Annonce
Erhverv

Boligejere og købelystne holder hænderne i lommen

Mathias Løvgreen/Ritzau Scanpix
På trods af de meget lave renter bliver realkreditinstitutterne langt fra oversvømmet af henvendelser.

Antallet af lånetilbud givet af realkreditinstitutterne faldt igen i februar. Dermed fortsætter flere års tendens, hvor boligejere og potentielt kommende af slagsen i højere og højere grad holder hænderne i lommen.

Det gælder både køb, konverteringer og tillægslån.

- På trods af, at renteniveauet igen har taget et lille hak nedad, ser vi ikke en betydelig stigning i låneaktiviteten.

- Ændringen i renteniveauet har ikke været tilstrækkeligt til at aktivere en konverteringsbølge. Mange boligejere har allerede konverteret til en lav rente, skriver boligøkonom hos Jyske Realkredit Mikkel Høegh i en kommentar.

I februar blev der givet 15.478 lånetilbud, et fald fra 16.515 i februar 2018.

- Antallet af lånetilbud har generelt ligget relativt fladt de senere år og i en længere periode, end vi tidligere har set.

- Det skyldes i høj grad, at renteniveauet ikke har haft større udsving. Dermed er konverteringsmuligheder ikke kommet i spil, skriver Mikkel Høegh.

Skeler man til hele 2018, blev der givet 212.600 lånetilbud. I 2017 var tallet 235.049, og i det store konverteringsår 2015 blev der givet 363.103 lånetilbud.

Dermed er antallet af månedlige tilbud gennemsnitligt faldet fra 30.259 i 2015 til 17.717 i 2018.

At renten ikke har flyttet sig synderligt, og at mange allerede har konverteret gamle lån, er dog kun en del af forklaringen.

- Der spares mere op, og tillægslån er derfor ikke så hipt som tidligere. Den seneste finanskrise er ikke glemt, og mange konsoliderer sig, fordi de ikke vil ende i samme situation i tilfælde af en ny krise.

- Sidst, men ikke mindst, skal tilbudsstatistikken ses i lyset af udviklingen på boligmarkedet. Vi ser aktuelt færre ejendomshandler og særligt i december i 2018. Færre har simpelthen brug for et lånetilbud, vurderer Mikkel Høegh.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce