x
Annonce
Østjylland

Bombetrussel tvinger Norwegian-fly tilbage til Stockholm

En bombetrussel er torsdag formiddag indløbet mod et fly fra Arlanda-lufthavnen nær Stockholm, der var på vej til Nice i Frankrig.

Bombetruslen indløb, umiddelbart efter flyet med 169 mennesker var lettet fra Arlanda-lufthavnen i Stockholm.

En bombetrussel har tvunget et Norwegian-fly med 169 mennesker om bord tilbage til Stockholm torsdag formiddag.

Andreas Hjørnholm, kommunikationschef i Norwegians danske afdeling bekræfter over for Ritzau, at der er tale om en bombetrussel, og at flyet er landet.

Han kan endnu ikke oplyse, hvordan truslen er indløbet, eller om flyets passagerer og personale er endegyldigt i sikkerhed.

- Herfra er det en politisag. Vores topprioritet er selvfølgelig sikkerheden for passagerer og vores personale, så vi følger myndighedernes anvisninger, siger Andreas Hjørnholm.

Flyet skulle fra den svenske hovedstad til Nice i det sydlige Frankrig.

- Det er tale om en bombetrussel mod et Boeing 737 med 169 mennesker om bord. Flyet vendte om, så snart truslen indløb, og er nu på vej tilbage til Arlanda, fortalte Johan Beischer fra den svenske Sø- og Flyredningscentral til den svenske avis Expressen.

Flyet landede 11.15 - godt en halv time efter dets oprindelige afgang fra Arlanda.

Der er tale om 163 passagerer og seks Norwegian-ansatte.

Ifølge øjenvidner er politi og redningsfolk massivt til stede i lufthavnen.

- Det var et væld af blå blink og et stort opbud af politi og ambulancer, siger Pertti Arnberg til Expressen.

Han var på lufthavnens udsigtsplads, da Norwegian-flyet blev tvunget til at lande.

Ifølge Expressen er Sveriges nationale indsatsstyrke også blevet tilkaldt til lufthavnen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Region

Flere sygehusansatte ramt af covid-19

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Annonce