Annonce
Debat

Brænderøg kræver dødsofre: Men ofrene overses let

"Jo tættere man ser på sammenhængen mellem kilderne og påvirkede naboskaber, jo flere ofre opdager man. De overses let. Modsat af, hvad Keld L. Jensen giver indtryk af, kan man altså slutte, at jo tættere vi kommer på gerningsstederne, desto flere røgofre viser sig", skriver Rolf Czeskleba-Dupont. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

DEBAT: Skorstensfejerlaugets Keld L. Jensen opfordrer her i bladet 11. marts til seriøs debat om brændeovne. Som geograf og medgrundlægger af Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) vil jeg gerne bidrage.

Når man taler om for tidlige dødsfald, menes personer, der dør cirka 10 år tidligere, end de ellers ville. Miljømyndighederne har fremført forskellige tal på den konto. En rapport fra Miljøstyrelsen om sundhedseffekter fra brænderøg opgav i 2008, at det var årligt cirka 200. Senere blev tallet fordoblet, og i dag er det over 500.

Læs på Miljøministeriets brændefyringsportal: Ved modelberegninger er det senest i 2016 beregnet af Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet (DCE), at 550 for tidlige dødsfald i Danmark skyldes brændefyring.


Lugten er et faresignal – uanset om man vil ty til sin barnetro, at den er ufarlig og lugter fint.


Det har en geografisk forklaring. I 2008 så forskerne på Danmark som helhed. Derimod tog rapporten fra 2016 luppen frem i form af to modeller for luftforurening. En langtransportmodel til beregning af regionale baggrundskoncentrationer af skadestoffer. Den dækker hele den nordlige halvkugle. Og en model for danske byers tilsvarende værdier. Hvilket fører til en stigning.

Antallet af for tidlige dødsfald i Danmark fra brændeovne beregnes med langtransportmodellen ligesom i rapporten fra 2008 til omkring 200. Men til omkring 550, når de to modeller kobles sammen.

For forskerne er det forventeligt, at en højere geografisk opløsning, hvor man kommer tættere på vores livsverden, vil give flere beregnede helbredseffekter. Sammenhængen mellem røgkilder og nærmeste naboer beregnes da på en mindre udglattende måde, som de siger.

Med andre ord: Jo tættere man ser på sammenhængen mellem kilderne og påvirkede naboskaber, jo flere ofre opdager man. De overses let. Modsat af, hvad Keld L. Jensen giver indtryk af, kan man altså slutte, at jo tættere vi kommer på gerningsstederne, desto flere røgofre viser sig. De bliver flest, når de selv kommer til orde.

I boligmiljø-undersøgelserne af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har således, hvad der svarer til, omtrent 500 000 danskere både i 2013 og i 2017 tilkendegivet, at de i løbet af de seneste 14 dage følte sig generet af lugten fra brænderøg i deres kvarter. Heraf 10 procent eller 50.000 meget generet.

Lugten er et faresignal – uanset om man vil ty til sin barnetro, at den er ufarlig og lugter fint.

Læs mere i geografen Solveig Czeskleba-Duponts bog "Brænderøg og helbred – fra kilde til krop" (forlaget CNAS). Den kan lånes på folkebiblioteket eller købes hos boghandleren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Kære Julie - tak fordi du gav mig væk

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

AGF

Ny AGF-sportschef: Jeg er ikke komfortabel med at befinde mig i komfortzonen - jeg hader det

Aarhus For abonnenter

På rundtur til de fredede bygninger i Aarhus: - Alt er gennemtænkt

Annonce