Annonce
Aarhus

Bonderøven i samarbejde med komiker Simon Jul

<p>Fotos: Scanpix</p>

Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven, har sammen med komiker Simon Jul købt en bondegård, hvor de to vil undervise i selvforsyning og bæredygtighed.

Et umage makkerpar vil nogen måske sige. Men nu har Bonderøven, Frank Erichsen, og komiker Simon Jul sammen købt en gammel landbrugsejendom på tvangauktion og vil i bedste højskoleånd holde kortere og længere kurser i bæredygtighed. Det skriver BT.

Annonce

Den firelængede gård ligger tæt på Kastaniegården, som trofaste seere af Bonderøven efterhånden kender bedre end deres egen bolig.

»Drømmen om projektet opstod allerede kort efter, at Bonderøven begyndte at løbe over skærmen på DR. Siden da har en lind strøm af især unge mennesker kontaktet mig, fordi de gerne vil lære de samme kundskaber inden for selvforsyning og bæredygtighed, som jeg i sin tid selv søgte uden for Danmarks grænser,« siger Frank Erichsen blandt andet til BT.

Komiker Simon Jul mødte han på Folkemødet på Bornholm i 2014 og de to fandt hurtigt ud af, at de havde fælles interesser. Simon Jul er involveret i den økologiske slagterbutik Spis min gris på Østerbro i København.

»Simon er ekstrem passioneret angående madlavning og økologiske fødevarer. Derfor var det oplagt, at vi gik sammen om projektet,« siger Frank Erichsen.

Makkerparret har været i gang med at sætte ejendommen i stand siden påsken 2015, og Frank Erichsen håber på at være klar med de første dagskurser allerede til foråret.

Navn: Frank Ladegaard Erichsen.
Alder: 32 år
Født: I Agerskov i Sønderjylland
Privat: Gift med Theresa Jessing. Sammen har de to børn, Johan og Alma.
Karriere: Fik som 10-årig sin eget jordlod. Det blev indledningen til Bonderøvens interesse for selvforsyning og bæredygtighed. I 2006 købte han Kastaniegården.
DR2 fulgte med i arbejdet med at renovere gården og blive selvforsynende. I 2011 blev programmet 'Bonderøven' flyttet til DR1. Her har programmet 700-800.000 seere.
Kilde: BT

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce