Annonce
forside

Brandfolk er rykket ud til naturbrande 3,5 gange oftere

I maj, juni og juli er brandfolk rykket ud til naturbrande 2076 gange, hvilket er markant flere end førhen.

Marker, grøfter, skove, plantager og haver har stået i flammer usædvanligt mange gange denne sommer. Brandfolk er rykket ud til naturbrande 2076 gange i løbet af maj, juni og juli.

Og det er 3,5 gange flere udrykninger, end de i gennemsnit er blevet kaldt ud til i den samme periode de sidste fem år.

Det fortæller Mads Dalgaard, der er forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen.

- Det er en meget særlig situation, vi har i år. Naturbrandene foregår alle steder, og de er fordelt over hele landet. Men vi ser rigtig mange høstbrande for tiden.

- Vi har også haft mange brande, hvor det formentlig har været en cigaret, som er blevet smidt i naturen eller ud af vinduet i bilen. Så har der været brande, hvor borgere har ikke har tænkt sig om og lavet et bål eller brugt en engangsgrill ude i naturen, siger han.

I juli alene måtte brandfolk tage arbejdstøjet på og rykke ud til naturbrande 1364 gange. Det er ligeledes markant flere end de 226 udrykninger, som de i gennemsnit er rykket ud til de seneste fem år.

Sol, høje temperaturer og udeblivende regn har sikret en knastør natur, hvor små gnister kan blive et bål på ingen tid. Derfor har der siden 4. juli været et forbud mod afbrænding.

Selv om der er faldet regn over det meste af landet i løbet af de seneste dage, så skal landets borgere fortsat være meget forsigtige og opmærksomme, lyder meldingen fra forebyggelseseksperten.

- Der er ingen tvivl om, at regn hjælper. Men så længe det ikke regner over længere tid, så vil regnen simpelthen forsvinde hurtigt. Når skyerne forsvinder, og solen banker ned, jamen så fordamper vandet lynhurtigt.

- Det er stadig tørt. Så små gnister starter hurtigt en brand. Det går lynstærkt med en lille brise.

Bliv ved med at følge kommunernes anvisninger om afbrændingsforbud, lyder opfordringen fra Mads Dalgaard, som har haft en travl sommer.

- Og lad nu være med at smide tændstikker og cigaretter i naturen. Smid skoddet i en vandflaske med en sjat vand. Lad være med at parkere bilen i højt græs, det kan være farligt, fordi det kan starte en brand, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce