Annonce
Debat

Branden på Scandinavian Star bør efterforskes en gang for alle: Man tramper på ofrene for en alvorlig forbrydelse

Branden på Scandinavian Star - her fotograferet efter bugseringen til Lysekil i Sverige - kostede 159 mennesker livet, heraf 26 børn under 15 år. Arkivfoto: Joakim Roos/Ritzau Scanpix

Mordbranden på Scandinavian Star natten til 7. april 1990, hvor 159 voksne og børn omkom, er stadig uopklaret. Det har også Folketinget konstateret i en forespørgselsdebat 28. marts i år og i en efterfølgende erklæringsafstemning 2. april. Det er først og fremmest dybt smertefuldt for de mange efterladte, men også for samfundet som helhed, at det endnu ikke er lykkedes at finde og straffe de ansvarlige for den største mordbrand i Skandinavien efter Anden Verdenskrig.

Nu læser vi så med interesse i avisen Danmark 12. juni, at sagen igen er kommet på politiets skrivebord, om end der ifølge avisen er tvivl om, hvad der præcist sker: Ifølge Statsadvokaturen er der er tale om en efterforskning, ifølge Københavns Politi er det blot ”undersøgelser af, om der er grundlag for at genoptage sagen.” Københavns Politi afviste ellers 8. januar i år at gå ind i sagen på baggrund af de anmeldelser og de nye oplysninger i sagen, vi i støtteforeningen for brandens ofre og pårørende havde indsendt. Politiet har ikke hidtil villet åbne for en efterforskning - efter vores opfattelse, fordi det også medfører anmeldernes ret til at få beskikket bistandsadvokater, hvorved vi får indblik i politiets materiale. Ved ikke at kalde det en efterforskning, men kun undersøgelse med henblik på videre efterforskning, undgår politiet at blive kigget over skulderen.

Når de forurettede forsøger at gå rettens vej for at få beskikket bistandsadvokater i kølvandet på anmeldelserne, oplyser politiet til retten, at der ikke pågår efterforskning, hvorved de forurettede igen fortaber deres ret til bistandsadvokater. Støtteforeningen er bekendt med, at der er fortaget efterforskninger i august 2018, uden at Københavns Politi har beskikket bistandsadvokater. Endvidere har Københavns Politi ikke fulgt instruksen fra rigsadvokaten om vejledning om bl .a. bistandsadvokater, samt at der skal udstedes kvitteringer for modtagelse af anmeldelser, foruden at politiet altid skal oplyse om journalnumre og andre numre, der identificerer sagen. Det sker bare ikke i denne sag.

24. maj 2019 oplyste Statsadvokaten for København, at Københavns Politi efterforskede sagen, men relevante sagsnumre er på ny udeblevet, og det værste er igen den manglende vejledning for beskikkelse af bistandsadvokater. Hvorfor kan det gå så galt, hvordan kan man tillade dette i et retsstat som Danmark? Og hvorfor kan dette få lov at passere stik imod lovgivningen og vores menneskeret? Hvordan kan man tillade, at der trampes på ofre for en så alvorlig forbrydelse?

Helt ærligt: Skal vi ikke få gjort rent bord og få denne sag endeligt belyst? Søfartsstyrelsen begik fatale fejl, politiet begik alvorlige fejl, domstolene begik samme fejl. Lad os nu mødes og få gjort denne sag færdig på en for alle værdig måde. Beskik de bistandsadvokater, vi har krav på. Den, der ikke erkender sine fejl, begår nye fejl.

Annonce
Mike Axdal
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce