Annonce
Debat

Branding og døden

Preben Mejer, it-ekspert, digital fremtidsforsker, RadrLab

Lige nu er nogle af Danmarks gamle ikoniske virksomheder - Post Danmark - nu PostNord, og TeleDanmark - nu Yousee, i gang med en overlevelseskamp, som det ikke er sikkert de kommer helskindet igennem.

De to har faktisk ganske meget til fælles.

For det første er de jo i virkeligheden det gode gamle Post og Telegrafvæsen, der blev privatiseret i to forskellige retninger.

Den ene skulle håndtere fysisk post, altså breve og pakker. Den anden skulle stå for telekommunikation, altså telefoni - et næsten glemt begreb i dag. Det samme kan man snart sige om breve, små flade firkantede hvide ting med et farvestrålende mærke i det ene hjørne - kaldet et frimærke. Man puttede dem i røde kasser, der stod rundt omkring, og vupti var de ude hos modtageren næste dag. Breve er noget, ældre mennesker skriver, og de kommer i heldigste fald frem en uge senere.

Telefonsamtaler er der heller ikke meget gang i - ikke engang på smartphones. En undersøgelse viser, at unge mennesker faktisk kan gå i dagevis uden at bruge deres smartphone til at tale i - de bruger den til altmuligt internet-agtigt, men snak er der ikke altid så meget af.

For det andet er både Post Danmark - eller Nord, og TeleDanmark - nu Yousee, begge blevet bragt i vanskeligheder af internetudviklingen. Internet har gjort, at digital post og mail har taget over.

Og internetkommunikations-standarden er hamrende billig og effektiv, derfor er der ikke mange penge i at levere teleydelser i dag, de er nemlig alle sammen baseret på internet.

Teleselskaber verden over ser deres omsætning falde i takt med, at det hele baserer sig på internet-standarden. Det kniber med indtjeningen i begge selskaber på grund af den teknologiske udvikling.

Og begge virksomheder kunne, med sans for rettidig omhu - for nu at bruge gamle Mærsks udmærkede betegnelse for dygtig ledelse - have været succesfulde virksomheder med en fin fremtid.

Post Danmark sov i timen da pakkeposten boomede, og overlod det til et hav af mærkelige selskaber, der leverer til kiosker rundt omkring, at tage hele vækstområdet i pakker.

TDC var optaget af at levere resultater til kapitalfonde, og rundbarberede sig selv den ene gang efter den anden, så enhver gnist af innovation forsvandt ud af virksomheden.

Tilbage står et afpillet skelet, der ikke evner at forny sig. Andre, som for eksempel Telia og SE arbejder målrettet med at skabe next generation selskaber med masser af spændende ydelser, men TDC kan ikke rigtig finde ud af det, de er på jagt efter en ny strategi, siger de - faktisk siger de, at de ikke aner hvad det skal være, og at de er åbne for forslag udefra!

Og så er der det sidste punkt, hvor de to ulykkeligvis også ligner hinanden. Når man nu står der på perronen, og fremtiden er kørt fra en, og man står med gode gamle danske navne, brands der stadig er en vis sympati for, hvad kan man så gøre?

Jow, man vælger gud-dølemig at smide det sidste, der har værdi ud af vinduet, man skifter navn og til blå uniformer, eller man skifter til et intetsigende udenlandsk navn, som Yousee. Sådan slår man brands og virksomheder ihjel. Opskriften hedder dårlig ledelse, der sover i timen.

Vi har stadig andre vigtige dele af den danske infrastruktur, nemlig DSB og SAS, og de hedder stadig det, de altid har heddet.

Selvom de her selskaber også foretager dårlige beslutninger - som f.eks. små kiksere som for 7 mia. kroner IC4 indkøb - så er de der stadig. Og selvom de har det svært, holder vi af dem.

Det er selve hemmeligheden ved et brand, man kender det og er tryg ved det selv i hårde tider. Jeg flyver stadig med SAS, selvom flyene er ældre end stewardesserne. Jeg kører stadig med DSB, og er lidt stolt af de gamle IC3 tog, der tog en ekstra tjans, fordi IC4 togene ikke fungerer. Gammel brand kærlighed ruster ikke, den knager lidt, men den ruster ikke.

Tænk sig hvad dygtig ledelse kunne have gjort ved TDC og Post Danmark.

Annonce

Det er selve hemmeligheden ved et brand - man kender det og er tryg ved det selv i hårde tider.

Preben Mejer, IT Ekspert, Digital Fremtidsforsker, RadrLab 
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce