Annonce
Aarhus

Borum-cykelsti hænger i tynd tråd

Anni Ebsen Pedersen er en af dem, der savner en cykelsti langs Borumvej. Og hun sidder kun på cyklen for fotografens skyld. Hun er nemlig holdt op med at cykle på arbejde. Alt for mange gange blev det for farligt. Pressefoto
Byråd vedtog sidste år at anlægge cykelsti til Borum, når Viborgvej udvides. Men der bliver næppe råd.

BORUM: Det er bestemt ikke nogen god nyhed for cykelglade borgere i Borum, at udvidelsen af Viborgvej ser ud til at blive så dyr, at den sluger hele budgettet.

For pludselig hænger den 2,7 kilometer lange cykelsti fra Borum til Viborgvej i en temmelig tynd tråd.

Til trods for, at byrådet i juni 2018 vedtog dette forslag:

"At der i forbindelse med udvidelsen af Viborgvej til en firesporet vej indgår anlæg af en cykelsti langs Borumvej".

Ikke desto mindre står der i en indstilling til magistraten og byrådet:

"Det bemærkes ligeledes, at det ikke for nuværende ser ud til, at tilvalget "Cykelsti langs Borumvej" - som ellers forudsat i forbindelse med tidligere byrådsbehandling af beslutningsforslag herom i 2018 - kan realiseres gennem den afsatte projektøkonomi til udvidelse af Viborgvej".

Udvidelsen af Viborgvej koster 155,6 millioner kr. Og der er i alt 161,5 millioner kr. til rådighed. Dermed er der knapt seks millioner kr. at anlægge cykelsti for. Men det er slet ikke nok. En dobbeltrettet cykelsti langs Borumvej koster nemlig 13 millioner kr. ifølge embedsmændene.

Dermed skal Aarhus Byråd ud at finde syv millioner kr., hvis det vil opfylde sit løfte til Borum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];