Annonce
Danmark

Borgmestre ser skattestigninger efter udligningsudspil

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ifølge Jyllands-Posten forventer en række borgmestre at hæve skatten, hvis udspil bliver til konkret reform.

En række borgmestre, hvis kommuner står til at miste tilskud eller skulle betale mere i regeringens udspil til en udligningsreform, siger til Jyllands-Posten, at de forventer at måtte hæve skatten.

Annonce

Der er blandt andet tale om kommunerne Rudersdal, Solrød, Lejre, Lemvig og Favrskov, hvor borgmestrene ikke vil afvise skattestigninger, når kommunen skal sende mere til andre kommuner.

- Vi har ikke diskuteret det i byrådet endnu, men jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at det her kommer til at ende med en skattestigning. Vel at mærke hvis det nuværende forslag fra regeringen bliver en realitet, siger Venstreborgmesteren i Solrød, Niels Hörup, til avisen.

Udligningssystemet omfordeler penge fra velhavende kommuner til mindre velhavende kommuner. Det sker via en kompliceret nøgle, og systemet har i årevis fået kritik for at være uigennemsigtigt.

Den socialdemokratiske regering kom i slutningen af januar med sit udspil til en reform af systemet. Som del af reformen vil regeringen give kommuner lov til at hæve skatten.

Det vil så blive modsvaret af en sænkelse af bundskatten i hele landet. Dermed vil det samlede skattetryk for alle danskere ikke stige, men kan dog stige for borgerne i de kommuner, der hæver skatten.

Jyllands-Posten refererer til udregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Ifølge tænketanken kan skatten stige med omkring 1200-1300 kroner årligt for en almindelig familie i kommuner som Lemvig og Lejre. Og betydeligt mere i de velhavende kommuner nord for København.

Sænkelsen af bundskatten vil modsat - ifølge beregningerne - give en almindelig familie et plus på 900 kroner.

- Vi vil have flere penge ind i systemet, så vi kan afbøde konsekvenserne for den enkelte familie og kommune, der står til et stort skattesmæk med regeringens udspil, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger, at det selvfølgeligt vil koste nogen noget, når man laver udligning.

- For det er klart, at når man vil bruge flere penge på kommuner, der har det svært, skal de penge komme et sted fra, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Effekt af udligning
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce