Annonce
Sport

Boye-vinderne blev sejlet agterud i optimistjollen

Marie Thusgaard Olsen og Ida Marie Baad (M?¶rkt h??r)

2014s bedste. De forsvarende europamestre i 49erFX Ida Marie Baad og Marie Thusgaard er årets vindere af Stiftens Boye-pokal. De er et århusiansk guldhåb til OL i Rio de Janeiro om halvandet år.

De startede dog deres liv på havnen med at tælle optimistjoller fra deres position bagerst i feltet - når de da ikke spiste is på broen.

Annonce
Marie Thusgaard (tv) og Ida Marie Baad er årets Boye-vindere. I 2014 vandt de EM-guld og VM-sølv i 49erFX. Foto: Jens Thaysen

Der er en elefant i båden, så lad os få den råbt op med det samme.

Ida og Marie

Ida Marie Baad Nielsen, 22 år
- Født og opvokset på Frederiksbjerg, Aarhus.
- Har taget orlov fra sit studie i erhvervsøkonomi med sidefag på Aarhus Universitet.
Marie Thusgaard Olsen, 21 år
- Født og opvokset i Marienlund, Aarhus.
- Blev student i 2014 og vil læse videre i den naturfaglige retning efter OL
Ida og Marie
- De har begge sejlet siden år 2000 i Aarhus Sejlklub.
- I 2007 begyndte de at sejle sammen som par i 29eren. Her vandt de siden fire VM.
- I 2012 avancerede de til deres nuværende båd 49erFX og blev et år senere europamestre på hjemmebane i Aarhus. I 2014 genvandt de EM og tog en sølvmedalje ved VM.
- De har kvalificeret en dansk 49erFX-båd til OL, men det er endnu ikke afgjort hvem der skal sejle den. Danmark har tre top 10-hold i bådklassen og udtagelsen finder først sted om et år.
Ida om Marie
»Tingene skal helst gå ret hurtigt og hun kan ikke sidde stille ret lang tid ad gangen. Hun kan godt lide fart og action. Det er især godt når det blæser, hvor hun holder fuld gas på hele tiden i de perioder, hvor jeg kan synes, at det er lidt vildt.«
Marie om Ida
»Hun har et stort overblik over alle de ting, vi selv skal ordne. Har vi nu for eksempel husket at bestille en stor truck I USA til at køre båden rundt? Og har vi nu husket at bestille nyt overtrækstøj? Og så er hun god til at holde kvaliteten rigtig høj. Hun stiller spørgsmål til, om det vi gør i træningen nu er den bedste måde at gøre det på.«

Marie Thusgaard Olsen og Ida Marie Baad (M?¶rkt h??r)

Ja, den ene part af succesduoen, der i 2014 vandt EM-guld og VM-sølv i 49erFX, hedder Baad til efternavn.

Marie Thusgaard Olsen og Ida Marie Baad (M?¶rkt h??r)

Og ja, de hedder Marie og Ida Marie.

Marie Thusgaard Olsen og Ida Marie Baad (M?¶rkt h??r)

Ironisk på høhø-måden og lidt forvirrende. Men det går jo.

»Af samme grund kalder jeg mig kun for Ida for at mindske misforståelserne. Men nogle gange kalder folk os begge for Ida Marie i stedet. Engang sejlede vi med en, der hedder Rie. Det var der ingen, der kunne finde ud af. Ida Marie, Marie og Rie.«

Ida Marie Baad afslører et smilehul, kigger lidt ned.

»Vores træner, Finn (»Beton« Jensen, red.) har kaldt mig for Maria i ti år,« tilføjer Marie Thusgaard og slår et stort grin op.

Ja, der kan hurtigt opstå misforståelser. Fordelen ved at være to på en båd er dog, at man ikke behøver at bruge navne. Det siger ligesom sig selv, hvem man snakker til.

Og det har de så gjort de seneste otte år. Snakket sammen på en båd, altså.

22-årige Ida Marie Baad og 21-årige Marie Thusgaard fandt sammen i 2007. Sådan lidt tilfældigt og så alligevel ikke.

De havde sejlet optimistjolle på samme hold i flere år. Så de kendte hinanden godt. Var en del af en større venindegruppe på havnen og i Aarhus Sejlklub.

Men ingen af dem var egentlig specielt gode til det med at begå sig i sejlsportens begynderklasse.

»Da jeg var lille, sad jeg bagerst og talte, hvor de andre lå henne i stedet for at tænke på, hvor vinden var. Koncentrationen var måske ikke, hvor den skulle være.«

Ida Marie Baad slår denne gang en stor latter op og kigger over på sin makker.

»Jeg tror også, at der simpelthen var nogle basisting, som jeg ikke havde forstået. Sejlsport var for komplekst for mig, da jeg var lille,« tilføjer Marie Thusgaard.

De griner begge højlydt over tanken om deres præstationer på vandet som begyndere og årene frem i optimistjollen, her fire verdensmesterskaber og et par europamesterskaber senere.

Børn af Aarhus

Generelt griner de rigtig meget, de to århusianske OL-guldhåb. De nyder tydeligvis hinandens selskab. Egentlig ret heldigt, når de nu bruger mere tid sammen end de fleste ægtepar gør. Men mere om det senere, først skal vi lige have historien helt fra begyndelsen. De er begge født og opvokset i Aarhus. Ida på Frederiksbjerg og Marie i Marienlund (hvor ellers?) ved Risskov.

For begges vedkommende var det forældrene, der gerne så, de fik et liv på havet, fordi de gamle selv har sejlet.

»Min far trak mig altid ned på havnen for at sidde og se på de små hvide prikker ude i horisonten. Jeg husker det tydeligt, og det var så kedeligt. Men jeg fik altid en is, så jeg lavede ikke vrøvl,« fortæller Marie Thusgaard.

Hun voksede op med en stor interesse for badminton ved siden af sejlsporten, mens Ida Marie Baad sang kor og spillede guitar, når hun ikke var på vandet.

De vandt aldrig noget i optimist-årene. Men det tog nu ikke modet fra dem i starten. Kammeratskabet og kampen for at blive bedre drev dem. Men...

»Især i slutningen da jeg sejlede optimistjolle var det ikke superskægt. Jeg var måske lidt for stor til båden og lå som en af de sidste. Man da vi så rykkede op i 29eren, og vi faktisk også begynde at vinde engang imellem, blev selv det at træne megasjovt. Det skifte bragte ekstremt meget sejlglæde til mig. Jeg overvejede måske ikke ligefrem at stoppe før det, men jeg tror godt, det kunne have fadet ud, så jeg trænede mindre og mindre og i stedet gik op i badminton, som jeg også er meget glad for,« fortæller Marie Thusgaard, mens Ida Marie Baad var mere vedholdende.

Efter seks-syv lange år i jollen uden medaljer at vise frem for besværet, fandt de to sejlere hinanden i 29eren, hvor man modsat optimistjollen skal være to i.

»Vi havde vores gennembrud i 2008 - efter at have sejlet sammen i et år - hvor vi vandt DM i 29er. Det var det første resultat, vi nogensinde leverede,« fortæller Marie og bliver afbrudt.

»Ja, altså første gang vi nogensinde vandt et stævne. Overhovedet. Første gang. Og så slog vi endda også drengene.« indskyder Ida.

Marie tager ordet igen:

»Vi havde trænet helt vildt meget op til DM, men vi havde aldrig præsteret. Så vi vidste nærmest ikke, at det var en mulighed, at man kunne vinde. Jeg vil sige, at det næsten er det største, jeg har vundet, det der 29er-DM, fordi en verden åbnede sig for en. Efter vi vandt det DM trænede vi rigtig, rigtig meget. Uanset om det var minusgrader og sne, så var vi ude at træne hver eneste dag. Og det gav virkeligt meget igen.«

I de næste fire år vandt parret VM fire gange i 29eren.

Ukendte OL-vindere

I tiden hvor succesen tog fart, havde Aarhus og Danmark også på seniorplan stor succes på vandet.

I 2008 vandt Jonas Warrer og Martin Kirketerp OL-guld på dramatisk vis i deres 49er. De to stødte pigerne ofte på i den daglige træning, ligesom Warrer og Kirketerps konkurrenter, brødrene Hansen og brødrene Toft, også satte sit præg på et helt unikt træningsmiljø.

Det skabte nogle ungpige suk, når superstjernerne pludselig snakkede til en eller måske endda stod for en træningstime, indrømmer Ida Marie Baad.

»Men den slags lagde jeg først mærke til senere, da vi havde vundet et par VM. Jeg tror simpelthen ikke, jeg lagde mærke til dem,« indskyder Marie Thusgaard.

»Kan du ikke huske på Tunø-lejren, hvor de trænede os, og vi løb og lavede sådan en farvel- salut til dem med armene?«

Ida har for en stund overtaget spørgerrollen i interviewet. Marie svarer:

»Jo, men det var fordi, de var vores trænere, jeg anede ikke, at de var gode på det tidspunkt.«

De griner. Igen.

Ind på den store scene

29er-båden, som pigerne sejlede, minder om mændenes store 49er-båd. Derfor ønskede de to en sjov og hurtig båd som den, da de blev seniorer i 2012.

Og som sendt fra himlen tilføjede sejlsportsforbundet en kvinde-udgave af båden - 49erFX - på OL-programmet til 2016.

»Faktisk var vi med til at prøvesejle otte nye både, hvor én skulle være den nye OL-båd. Og heldigvis valgte forbundet den båd, vi synes bedst om,« forklarer Marie Thusgaard.

Det var i 2012. Allerede to år inden havde de to købt en større mast til deres 29er-båd, så de kunne træne og forberede sig på livet, der ventede dem nogle år senere.

Derfor havde de et stort forspring, da de debuterede i den nye bådklasse, 49erFX.

»Da den her båd blev en olympisk bådklasse skiftede rigtig mange tidligere verdensmestre og OL-vindere over til den. I starten var vi bedre end dem, fordi vi tilfældigvis vidste, hvordan man sejlede båden. Men vi er jo bare to små piger fra Aarhus, så vi vidste godt, at så snart de andre lærte båden at kende og ikke væltede hele tiden, ville de komme med fuld fart bagfra. Derfor havde vi næsten for meget respekt for vores konkurrenter og trænede ekstremt hårdt for at forblive forrest,« forklarer Ida Marie Baad.

Men konkurrenterne kom kun til slipstrømmen på den danske båd. I 2013 vandt parret EM på hjemmebane, og i fjor genvandt de titlen. Ved VM i Spanien i år lå man i front længe, men måtte nøjes med sølvet.

»Det er meget tættere nu. I starten kunne vi bare sejle rundt på banen og så vandt vi. Men sådan er det ikke mere,« siger Ida Marie Baad med et skævt smil.

VM-sølvet kvalificerede samtidig en dansk båd til OL i Rio de Janeiro. Men fordi, at man i sejlads kun kvalificerer en landsplads og ikke sig selv i første omgang, skal parret ud i en kvalifikation om et år om pladsen.

Og det bliver ikke så nemt, som man måske lige skulle tro, at komme til legene i Brasilien.

»Chancerne er gode, men vi kan ikke være sikre. Vi har de bedste kort på hånden. Ser man det udefra, så ser man, at vi blev europamestre og nummer to ved VM. Men de andre danske piger blev altså nummer fire og seks ved VM. Og det er virkelig småting, der gør forskellen,« siger Marie Thusgaard.

Ida Marie Baad uddyber hvorfor den hårde konkurrence i Danmark ikke kun er negativ:

»Jeg tror ikke, at vi havde fået et så højt internationalt niveau, hvis der ikke havde været så stor konkurrence i Danmark. Og jeg tror også, at de andre nationer er jaloux, når de ser de tre danske både komme.«

På ferie med hinandens forældre

Og så er vi ved at være fremme ved det dér med, at de to kvinder i starttyverne stort set lever som var de i et ægteskab.

De bor sammen på deres utallige rejser i udlandet til konkurrencer og træningslejre.

Privat bor de dog hver for sig. Et par hundrede meter fra hinanden omkring Frisko-krydset ved Silkeborgvej i Aarhus.

»Det er praktisk men også tilfældigt,« forsikrer de i munden på hinanden.

Kan man ikke få for meget af hinanden, når man er så meget sammen?

»Der er der mange, der spørger os om. Og vi er meget sammen, men jeg synes ikke, det bliver for meget,« mener Marie.

Ida kommer ind fra højre med en apropos-anekdote:

»Vores forældre ser også hinanden. Så da vi sidste sommer havde sejlet EM og var helt brændt ud, fordi vi havde givet alt, synes vores forældre da lige, at vores to familier skulle kigge forbi hinanden på sommerferie,« griner hun.

Marie fortsætter:

»Det var sådan lidt... Vi havde rejst sammen og arbejdet uafbrudt sammen i et år, og så skulle vi også lige hygge sammen på Læsø. Men det var nu fint nok.«

Det liv, som ikke er sejlsport, har de begge sat lidt på stand-by i jagten på OL-medaljer.

Ida Marie Baad har netop søgt orlov fra sit studie på universitet, mens Marie Thusgaard ikke er gået i gang med noget, siden hun blev student for et halvt år siden:

»Det er nu, jeg har muligheden for at deltage ved et OL, og samtidig står vi også med gode kort på hånden, så det har jeg valgt at satse 100 procent på. Den mulighed har jeg nu, og den ved jeg ikke kommer igen. Men jeg er opmærksom på, at jeg er kommet sent igennem systemet i forvejen, fordi jeg har taget 10. klasse og tog gymnasiet over fire år. Og jeg har egentlig lyst til at læse, men det her er en mulighed, jeg ikke får igen.«

I stedet er hun nogle gange med sine veninder til forelæsninger. For at mærke studielivet og suge lidt til sig.

»Økonomisk lever som studerende og skal først rigtig i gang med at uddanne os, når vi er færdige med sejladsen. Og hvis man også gerne vil have børn på et tidspunkt, så er det et presset program,« tilføjer Ida Marie Baad, der har læst erhvervsøkonomi siden hun blev student i 2012. Netop for hurtigt at komme i gang med noget inden den frivillige pause fra bøgerne i de næste år.

De gør meget ud af, hvor vigtigt det er, at de som et professionelt par har et matchende ambitionsniveau. Der skal være 100 procent fokus på sporten ellers krakelerer forholdet.

»Vi tror rigtig meget på, at den anden er dedikeret til at gøre sit bedste. Så hvis man laver en fejl, så er det sådan det er. Så jeg er for eksempel ikke bange for at ringe til Ida og sige, at jeg er kommet til at køre bilen ind i en anden båd og har lavet en stor bule. Jeg mener, jeg har jo ikke gjort det med vilje. Og på samme måde accepterer vi hinanden ude på vandet,« forklarer Marie Thusgaard.

»Ja, vi er nærmest aldrig uvenner. Det er meget normalt for sportsgrenen, at man kan høre par ude på vandet råbe højt af hinanden fordi der er meget på spil og høj puls. Men i de situationer er vi gode til ikke at skændes. Vi har en regel om, at hvis den ene siger ti stille og sejl, så snakker man ikke mere om dét under konkurrencen,« siger Ida Marie Baad.

De er egentlig kommet ret langt, de to, siden de lå og talte hvor mange optimistjoller, der var foran dem.

Og med den vind, de har i sejlene, er hele Danmark snart på fornavn med Ida og Marie fra Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce