Annonce
Østjylland

Borgmestre på Djursland vil have ministerpres på DSB

Syddjurs og Norddjurs kommuner vil være klar med moderniserede togstationer ved letbanens planlagte åbning i oktober. Men det kommer til at knibe. Arkivfoto

Tirsdag mødtes Syd- og Norddjurs kommuner med letbaneledelsen for at endevende de manglende godkendelser til moderniseringer af togstationerne på Djursland. Nu inddrages trafikministeren.

Djursland: Syddjurs og Norddjurs kommuner vil have trafikministeren til at fyre op under DSB i bestræbelserne på at gøre en række togstationer klar til åbningen af letbanen.

De to Djursland-kommuner er klar til at lade håndværkerne gå i gang med moderniseringer for 20 millioner kroner. Men det kræver sikkerhedsgodkendelser, og dem er der ikke udsigt til at få i nærmeste fremtid.

- Det er en meget utilfredsstillende situation. Vi har i to omgange haft fornemmelsen af, at nu var de nødvendige godkendelser i hus. Men begge gange er DSB slået bak, og nu svares der slet ikke på vore henvendelser længere. Der er alt mulig grund til at inddrage trafikministeren, understreger borgmester Claus Wistoft (V), Syddjurs Kommune.

Annonce

Mangler godkendelse

De seneste par år har politikerne i de to Djursland-kommuner arbejdet for at byde Aarhus Letbane velkommen med moderniserede og ombyggede stationsbygninger.

Der er planlagt investeringer i stationerne i Hornslet, Mørke, Thorsager, Ryomgård, Kolind, Trustrup og Grenaa. Målet er, at de opdaterede stationer står klar til Aarhus Letbanes åbning i oktober.

Projekterne kræver imidlertid sikkerhedsgodkendelser fra Aarhus Letbane og BaneDanmark. Dem kan kommunerne ikke få på grund af uafsluttede forhandlinger med DSB, og derfor var de to Djursland-borgmestre tirsdag eftermiddag til krisemøde med ledelsen af Aarhus Letbane.

På mødet konkluderede deltagerne, at de manglende sikkerhedsgodkendelser først og fremmest skyldes manglende sagsbehandling og respons fra DSB. Derfor lander sagen nu på trafikminister Ole Birk Olesens (LA) bord.

- Vanskelighederne med DSB omfatter også dele af letbaneanlægget i Aarhus. Derfor vil vi have Aarhus Kommune med i henvendelsen, oplyser Claus Wistoft.

Hvad er problemet?

DSB's andel i sagen handler om den videre drift af togstationerne.

For tre år siden indledte Midttrafik de første forhandlinger med DSB om stationerne. Senere overgik sagen til Aarhus Letbane, men på trods af det langvarige forløb er det ikke lykkedes at lande en aftale. Den er nødvendig for at udstede sikkerhedsgodkendelserne.

- Det er umuligt at blive klog på problemets substans. Men det virker som noget fnidder-fnadder, der skal løses i en fart, forklarer Claus Wistoft.

På grund af de manglende sikkerhedsgodkendelser er der aktuelt udsigt til. at moderniseringerne af togstationerne langs letbanen på Djursland først kan begynde om et år.

Ordfører i aktion

Trafikminister Ole Birk Olesen kan også se frem til at modtage en henvendelse om sagen fra transportordfører og folketingsmedlem Karsten Hønge fra SF.

Han besøgte mandag Djursland for at blive klogere på situationen.Letbanen får i alt 49 stationer. Grenaabanens og Odderbanens nuværende stationer bevares og hertil kommer 17 stationer på den nye strækning. Derudover er der planlagt nye standsningssteder i Thorsager og Hessel på Djursland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce