Annonce
Sport

Brabrand har hakket, men mangler at knække nøden

Brabrand har været en smule besværet i de første opgør i oprykningsspillet. Jacob Linnet og kompagni har tabt til B93 og skulle bruge to scoringer indenfor de sidste ti minutter i kampen mod Ringkøbing for at hive sejren hjem. Foto: Ole Nielsen
Starten på oprykningsspillet i 2. division har været så som så for Brabrand, men holdets træner, Tom Søjberg, er ikke bekymret over det. For holdet handler det om, at de skal begynde at slå de andre tophold.

FODBOLD: Hvis man udelukkende kigger på de kolde fakta for Brabrand, har deres start på 2. divisions oprykningsspil virket en smule hakkende.

Holdet fra det vestlige Aarhus tabte 0-3 på udebane mod B93 og i den efterfølgende kamp skulle de bruge en scoring i det 90. minut for at hale 2-1 sejren i land mod oprykningsspillets bundprop, Ringkøbing. Brabrands træner, Tom Søjberg, har dog været godt tilfreds med, hvordan hans hold har præsteret.

- Jeg synes, vi er tæt på at levere, alt hvad vi kan, hver gang. Jeg var ikke tilfreds med, de sidste 30 minutter mod B93, men ellers, har jeg været stort set tilfreds med hele vores forår, siger Tom Søjberg.

Den helt store opgave for holdet er ifølge ham, at det skal finde ud af hvordan det slår rækkens tophold. Noget Brabrand har haft rigtig svært ved i sæsonen. Lørdag møder de Middelfart, der vandt grundspillets østpulje. Fynboerne ligger to point bag Brabrand i tabellen, mens Brabrand er to point efter Kolding, der ligger nummer to og dermed sidder på den ene oprykningsplads.

- Det er nu vi skal få knækket den nød, hvis vi vil noget i det her oprykningsspil, siger Tom Søjberg.

Selvom Brabrand har haft problemet i stort set hele sæsonen, fortæller træneren, at holdet ikke kommer til at ændre sin tilgang til kampene. Det er de samme dyder, der skal spilles efter.

- Oplægget er hver gang, at vi skal spille god fodbold og at vi skal arbejde hårdt for hinanden, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce