Annonce
Indland

Boom i ejerløse katte skaber pres for mærkning af katte

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er nu så mange ejerløse katte, at dyrlæger og Dyrenes Beskyttelse vil have obligatorisk mærkning af dem.

Antallet af ejerløse katte, der indleveres på dyreinternaterne, er eksploderet. Dyrenes Beskyttelses internater modtog sidste år 40 procent flere katte end året før.

Annonce

- Det er en kæmpe udfordring at håndtere det store antal uønskede katte. Vores internater er fyldte til bristepunktet, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Organisationen brugte sidste år 30 millioner kroner på håndtering af ejerløse katte. De indleveres på internaterne, når dyrene ikke er øremærkede, og den ansvarlige ejer derfor ikke kan findes.

Sammen med Den Danske Dyrlægeforening mener Dyrenes Beskyttelse derfor, at det er på høje tid, at der laves en obligatorisk mærkning af tamkatte. Det har der været for hunde de sidste 20 år.

Når en hjemløs kat bringes ind på internaterne, skal de undersøges af en dyrlæge og steriliseres eller kastreres. Alle bliver mærket og vaccineret. Mange får også orme- og loppekur, før de er klar til at komme ud i et nyt hjem.

Både dyrlægerne og Dyrenes Beskyttelse har store forhåbninger til den nye dyrevelfærdslov, som blev vedtaget i sidste uge.

For første gang får fødevareministeren bemyndigelse til at udstede regler om mærkning af katte, som findes i en række andre lande.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er enig i, at de mange efterladte katte er et problem. Men om han vil bane vej for en mærkning, er mere uvist.

- Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt svare på, om obligatorisk mærkning vil have den positive effekt, som blandt andre Dyrenes Beskyttelse håber, og om det er den bedste løsning. Men jeg vil naturligvis følge udviklingen, siger han.

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard er ikke i tvivl og fremsætter et beslutningsforslag i denne folketingssamling.

- Alt for mange katte overlades til ynkelige forhold. Vi ønsker mærkning og en ændret holdning, så man passer mindst lige så meget på sin kat som på andre kæledyr, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce