Annonce
Danmark

Borgmester: Hvorfor skal udlændinge tælle tredobbelt?

Uffe Jensen er en af seks østjyske borgmestre, som har fundet fejl i Økonomi- og Indenrigsministeriets beregningsmodeller. Fejlene betyder ifølge borgmestrene, der kalder sig Rimelig Udligning, at 6 milliarder kroner hvert år bliver uddelt forkert, når pengene fordeles mellem kommunerne. Arkivfoto.

Der bliver ikke fordelt fair og rimeligt mellem kommunerne i Danmark, lyder det fra en sammenslutning af seks borgmestre, som har fundet flere fejl i beregningerne af udligningskronerne.

Udligning: Når Økonomi- og Indenrigsministeriet regner ud, hvor mange penge de enkelte kommuner skal betale og modtage fra hinanden, er der fejl i beregningsmodellen. Det mener en sammenslutning af seks borgmestre, som kalder sig Rimelig Udligning.

- For eksempel bliver udgifter til udlændinge udlignet tre gange, siger Odder-borgmester Uffe Jensen (V), der er med i sammenslutningen.

- Det undrer os meget, for det betyder, at der ikke bliver udlignet rimeligt.

Og den urimelige udligning betyder, at der langt fra er lige gode muligheder for, at landets kommuner kan drive lige gode børnehaver, skoler og hjemmehjælp til de ældre.

- Udligningssystemet lever ikke op til sit formål: Nemlig at uanset hvor i Danmark, du bor, så skal du fra kommunen kunne få en nogenlunde ens service. Det kan du ikke, som det er i dag, lyder det fra Uffe Jensen.

Han kæmper sammen med borgmestrene i Favrskov, Hedensted, Skanderborg, Syddjurs og Silkeborg kommuner for en ændring af systemet, som ifølge borgmestrene er baseret på urimelige beregninger.

De seks borgmestre har sat økonomiafdelingerne i deres kommuner i gang med at regne på sagerne og fundet en række områder, hvor de mener, at der er problemer i beregningsgrundlaget for udligningssystemerne.

- Jeg synes i al beskedenhed, at vores klagepunkter er sagligt funderet. Det er embedsmænd, der har regnet på det her, siger Odder-borgmesteren.

Som det er i dag, betaler landets rige kommuner til landets fattige i et forsøg på at udligne en del af de store forskelle, der er på, hvor meget kommunerne får ind i skat.

Staten spæder også til i kommunekasserne i forsøget på at dække en del af kommunernes underskud. Det hele foregår efter et sindrigt system af beregninger, som laves af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Annonce

De vil have ændret udligningen

Der er blandt danske borgmestre bred enighed om, at udligningssystemet skal ændres. Hvad der skal til, er der mange meninger om.Borgmestrene har allieret sig i tre alliancer:

Rimelig Udligning

En sammenslutning af borgmestrene i Odder, Silkeborg, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Hedensted kommuner.

Alliancen mener at have fundet fejl i den måde, Økonomi- og Indenrigsministeret beregner udligningskronerne på og vil have fejlene rettet. Bliver deres forslagsændringer gennemført, står især storbykommuner med mange indvandrere og almene boliger, som eksempelvis Ishøj, Brøndby, København, Aarhus, Odense og Esbjerg, til at tabe på det, mens især landkommuner som Syddjurs, Jammerbugt, Lejre og Brønderslev vil vinde på det.

Bedre Balance

En alliance mellem borgmestrene i Randers, Esbjerg, Odsherred, Hjørring, Holstebro, Herning, Vordingborg og Aarhus Kommuner.

Bedre Balance vil have afskaffet den såkaldte hovedstadsudligning, som fordeler skattekroner internt mellem rige og fattige hovedstadskommuner og betyder, at kommuner i hovedstadsområdet generelt får dækket en større del af deres underskud. Samtidig vil sammenslutningen have hævet landsudligningen sådan, at alle kommuner uanset geografi får dækket en lige stor del af deres underskud. Bedre Balance har fået støtteerklæringer fra 54 af provinsens øvrige 56 borgmestre. Bliver deres forslag gennemført, vil især hovedstadskommunerne tabe på det, mens provinsen vil vinde på ændringerne.

Stop Forskelsbehandlingen

De 34 kommuner, som er en del af den såkaldte hovedstadsudligning, er gået sammen.

Kommunealliancen strækker sig fra Helsingør i nord til Stevns i syd og fra Tårnby i øst til Lejre i vest og dækker altså hele det nordvestlige Sjælland. Stop Forskelsbehandlingen kræver, at landsudligningen skal sænkes, da de mener, at de i forvejen betaler alt for meget til provinsen. Ifølge beregninger fra alliancen sender de 34 hovedstadskommuner i år 12 milliarder kroner til provinsen som en del af udligningen. Hvis Christiansborg gennemfører deres forslag, vil hovedstaden have flere penge til sig selv, mens det vil koste i resten af landet.

Forskel på land og storby

I disse beregninger forsøger ministeriet at tage hensyn til, at nogle kommuner er dyrere at drive end andre, eksempelvis fordi, der er mange ældre, børn, handikappede, indvandrere eller socialt udsatte, som koster mange penge. Men der er fejl i systemet, siger de seks borgmestre, som peger på fire konkrete problemer i regnemodellerne.

For eksempel bliver landkommunerne ikke kompenseret lige så godt som bykommunerne for de større udgifter, der er ved borgere med sociale problemer. På samme måde bliver kommuner med mange ældre og børn snydt på bekostning af kommuner med store studiebyer, mange studerende og borgere i den erhvervsaktive alder, mener Rimelig Udligning.

- Hvis man vil have en ensartet service, uanset om det er Langeland eller Korsør, er man nødt til at kigge på det her udligningssystem én gang for alle, lyder opfordringen fra Uffe Jensen.

- Det er hammervigtigt, at vi har et Danmark, der fungerer nogenlunde ensartet, uanset hvor du er.

Ud over de fire fejl tilslutter Odder-borgmesteren sig kravet fra blandt andre borgmestrene i Esbjerg og Randers om, at den såkaldte hovedstadsudligning bør afskaffes. Hovedstadsudligningen er en slags lukket klub for 34 kommuner i og omkring København, som internt fordeler penge fra de rigeste kommuner i hovedstaden til de fattigste. Det betyder, at fattige kommuner i hovedstaden helt overordnet får en større del af deres underskud dækket end fattige kommuner i eksempelvis Sønderjylland.

- Hovedstadsudligningen er opfundet, da Ruder Konge var knægt. Den er overhovedet ikke aktuel længere. Jeg kan godt forstå, at de er trætte af det i hovedstaden, hvis den bliver afskaffet. Men det bør være saglige argumenter frem for magtfulde borgmestre tæt på København, der afgør, om der bliver gjort noget ved det her, siger Uffe Jensen, som efterlyser en saglig og fair debat.

Ringere service - højere skat

Uffe Jensen kan tydeligt mærke konsekvenserne af den fejlbehæftede og uretfærdige udligning. Odder Kommune har en skatteprocent på 25,53 procent og ligger dermed et pænt stykke over landsgennemsnittet. Samtidig har borgmesteren en fornemmelse af at have sparet og skåret til.

- Servicen både i Odder og i de andre kommuner i Rimelig Udligning er lavere end i andre dele af Danmark. Samtidig har vi en skatteprocent, der er højere end gennemsnittet. Hvorfor? Fordi udligningen ikke er fair, siger han.

- Man kan undre sig over, at der så samtidig findes kommuner, som har en lav skat og en bedre service. En mere fair udligning ville give os i Odder mulighed for at ansætte flere lærere og pædagoger.

Derfor håber Odder-borgmesteren, at der vil blive gjort alvor af de positive tilkendegivelser fra Christiansborg, som har været bragt her i avisen fra blandt andre Carl Holst (V) og Kristian Thulesen-Dahl (DF) om at se på udligningssystemet.

- I Rimelig Udligning hæfter vi os dog ved ordet justering. Realistisk set forestiller vi os ikke, at hele ordningen bliver vendt på hovedet, men vi håber på så meget som muligt og som minimum de ting, vi selv har spillet ind, fastslår Uffe Jensen (V).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce