Annonce
Sport

Brændte chance på chance: VSK måtte gå målløst fra første hjemmekamp

Mathias Rask Thomsen var tilbage på Vejlby Stadion for første gang i sæsonen. Han holdt nullet og leverede en strålende tripleredninge i anden halvleg. Foto: Ole Nielsen.
Spillet var på mange måder godkendt. Men det var de brændte chancers kamp på Vejlby Stadion, da VSK Aarhus mødte Vejgaard.

FODBOLD: Det kan godt være, at den argentinske ret asado blev serveret til 2. Divisionskampen mellem VSK Aarhus og Vejgaard, men det var også det eneste, der havde et strejf af Sydamerika.

Vejret var yderst skizofrent med tre skybrud, hvoraf den ene indeholdt både torden og lynild, hvilket resulterede i et kvarters forskydning af startfløjtet.

Og underholdningsværdien var også yderst begrænset, for det var et aalborgensisk udehold, der ikke ville andet end at stå dybt og håbe på en eventuel kontramulighed. Dem kom der ikke mange af, og selvom VSK egentlig skabte masser af chancer, ville bolden ikke ind, og derfor måtte de to hold gå fra kampen uden mål.

På papiret ser det måske lidt skævt ud. VSK fik en utrolig start med en 4-1-sejr over Thisted – et hold som formentlig kommer til at være en del af oprykningskampen til det allersidste. Og i dag blev det målløst mod et Vejgaard-hold, der må betegnes som et af de svageste i ligaen.

Vejgaard havde, akkurat som i deres kamp i første runde mod Middelfart, ikke et eneste skud i første halvleg og skabte ikke meget mere end den chance i starten af anden halvleg, hvor VSK-keeper Mathias Rask Thomsen måtte ud i en tripleredning.

VSK havde et utal af chancer og havde ramte både stolpen og fik et mål annulleret for offside.

- Det er et eller andet sted utroligt, at vi skal tage teten mod et etableret divisionshold. Og vi skal score. Det er det eneste, det handler om. Og når jeg ellers lige får taget luft ind, vil vi også kunne se, at der var rigtig mange fine takter, sagde VSK’s cheftræner Jens Gjesing efter kampen.

Annonce

2. Division

  • VSK Aarhus – Vejgaard 0-0 (0-0)
  • VSK Aarhus: Mathias Rask Thomsen – Jeppe Idskou, Jacob Green-Pedersen, Anders Schultz – Jonas Spornberger, Marcus Sloth Jørgensen, Magnus Clemmensen, Rasmus Borup Nielsen – Christopher Denius, Thomas Rohde, Mikkel Færch Nygaard.

Kontrollerende oprykkerhold

Jens Gjesing gik til sæsonen med det mål, at han gerne ville styre kampene, selvom han styrede et oprykkerhold. Det lykkedes lørdag. I første halvleg gav det store chancer til Christopher Denius og især Thomas Rohde, der brændte en helt fri hovedstødschance midt i første halvleg.

- Vi er stadig meget langt fra vores topniveau. Jeg kan ikke sætte procenter på, men vi kender slet ikke vores begrænsninger endnu, for der er så meget kvalitet i det her hold, siger Jens Gjesing, der ikke kunne sammenligne kampene mellem Thisted og Vejgaard.

I næste spillerunde venter Middelfart på udebane. Et hold, der på både budget og spillermateriale må forventes at være med i den allersjoveste del af tabellen.

Og så er spørgsmålet, om det bliver en kamp med lidt flere mål og lidt bedre vejr, end det gjorde lørdag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce