Annonce
Østjylland

Borgmestre på Djursland vil have ministerpres på DSB

Syddjurs og Norddjurs kommuner vil være klar med moderniserede togstationer ved letbanens planlagte åbning i oktober. Men det kommer til at knibe. Arkivfoto

Tirsdag mødtes Syd- og Norddjurs kommuner med letbaneledelsen for at endevende de manglende godkendelser til moderniseringer af togstationerne på Djursland. Nu inddrages trafikministeren.

Djursland: Syddjurs og Norddjurs kommuner vil have trafikministeren til at fyre op under DSB i bestræbelserne på at gøre en række togstationer klar til åbningen af letbanen.

De to Djursland-kommuner er klar til at lade håndværkerne gå i gang med moderniseringer for 20 millioner kroner. Men det kræver sikkerhedsgodkendelser, og dem er der ikke udsigt til at få i nærmeste fremtid.

- Det er en meget utilfredsstillende situation. Vi har i to omgange haft fornemmelsen af, at nu var de nødvendige godkendelser i hus. Men begge gange er DSB slået bak, og nu svares der slet ikke på vore henvendelser længere. Der er alt mulig grund til at inddrage trafikministeren, understreger borgmester Claus Wistoft (V), Syddjurs Kommune.

Annonce

Mangler godkendelse

De seneste par år har politikerne i de to Djursland-kommuner arbejdet for at byde Aarhus Letbane velkommen med moderniserede og ombyggede stationsbygninger.

Der er planlagt investeringer i stationerne i Hornslet, Mørke, Thorsager, Ryomgård, Kolind, Trustrup og Grenaa. Målet er, at de opdaterede stationer står klar til Aarhus Letbanes åbning i oktober.

Projekterne kræver imidlertid sikkerhedsgodkendelser fra Aarhus Letbane og BaneDanmark. Dem kan kommunerne ikke få på grund af uafsluttede forhandlinger med DSB, og derfor var de to Djursland-borgmestre tirsdag eftermiddag til krisemøde med ledelsen af Aarhus Letbane.

På mødet konkluderede deltagerne, at de manglende sikkerhedsgodkendelser først og fremmest skyldes manglende sagsbehandling og respons fra DSB. Derfor lander sagen nu på trafikminister Ole Birk Olesens (LA) bord.

- Vanskelighederne med DSB omfatter også dele af letbaneanlægget i Aarhus. Derfor vil vi have Aarhus Kommune med i henvendelsen, oplyser Claus Wistoft.

Hvad er problemet?

DSB's andel i sagen handler om den videre drift af togstationerne.

For tre år siden indledte Midttrafik de første forhandlinger med DSB om stationerne. Senere overgik sagen til Aarhus Letbane, men på trods af det langvarige forløb er det ikke lykkedes at lande en aftale. Den er nødvendig for at udstede sikkerhedsgodkendelserne.

- Det er umuligt at blive klog på problemets substans. Men det virker som noget fnidder-fnadder, der skal løses i en fart, forklarer Claus Wistoft.

På grund af de manglende sikkerhedsgodkendelser er der aktuelt udsigt til. at moderniseringerne af togstationerne langs letbanen på Djursland først kan begynde om et år.

Ordfører i aktion

Trafikminister Ole Birk Olesen kan også se frem til at modtage en henvendelse om sagen fra transportordfører og folketingsmedlem Karsten Hønge fra SF.

Han besøgte mandag Djursland for at blive klogere på situationen.Letbanen får i alt 49 stationer. Grenaabanens og Odderbanens nuværende stationer bevares og hertil kommer 17 stationer på den nye strækning. Derudover er der planlagt nye standsningssteder i Thorsager og Hessel på Djursland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce