Annonce
Danmark

Boligforening i udsat område: Ghettostempel gør intet godt

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
For tiende gang bliver årlig ghettoliste offentliggjort. Det har konsekvens at være en såkaldt hård ghetto.

År efter år har skiftende regeringer præsenteret den såkaldte ghettoliste, og søndag bliver den offentliggjort for tiende år i træk.

Gellerupparken/Toveshøj, som ligger godt seks kilometer fra Aarhus, har i flere år ligget på regeringens liste over hårde ghettoer.

Ifølge Keld Laursen, der er administrerende direktør i Brabrand Boligforening, som Gellerupparken hører under, giver det god mening at følge udviklingen i socialt belastede boligområder.

- Men jeg har aldrig forstået, at man hvert år som en kalendergave den 1. december skal give det her stempel. Det gør ikke noget godt.

- Det er paradoksalt: Det er områder, hvor vi bruger milliarder af kroner i private og offentlige investeringer, så hvorfor taler vi dem ned, når vi gerne vil udvikle dem til noget bedre, siger han.

De områder, der er på listen over hårde ghettoer, skal de kommende år rive almene boliger ned, frasælge dem eller omdanne dem til eksempelvis ældreboliger eller ungdomsboliger.

Det sker for at få områderne til at leve op til kravet om, at familieboliger højst må udgøre 40 procent i de mest udsatte boligområder i 2030.

I området Gellerupparken/Toveshøj er der allerede revet 345 boliger ned, og yderligere 600 skal jævnes med jorden.

For at få betegnelsen hårdt ghettoområde skal et boligområde have været på listen de seneste fire år. Fra 2018 til 2020 skal et område dog være på listen i fem år.

Det betyder, at der den 1. december i år ikke vil komme flere hårde ghettoområder til, men derfor er der stadig pres på de områder, som har stået på listen flere år i træk.

Aktuelt er der fire boligområder, som risikerer at komme på listen over hårde ghettoområder i 2020, hvis de ikke formår af komme af listen inden.

Et af dem er Nørager/Søstjernevej i Sønderborg, som officielt har været en ghetto i tre år.

Formanden for Sønderborg Andelsforening, Vivian Engelbredt, er bekymret over risikoen for, at boliger i sidste ende skal rives ned.

- Vi går alle sammen og er nervøse for, at vi stadig er på listen, når den kommer, siger hun.

Foreningen arbejder på at ændre beboersammensætningen. Blandt andet skal man have ren straffeattest for at flytte ind i området.

Vivian Engelbredts håb er, at politikerne snart kommer på andre tanker.

- Jeg håber da virkelig, at der er nogen, som kommer til fornuft, inden der sker noget alvorligt ude ved os, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bilister skal ud på omvej: Veje i det vestlige Aarhus er også spærret mandag

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce