Annonce
Aarhus

Bred kritik af AA

AA, Anonyme Alkoholikere. Modelbillede

Både tidligere medlemmer og andre retter kritik mod AA og deres behandlings­metoder. Flere kalder AA for sekterisk.

Ordet sekt er ofte blevet brugt om AA, deres møder og deres måde at bruge Store Bog og de 12 trin på.

Annonce
Både etablerede behandlere og tidligere AAere er imod Store Bog og de 12 trin som doktrin. Foto: Jørgen Rosengren

Og det kan virke halv-sekterisk, når man som udefrakommende begiver sig ind indenfor til møderne.

NA

Narcotics Anonymous/anonyme narkomaner.

Bruger også de 12 trin, blot skifter de ordet »alkohol« ud med ordet »stoffer«.

Starter med: »Jeg hedder ... - og jeg er narkoman.«


»Dette er sandheden«, »kun total afholdenhed virker« og »lev efter bogen og trinene«, høres flere gange, ligesom sætningen »Vi har ikke fundet vores sunde fornuft før efter 5. trin« også blev sagt på et af møderne, og det virker som om, man bruger bogen som manifest.

At man for eksempel starter hver tale med at bekendtgøre, at man er alkoholiker, falder flere for brystet.

»Hvorfor skal man dog sige det,« spørger psykiater Mogens Brødsgaard, der tidligere har helbredt depressioner blandt AA-medlemmer og mener, at man først og fremmest er et individ »og derfor ikke bør hænge sig i titler og diagnoser, som han udtrykker det, og ikke synes, det er nødvendigt at dunke sig selv i hovedet hele tiden.

En anden side af sagen

Ib Kostow har været involveret i både AA og NA i 15 år. Og han er ikke begejstret for deres metoder.

Han har oprette Facebookgruppen Trinløse Tænkere, der i dag har næsten 300 medlemmer, en side for folk, der taler direkte imod de 12 trin.

Det er det dogmatiske i trinene, han ikke bryder sig om:

»De udlægger det som om, der ikke er noget alternativ. Det er det eller dø,« siger Ib Kostow.

Han mener, at de prædiker selvopfyldende profetier, og møderne beskriver han som »indstempling til social og moralsk kontrol«.

Han siger, at i AA mener de, de er absolutte og tager selvstændigheden fra folk.

»De får fat i psykisk ustabile mennesker og går meget op i skam og skyld. Det gør så, at når folk får tilbagefald, og det går galt, så går det rigtig galt,« siger Ib Kostow.

Man kan også risikere at blive stødt ud af deres fællesskab, mener han, samtidig med, at han sætter spørgsmålstegn ved det kristne islæt.

»Det kan godt være, at de kalder det 'en højere magt', men selvfølgelig er det gud, der hentydes til. Det er slet ikke til at tage fejl af,« siger han.

Er det hjernevask?

»Ja, det er det da,« siger Ib Kostow.

Læs også: Frihed til at vælge

Han mener også, at det faktum, at mange AAere kun har venner i AA, kalder dem for »deres familie«, er en farlig tendens og igen gør, at de ikke tænker selvstændige tanker. Hans modstand fik ham til at stifte gruppen Trinløse Tænkere og oprette Facebooksiden, han siden har måttet ændre til en lukket gruppe.

»Der var simpelthen for mange mishagsytringer,« slutter han.

Ib Kostow er dag familiefar med fuldtidsjob. Og har et helt naturligt forhold til alkohol.

Endnu en

Liza-Rikke Simonsen har også sagt farvel til fællesskaberne i AA og NA.

Hun fik nok af de modstridende ting, der florerede. Ifølge hende, giver man som udgangspunkt plads til alle, men kun, hvis man følger anvisningerne.

»Det gik mig imod, men da jeg stillede spørgsmål ved det, var det som om, at folk tog afstand fra mig, fordi jeg tillod mig at have selvstændige tanker,« siger Liza-Rikke Simonsen.

Hun følte en stigmatisering fra andre i gruppen, der med tiden var blevet hendes venner og netværk. En stigmatisering, der stadig følger hende efter hun har forladt grupperne.

»Så det kæmper jeg stadig med,« fortæller hun.

Liza-Rikke Simonsen har siden taget en uddannelse som advokatsekretær, har et lille barn og er i gang med at opbygge et nyt netværk. Og kan drikke alkohol som de fleste andre.

Nye tider

På et netop afholdt symposium under titlen: »Afhængighed i psykiatrisk perspektiv« redegjorde speciallæge Henrik Thiesen for, at der for eksempel blandt hjemløse i udpræget grad er brug for, at man tilpasser behandlingen til patienten, snarere end at prøve at tilpasse patienten til behand­lingssystemet, og ligeledes at reduktionsprincippet for alvor kommer til sin ret fremfor at forsøge at overtale patienten til total afholdenhed.

At reduktionsprincippet i højere grad skal ind i behandlingen, mener også professer Wim van den Brink fra Holland.

Han er, i alkoholforskningssammenhænge, kendt som både forsker og foredragsholder og for sit særlige fokus på behandling.

Dr. van den Brinks forelæsning til seminaret handlede om behandlingsmål i relation til behandling af alkoholafhængighed ­– og her med særligt fokus på afholdenhed kontra reduceret drikkeri.

Han sagde blandt andet: »Det kan være en barriere for at søge behandling, fordi patienten kan vægre sig ved at vælge netop dette behandlingsmål, i hvert fald fra starten af behandlingsforløbet.«

Noget, der faldt i god jord hos Anette Søgaard Nielsen, Områdechef, cand. phil, PhD, i Odense Kommune, der inden oplægget tænkte, at differentieringen mellem afholdenhed og nedsat forbrug som behandlingsmål, samt anderkendelsen af, at mål er noget, man arbejder aktivt med undervejs i en behandling, og ikke er problematisk for behandlingen, men snarere for forskningen.

Alt noget, der taler mod AAs principper om total afholdenhed.

Sekt eller ej

Flere kalder AAs møder for sekteriske, heriblandt også psykiater Mogens Brøds­gaard.

I en artikel i Kristeligt Dagblad fra 27. maj 2010 skriver Torben Kirkegaard, akademisk medarbejder på det nu lukkede dialogcenter:

»I Dialogcentrets optik er der intet sektproblem i AA ud fra de kilder, vi har set på (ni forskellige kriterier. red.)« men tilføjer også, at der kan være forskel fra AA-gruppe til AA-gruppe, og hvordan man fortolker tingene.

Om møderne og hele baggrunden for AA er sekterisk eller ej, kan man altså diskutere. Men selve metoden har Mogens Brødsgaard en mening om:

»Det kristne fylder meget, det bryder jeg mig ikke om. Og, når man sætter syge til at behandle andre syge – så bliver det farligt,« slutter psy­kiateren.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce