Annonce
Østjylland

Brandmænd jubler: Det bliver dejligt at kunne tage et bad

Brandmand og stationskoordinator Per Nygaard Jensen fra Sikkerhed & Beredskab Hadsten ser frem til at sige farvel til den nuværende brandstation på Vesselbjergvej i Hadsten. Den er nemlig utidssvarende og fuld af inventar, som udelukkende står der, fordi det har været gratis at få, siger han. Foto: Pia Pagaard M. Madsen

Til december rykker 18 deltidsbrandmænd ud af den gamle brandstation på Vesselbjergvej i Hadsten og ind i nye lokaler i byens sydlige del. Det betyder, at hverdagen bliver helt anderledes, end det har været tilfældet hidtil.

Hadsten: Det er mere end et årti siden, at brandmændene på brandstationen i Hadsten første gang blev lovet en ny brandstation. Men inden 2018 er blevet til 2019, er det efterhånden støvede løfte endelig blevet til virkelighed. Og det bringer både stor glæde og en lille smule vemod.

Sådan er i hvert fald holdningen hos deltidsbrandmand og stationskoordinator Per Nygaard Jensen fra Beredskab & Sikkerhed Hadsten. Han har været deltidsbrandmand i de seneste 19 år, og i al den tid har brandstationen på Vesselbjergvej været hans faste arbejdssted.

- Glæden ved at få noget nyt overskygger det vemodige ved at sige farvel til en gammel nedslidt bygning, fastslår brandmanden og uddyber sit udsagn:

- Selvfølgelig vil det altid lidt vemodigt at sige farvel til en arbejdsplads, man har haft sin gang på i mange år. Der er jo en vis sjæl i den nuværende station, som man ikke som sådan kan tage med til et nyt sted. Men når det er sagt, så bliver det altså rart at kunne starte på en frisk med nyt materiel.

Annonce

I dag ville det da være rart, hvis man eksempelvis kunne tage et bad på stationen, så man ikke lugter af bål og brand, når man vender tilbage til sit primære job efter en udrykning.

Per Nygaard Jensen, brandmand
Køkkenet i den bolig, der i gamle dage var beboet af den lokale brandchef, men som i dag er blevet en del af selve brandstationen, vidner om, at den nuværende brandstation i Hadsten er fanget i lidt af en tidslomme. Her kan ses fra køkkenet og ind i en af to stuer, hvori brandmændene samles til informationsmøder og lignende. Foto: Pia Pagaard M. Madsen

Tiden har overhalet bygningen

Den nuværende brandstation, som ligger på Vesselbjergvej 18 lige ved det mest trafikerede lyskryds i hele Hadsten, er bygget i 1950.

Stationens bygningsareal er på 529 kvm, hvilket som udgangspunkt er ganske fornuftigt. Problemet består i bygningernes nuværende stand samt måden, hvorpå de mange kvadratmeter er udnyttet.

- Den er fuldstændig nedslidt. Andet er der ikke at sige. Vi må konstatere, at tiden har overhalet bygningen på en måde, så det er bedre at rykke et andet sted hen, siger Per Nygaard Jensen og kigger sig om i den store garage, der indeholder brandstationens køretøjer, værktøj og brandudstyr.

- Vi har jo ikke de faciliteter, man nu om dage skal have til mandskabet. Hverken hvad angår omklædning, badefaciliteter eller mødelokaler. Den slags gjorde man nok ikke så meget i tilbage i 1950'erne. Men i dag ville det da være rart, hvis man eksempelvis kunne tage et bad på stationen, så man ikke lugter af bål og brand, når man vender tilbage til sit primære job efter en udrykning, konstaterer deltidsbrandmanden.

Ud over de manglende bade-, møde, og omklædningsfaciliteter kæmper brandstationen i Hadsten også med, at der er for lidt ledig plads omkring stationsbygningerne.

Placeringen helt tæt op ad den trafikerede hovedvej er således med til at gøre det besværligt at manøvrere de store brandbiler rundt - for ikke at tale om, at det er noget nær umuligt for brandmændene at parkere deres private biler på stationen, når de skal rykke ud.

Der er ikke nogen reelle omklædnings- eller badefaciliteter tilgængelige for brandmændene på den nuværende brandstation i Hadsten. Derfor klæder brandmændene sædvanligvis om her - midt i den nedslidte garage lige ved siden af stationens køretøjer. Foto: Pia Pagaard M. Madsen

En etapevis flytning

Hvis alt går som forventet, vil Beredskab & Sikkerhed Hadsten så småt kunne begynde at rykke ind i den nye brandstation til december.

Planen er at starte med at flytte den operative del af beredskabet, så brandmændene er klar til at rykke ud til alle typer opgaver fra de nye lokaler. Efterfølgende vil man over en periode sørge for at få flyttet det lager af beredskabsmateriel, som efterhånden har bygget sig op i den gamle brandstation ved Vesselbjergvej, oplyser Per Nygaard Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce