Annonce
Østjylland

Borgmestre jubler ikke: Økonomiaftale er ok men så heller ikke mere

Aftalen mellem regeringen og kommunerne betyder flere penge til blandt andet varme hænder. Men endnu er det uvist, præcis hvordan aftalen vil påvirke økonomien i de enkelte kommuner. Arkivfoto: Timo Battefeld
Borgmestrene i Randers, Norddjurs og Favrskov kommuner forventer at kunne holde skindet på næsen, efter at regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om økonomien. Men der vil ikke blive råd til store armbevægelser. Håbet er at kunne levere en service, der er på niveau eller lidt bedre end nu.

Randers/Norddjurs/Favrskov: Selv om regeringen og Kommunernes Landsforening netop har indgået en aftale om kommunernes økonomi i de kommende år, er det uvist hvad det præcist betyder for Randers, Norddjurs og Favrskov.

Der går nemlig et stykke tid, før de ekstra milliarder af kroner, som kommunerne får, er fordelt til hver enkelt kommune.

Sikkert er det, at kommunerne får ekstra penge til både drift og anlæg. Men det indebærer ikke nødvendigvis, at der vil ske en stigning i den kommunale service. For lige nu har kommunerne flere udgifter end beregnet på en række områder.

- Det er en god aftale. Men det havde vi også brug for, siger Torben Hansen (S), der er borgmester i Randers Kommune. Han understreger samtidig, at det endnu er usikkert, præcis hvad det kommer til at betyde for Randers, at der nu kommer flere penge til kommunerne.

- Djævelen ligger gemt i detaljen, det har vi oplevet mange gange, siger han med henvisning til, at milliarderne nu skal igennem et fintmasket net af tilskudsordninger og fordelingsnøgler, før pengene rammer kommunekasserne.

Endelig er det ikke nok, at kommunerne tilsyneladende slipper for store besparelser i 2020, for hvad med årene der kommer efter? Der er brug for en gennemgribende oprydning i aftaler og reguleringer mellem stat og kommunerne, nemlig en helt ny udligningsreform, understreger Torben Hansen.

Annonce

Kommuneaftale på plads

Regeringen og Kommunernes Landsforening har lavet en aftale om kommunernes økonomi i 2020.

Aftalen er grundlaget for de budgetter, som kommunerne skal lave i de kommende uger.

Aftalen indebærer blandt andet:

- Der er afsat 2,2 milliarder kroner mere til kommunerne.

- Ved hjælp af effektivisering skal der frigøres 500 millioner kroner ekstra til velfærd.

- Planlagte kommunale nedskæringer på 0,5 milliarder kroner årligt ophæves.

- Kommunernes anlægsloft løftes med 1,3 milliarder kroner.

- KL vil indgå et samarbejde om at få lavet en børneplan frem mod 2025. Planen skal blandt andet indeholde minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Ny reform, tak

Han forventer, at kunne holde den kommunale service nogenlunde på samme niveau som i år.

- Men nu skal vi et spadestik dybere, siger han om de kommende dages grundige læsning af kommuneaftalen.

Blandt andet har Randers ikke haft den befolkningstilvækst, som man havde forventet. Derfor har kommunen muligvis fået for meget i bloktilskud i 2018 og i år, som måske skal betales tilbage.

- Hvad kommuneaftalen reelt betyder for os, kan man ikke sige. Nu skal de 300 milliarder kroner fordeles, siger han om pengene, staten fordeler til kommunerne, så de kan levere lokal service til borgerne.

Jan Petersen (S), der er borgmester i Norddjurs Kommune, forventer at tingene ikke bliver værre, men måske endda lidt bedre end de er nu, som følge af økonomiaftalen.

- Jeg ser ikke ind i nye besparelser. Måske kan der blive et råderum, så vi kan reparere på nogle af de nedskæringer, der er foretaget. Men jeg tør ikke love noget, siger Jan Petersen.

Flere penge til anlæg

Han påpeger, at det største slag venter til næste år, hvor mange forventer at en ny udligningsreform vil se dagens lys. Den skal udstikke de overordnede rammer for fordelingen af penge mellem fattige og rige kommuner. Og reformen skal gerne munde ud i, at kommuner som Randers og Norddjurs får en større del af statspengene. Som det er nu, er der store forskelle i den kommunale service, lyder kritikken fra borgmestrene i blandt andet Randers og Norddjurs, der sammen med andre jyske borgmestre er gået til kamp for en ny udligning, der skal gøre den kommunale service ens, uanset om man bor i Gjerlev, Gentofte eller Greve.

- Milliarderne i årets økonomiaftale er jo blot penge der lægges ind i en maskine, der er fyldt med uretfærdigheder, mener Jan Petersen.

I Favrskov Kommune forventer borgmester Nils Borring (S), at pengene i økonomiaftalen kan være med til at dække de ekstraudgifter, som kommunen har haft blandt andet på det specialiserede socialområde.

- Vi bliver ikke forgyldt, men der bliver nok råd til at håndtere det pres, vi har på nogle områder, siger Nils Borring. Han glæder sig også over, at kommunerne får flere penge til nye anlæg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce