Annonce
Debat

Boligmangel. Forklaring af nedrivninger

3. november 2014 blev den første boligblok i Gellerup revet ned i forbindelse med helhedsplanen. Foto: Jens Thaysen

Læserbrev: Kom igen om seks år med tre børn. Den besked fik min kone og jeg, da vi søgte en almen bolig i begyndelse af 1960'erne.

Men i 60'erne kom der gang i det almene boligbyggeri med boligområder som for eksempel Gellerupparken og Bispehaven. Med en boligindretning af en kvalitet, som langt oversteg, hvad der i Den Gamle By præsenteres som 74-boliger. Byggekvaliteten lod en del tilbage at ønske på grund af politiske krav til byggematerialer. Det har den almene boligsektor dog i mellemtiden rettet op på med bygningsrenovering.

Nu har et umage sammenrend af politiske partier sat sig som mål at rive en betragtelig del af denne almene boligmasse ned. Og borgmester Jacob Bundsgaard meddeler, at Aarhus Kommune vil afsætte 16 mill. kr. fordelt over fire år til at forklare beboerne i Gellerup og Bispehaven hvorfor.

De påtænkte nedrivninger har ikke alene konsekvenser for nedrivningstruede beboere. Der er ingen garanteret adgang til bolig i det kun politisk 'eksisterende' erstatningsbyggeri for nedrivninger, som formentligt næppe kommer oven i det normale behov for alment boligbyggeri? Genhusning ved nedrivninger vil have konsekvenser for 'normalt' boligsøgende. Som for eksempel unge familier som den gang i 60'erne. Som for eksempel vor tids ældre, som har brug for en almen bolig efter parcelhuset. Og som for eksempel tilflyttere med job, hvis løn ikke rækker til ejerboligpriser i Aarhus. De må rykke ned i køen til almene boliger for at give plads til boligløse på grund af nedrivning af boliger, det koster 16 mill. kr. alene at forklare nedrivningstruede i Gellerup og Bispehaven.

Men andre boligsøgende end nedrivningsramte har behov for at få forklaret, hvorfor det som i 60'erne vil være svært at få en almen bolig i Aarhus. På grund af fortrinsstilling til genhusningsbehov efter politisk vandalisering af godt boligbyggeri.

I almene boligafdelinger, som skal tage imod nedrivningsramte, er der næppe grund til bekymring på egne vegne. Men der kan være behov for at forklare, at nedrivningsramte for langt de flestes vedkommende vil være ordentlige mennesker. Chancen for, at nedrivning går ud over det politiske mytefænomen 'en forarmet indvandrer uden for arbejdsmarkedet med kriminel løbebane', er yderst begrænset. Dertil er der for få af den slags mennesker. Og dertil er 'chancen' for, at nedrivning rammer der, yderst tilfældig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Prøve afkræfter mistanke: Dansk mand indlagt i Aarhus er ikke smittet med coronavirus

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce