Annonce
Navne

Brasiliansk forskertalent får tyggegummi-pris

Gustavo Nascimento fra Aarhus Universitet har modtaget Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris på 75.000 kroner som anerkendelse for sin ihærdige indsats og for sine imponerende forskningsresultater.

Gustavo Nascimento, lektor, tandlæge og ph.d. fra Aarhus Universitet, har været det meste af verden rundt for at dygtiggøre sig inden for sit forskningsfelt. Nu har han modtaget Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris på 75.000 kroner som anerkendelse for sin ihærdige indsats og for sine imponerende forskningsresultater.

Han er uddannet tandlæge i Brasilien. Han har taget en del af sin specialistuddannelse i odontologisk folkesundhedsvidenskab i USA og tilbragt et år af sine ph.d.-studier i Australien. Og da han hørte om et postdoc-opslag i Danmark, tog han afsted.

Siden han blev uddannet tandlæge i 2009, har Gustavo Nascimento, som er ansat på Institut for Odontologi og Oral Sundhed i Aarhus, vidst, at han ville satse på en karriere inden for tandlægevidenskaben med odontologisk epidemiologi som omdrejningspunkt. Han beskæftiger sig med tanken om, at tandpleje kan forebygge livsstilssygdomme.

Ifølge Bagger-Sørensen Fonden, som er stiftet af tyggegummi-kongen af samme navn, får Gustavo Nascimento talentprisen for sin originale og særdeles produktive forskning i mekanismerne bag sygdommen kronisk tandkødsbetændelse (parodontose). En lidelse, som ofte kædes sammen med sygdomme som f.eks. type 2-diabetes, leddegigt og inflammatorisk tarmsygdom.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce