Annonce
Aarhus

Borgeres protester mod vindmøller har virket: Rådmand vil sløjfe vindmøller i Aarhus

- Vi vil ikke gøre borgerne i Aarhus utrygge ved på forhånd at udpege arealer, hvor der kan være vindmøller, siger Bünyamin Simsek (V) til Tv2 Østjylland. Foto: Flemming Krogh

Arealer til vindmøller skal sløjfes, mener rådmand i Aarhus. I stedet skal der udpeges områder til solceller. På tide, mener indbyggere.

AARHUS: - Det skulle de have taget alvorligt for to-tre år siden, siger Hans Gravsholt fra Herskind.

Her har man helt tilbage fra 2010 kæmpet imod planerne om kæmpevindmøller, som skulle sættes op i Aarhus Kommune på grænsen til Herskind i Skanderborg Kommune.

- Det, vi frygter, er den lavfrekvente støj. Den går temmelig langt og også under jorden, siger Hans Gravholt.

Indbyggernes protester blev dengang hørt - og planerne blev droppet.

- I starten var vi meget frustreret over, at vi ikke engang blev spurgt, siger Hans Gravholt.

Men så dukkede planerne op igen for et par år siden.

- Vi undrede os meget over, at den dukkede op i den nye plan, fortæller han.

Området blev udpeget til mulig opstilling af vindmøller. Nogenlunde det samme oplevede de i Solbjerg.

- Vi blev lovet, at Solbjerg blev taget af kortet i forhold til fremtidige planer om vindmøller. Det løfte holdt politikerne ikke, fortæller Kim Lagoni, som har været med til at kæmpe imod i flere år.

Annonce
Arealer til vindmøller skal sløjfes, hvis det står til rådmanden. Foto: Henning Bagger

Rådmand: Nu fjerner vi arealerne til vindmøller

Nu vil Bünyamin Simsek (V), rådmand fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune droppe de udpegede arealer.

- Vi vil ikke gøre borgerne i Aarhus utrygge ved på forhånd at udpege arealer, hvor der kan være vindmøller, siger Bünyamin Simsek (V) til TV2 Østjylland.

Arealerne, som tidligere er blevet udpeget, skal nu helt droppes.

- Vi fjerner de arealer, der har været reserveret til vindmøller, fordi, borgerne har en stor modstand mod den frygt, der er i forhold til lavfrekvensstøj, men også i forhold til den kvalitet, de ønsker i landsskabet, siger Bünyamin Simsek (V).

I stedet for vil kommunen udpege områder, hvor der kan ansøges og opstilles solcelleanlæg.

- For solcelleanlæg der udpeger vi konkrete arealer, hvor investoren og andre kan placere solcelleanlæg, fortæller rådmanden.

Kan stadig ansøge om at opstille vindmøller

Selv om områderne bliver fjernet, så vil man stadig kunne ansøge om at opstille vindmøller i Aarhus Kommune.

- Så fremt der kommer nogen, der ønsker at opstille vindmøller i Aarhus Kommune, så bliver det behandlet, siger Bünyamin Simsek (V).

Men rådmanden forventer ikke, at der vil være mange steder, de kan placeres - hvis det bliver aktuelt.

- Der vil vi sagsbehandle ansøgningen, og inddrage borgerne. Og hvis der er opbakning, og man kan finde egnede placeringer - hvilket jeg tror, bliver svært, så vil vi placere det, siger rådmanden.

I foråret 2016 gennemførtes den første offentlig høring med indlagte borgermøder om en temaplan vedrørende vedvarende energianlæg baseret på sol og vind i Aarhus Kommune.

I perioden er der kommet 198 høringsvar.

Skal se det, før de tror på det

I Solbjerg er Kim Lagoni lidt splittet i forhold til, om Aarhus Kommune vil droppe de store vindmøller.

- På den ene side er det enormt positivt i forhold til grøn energi, fortæller han:

- På den anden side, så vil jeg også gerne se det ført ud i livet, før jeg tror på det, siger Kim Lagoni.

I Herskind tæt på grænsen til Aarhus Kommune, hvor et areal også har været udpeget, mener Hans Gravholt, at det er på tide, at kommunen dropper planerne om de store vindmøller.

- Personligt mener jeg, at tiden er løbet fra de store vindmøller i Aarhus, som er ret tæt befolket.

Han tror på, at politikerne vil føre det her ud i livet, men det er ikke alle i lokalområdet, der gør det.

- Jeg har altid regnet med, at de ville droppe den. Men mange er nervøse, fordi de stoler ikke på politikerne, siger Hans Gravholt.

Forslaget skal i Magistraten i Aarhus Kommune på mandag, inden det skal i byrådet. Her kan du se hele forslaget og de høringssvar der er kommet. Det er punkt nummer syv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce