Annonce
Østjylland

Brand i svinefarm blussede i flere timer

Heldigvis opstod ilden i en bygning, der var tom for grise, og beredskabet kunne begænse ilden til den ene bygning i Hinnerup. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen, Scanpix

Det lykkedes Beredskab og Sikkerhed Favrskov at stoppe ilden fra at brede sig, da en produktionsbygning på en svinefarm stod i flammer lørdag på Bækvej i Hinnerup.

Hinnerup: Det tog tre-fire timer for Beredskab og Sikkerhed Favrskov at få bugt med ilden og sørge for at gløderne ikke ulmede videre i tagkonstruktionen, da der lørdag udbrød brand på i en svineproduktion på Bækvej ved Hinnerup.

Branden blev anmeldt lørdag klokken 15.20 og opstod formentlig i ventilationen eller ved en varmekanon, oplyser Østjyllands Politi.

Svinefarmen, der består af adskillige bygninger, slap med brand i den ene bygning, der lå et stykke fra stuehuset. Der var ingen grise i, da ilden opstod.

- Det er usikkert, hvad brandårsagen er, men ilden opstod i det hjørne, hvor der stod en gasovn, som blæste varm luft ud i stalden, der var ved at tørre efter rengøring, siger indsatsleder Christian Nøddelund, Beredskab og Sikkerhed.

Annonce

Passede på grisene ved siden af

Ilden fik fat i tagkonstruktionen, hvor der en overgang blev så varmt at en ventilationshætte brændte gennem taget og faldt brændende ned på gulvet, fortæller indsatslederen.

- Bygningen var ikke overtændt, men flammerne havde så godt fat i taget, at det var for farligt for os at kravle der op. Så vi fik fat i en kran, og løftede tagpladerne af, så de kunne ligge i en container og brænde ud. Jeg vil skyde på, at 200-300 kvadratmeter tag blev pillet af, og tilsvarende 200-300 kvadratmeter stald brændte. Ilden blev stoppet af en brandsekstionsvæg i midten af bygningen, siger Christian Nøddelund.

Brandfolkene havde travlt med at sikre sig, at ilden ikke bredte sig til andre bygninger. Bygningen lige ved siden af var fyldt op med, hvad indsatslederen skyder på, omkring et par hundrede grise.

- Vi fik sat gang i noget overtryksventilation, så vi kunne holde røgen væk fra grisene, mens vi slukkede ilden, siger han.

Indsatslederen kunne returnere til Randers efter fem timer, idet han også brugte tid på at snakke med Skadesservice med flere i forbindelse med oprydningen efter branden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce