Annonce
Erhverv

Boligprojekter trækker nye aktører til

Jesper Bruun Fangel, indehaver af Nybolig Erhverv Randers, forventer, at byens tidligere plejehjem på Gl. Stationsvej får en ny ejer inden nytår. Pressefoto

Randers er blevet populære for investorer fra andre byer, fortæller erhvervsmægler Jesper Bruun Fangel. Senest har han fået et tidligere plejehjem på Gl. Stationsvej til salg som beboelsesprojekt.

RANDERS: Henover sommeren er det tidligere plejehjem på Gl. Stationsvej i Randers sat til salg.

Efter 30 år som hjem for nogle af byens ældste borgere er ejendommen opført i 1988 nu klar til det næste projekt - formentlig som beboelseslejligheder. Den opgave er faldet i hænderne på Nybolig Erhverv Randers/Viborg/Skive, og erhvervsmægler Jesper Bruun Fangel melder om stor interesse for investeringen til 42 mio. kroner i udbud.

Det passer samtidig ind i trenden på ejendomsmarkedet i Randers gennem de seneste to år.

- Det er en tendens, der blev speedet op i 2016 og som er fortsat gennem 2017 og 2018. Der er mange af denne type ejendom på markedet, mange projekter i byen og flere aktører i gang, end vi tidligere har set. Markedet er godt lige nu, og der bliver arbejdet hurtigt med projekterne, siger Jesper Bruun Fangel.

I løbet af 2017 afsluttede han salget af et andet tidligere plejehjem i byen. Nemlig det gamle ældrehjem i Søren Møllers Gade. Bygningen fra 1896 huser i dag 52 nye lejligheder. Jesper Bruun Fangel forestiller sig et tilsvarende projekt på Gl. Stationsvej. Her er ejendommen bare næsten 100 år yngre.

- Ejendommen står tom og klar for en køber. Det er ikke nødvendigt at vente på en lokalplan, som nogle gange kan forsinke projektet med 9-12 måneder, og flere aktører kigger allerede konkret på muligheder, fortæller Jesper Bruun Fangel og fortsætter:

- Det er især aktører udefra, som er begyndt at finde Randers interessant. Vi har stigende lejepriser og ejerlejlighedspriser i byen. Det er et godt udgangspunkt sammen med, at der stadig er behov for flere boliger i Randers.

Erhvervsmægleren forventer, at han har den rette køber på plads til det forhenværende plejehjem, inden året er omme.

Annonce
Det tidligere Gudenå-centret på Gl. Stationsvej skal have ny ejer efter Randers Kommune har drevet plejehjem på adresse siden opførelsen i 1988. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce