Annonce
Erhverv

Boligejernes lånelyst er på et rekordhøjt niveau

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Den historisk lave rente giver mange boligejere appetit på at omlægge deres lån, oplyser Finans Danmark.

Aldrig før har de danske boligejere taget så mange nye realkreditlån, som de gjorde i tredje kvartal.

Ifølge tal fra Finans Danmark, interesseorganisation for finanssektoren, blev der i perioden juli, august og september taget nye lån for 200 milliarder kroner.

Det er 26 milliarder kroner mere end den nu forhenværende rekord fra første kvartal i 2003.

Hovedparten af de 200 milliarder kroner er omlægninger af eksisterende lån. Og næsten ni ud af ti nye lån er med fast rente, fortæller Finans Danmark.

- Mange boligejere har valgt at omlægge deres lån for at få et billigere lån nu, hvor renten er historisk lav.

- Det har været muligt at få 30-årige lån med en fast rente på 0,5 procent eller 1 procent, siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

Når boligejerne lægger deres lån om, vælger en del af dem også at tage større lån.

I tredje kvartal er det samlede udlån steget med 37 milliarder kroner, der blandt andet også dækker tillægsbelåning.

Ifølge Finans Danmark er det i alle landets kommuner, at lånelysten stiger.

- Boligejere i hele landet har brugt muligheden for at få et nyt og billigere realkreditlån. Mange danskere har også udnyttet deres friværdi til at tage et større lån i boligen, når de har omlagt lån.

- Når man som boligejer skal betale mindre i rente, får man flere penge mellem hænderne til andre ting. Det er godt for privatøkonomien, og det er også med til at understøtte samfundsøkonomien, siger Peter Jayaswal.

Direktøren fra Finans Danmark tilføjer, at der fortsat er boligejere, som kan få en gevinst ved at lægge deres lån om. Det afhænger dog af den enkelte boligejers forhold, og hvor renterne bevæger sig hen.

Blandt økonomerne er der ikke forventning om større rentestigninger lige med det samme. Den vurdering deles af cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

- Det er en yderst positiv udvikling, at boligejerne i endnu større omfang udnytter de lave renter. Det bidrager til at øge robustheden på boligmarkedet over for rentestigninger.

- Noget som de færreste forventer lige foreløbig - inklusive mig selv - men der vil altid ligge et latent scenarie for, at det skulle gå hen og ske, siger Jeppe Juul Borre.

Han forklarer, at det i 2019 især har været handelskonflikten mellem USA og Kina, politiske uroligheder som eksempelvis brexit og en frygt for afmatning i den globale økonomi, som har trykket renterne i bund.

Flere af disse forhold står ikke umiddelbart til at få en afklaring lige foreløbig, og derfor kan renterne fortsætte på deres lave niveauer noget tid endnu.

/ritzau/

Annonce
Meddelelse fra Finans Danmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce