Annonce
Aarhus

Bred kritik af AA

AA, Anonyme Alkoholikere. Modelbillede

Både tidligere medlemmer og andre retter kritik mod AA og deres behandlings­metoder. Flere kalder AA for sekterisk.

Ordet sekt er ofte blevet brugt om AA, deres møder og deres måde at bruge Store Bog og de 12 trin på.

Annonce
Både etablerede behandlere og tidligere AAere er imod Store Bog og de 12 trin som doktrin. Foto: Jørgen Rosengren

Og det kan virke halv-sekterisk, når man som udefrakommende begiver sig ind indenfor til møderne.

NA

Narcotics Anonymous/anonyme narkomaner.

Bruger også de 12 trin, blot skifter de ordet »alkohol« ud med ordet »stoffer«.

Starter med: »Jeg hedder ... - og jeg er narkoman.«


»Dette er sandheden«, »kun total afholdenhed virker« og »lev efter bogen og trinene«, høres flere gange, ligesom sætningen »Vi har ikke fundet vores sunde fornuft før efter 5. trin« også blev sagt på et af møderne, og det virker som om, man bruger bogen som manifest.

At man for eksempel starter hver tale med at bekendtgøre, at man er alkoholiker, falder flere for brystet.

»Hvorfor skal man dog sige det,« spørger psykiater Mogens Brødsgaard, der tidligere har helbredt depressioner blandt AA-medlemmer og mener, at man først og fremmest er et individ »og derfor ikke bør hænge sig i titler og diagnoser, som han udtrykker det, og ikke synes, det er nødvendigt at dunke sig selv i hovedet hele tiden.

En anden side af sagen

Ib Kostow har været involveret i både AA og NA i 15 år. Og han er ikke begejstret for deres metoder.

Han har oprette Facebookgruppen Trinløse Tænkere, der i dag har næsten 300 medlemmer, en side for folk, der taler direkte imod de 12 trin.

Det er det dogmatiske i trinene, han ikke bryder sig om:

»De udlægger det som om, der ikke er noget alternativ. Det er det eller dø,« siger Ib Kostow.

Han mener, at de prædiker selvopfyldende profetier, og møderne beskriver han som »indstempling til social og moralsk kontrol«.

Han siger, at i AA mener de, de er absolutte og tager selvstændigheden fra folk.

»De får fat i psykisk ustabile mennesker og går meget op i skam og skyld. Det gør så, at når folk får tilbagefald, og det går galt, så går det rigtig galt,« siger Ib Kostow.

Man kan også risikere at blive stødt ud af deres fællesskab, mener han, samtidig med, at han sætter spørgsmålstegn ved det kristne islæt.

»Det kan godt være, at de kalder det 'en højere magt', men selvfølgelig er det gud, der hentydes til. Det er slet ikke til at tage fejl af,« siger han.

Er det hjernevask?

»Ja, det er det da,« siger Ib Kostow.

Læs også: Frihed til at vælge

Han mener også, at det faktum, at mange AAere kun har venner i AA, kalder dem for »deres familie«, er en farlig tendens og igen gør, at de ikke tænker selvstændige tanker. Hans modstand fik ham til at stifte gruppen Trinløse Tænkere og oprette Facebooksiden, han siden har måttet ændre til en lukket gruppe.

»Der var simpelthen for mange mishagsytringer,« slutter han.

Ib Kostow er dag familiefar med fuldtidsjob. Og har et helt naturligt forhold til alkohol.

Endnu en

Liza-Rikke Simonsen har også sagt farvel til fællesskaberne i AA og NA.

Hun fik nok af de modstridende ting, der florerede. Ifølge hende, giver man som udgangspunkt plads til alle, men kun, hvis man følger anvisningerne.

»Det gik mig imod, men da jeg stillede spørgsmål ved det, var det som om, at folk tog afstand fra mig, fordi jeg tillod mig at have selvstændige tanker,« siger Liza-Rikke Simonsen.

Hun følte en stigmatisering fra andre i gruppen, der med tiden var blevet hendes venner og netværk. En stigmatisering, der stadig følger hende efter hun har forladt grupperne.

»Så det kæmper jeg stadig med,« fortæller hun.

Liza-Rikke Simonsen har siden taget en uddannelse som advokatsekretær, har et lille barn og er i gang med at opbygge et nyt netværk. Og kan drikke alkohol som de fleste andre.

Nye tider

På et netop afholdt symposium under titlen: »Afhængighed i psykiatrisk perspektiv« redegjorde speciallæge Henrik Thiesen for, at der for eksempel blandt hjemløse i udpræget grad er brug for, at man tilpasser behandlingen til patienten, snarere end at prøve at tilpasse patienten til behand­lingssystemet, og ligeledes at reduktionsprincippet for alvor kommer til sin ret fremfor at forsøge at overtale patienten til total afholdenhed.

At reduktionsprincippet i højere grad skal ind i behandlingen, mener også professer Wim van den Brink fra Holland.

Han er, i alkoholforskningssammenhænge, kendt som både forsker og foredragsholder og for sit særlige fokus på behandling.

Dr. van den Brinks forelæsning til seminaret handlede om behandlingsmål i relation til behandling af alkoholafhængighed ­– og her med særligt fokus på afholdenhed kontra reduceret drikkeri.

Han sagde blandt andet: »Det kan være en barriere for at søge behandling, fordi patienten kan vægre sig ved at vælge netop dette behandlingsmål, i hvert fald fra starten af behandlingsforløbet.«

Noget, der faldt i god jord hos Anette Søgaard Nielsen, Områdechef, cand. phil, PhD, i Odense Kommune, der inden oplægget tænkte, at differentieringen mellem afholdenhed og nedsat forbrug som behandlingsmål, samt anderkendelsen af, at mål er noget, man arbejder aktivt med undervejs i en behandling, og ikke er problematisk for behandlingen, men snarere for forskningen.

Alt noget, der taler mod AAs principper om total afholdenhed.

Sekt eller ej

Flere kalder AAs møder for sekteriske, heriblandt også psykiater Mogens Brøds­gaard.

I en artikel i Kristeligt Dagblad fra 27. maj 2010 skriver Torben Kirkegaard, akademisk medarbejder på det nu lukkede dialogcenter:

»I Dialogcentrets optik er der intet sektproblem i AA ud fra de kilder, vi har set på (ni forskellige kriterier. red.)« men tilføjer også, at der kan være forskel fra AA-gruppe til AA-gruppe, og hvordan man fortolker tingene.

Om møderne og hele baggrunden for AA er sekterisk eller ej, kan man altså diskutere. Men selve metoden har Mogens Brødsgaard en mening om:

»Det kristne fylder meget, det bryder jeg mig ikke om. Og, når man sætter syge til at behandle andre syge – så bliver det farligt,« slutter psy­kiateren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Sport

De røde lamper tændes før basketgyser: Bears har kniven for struben i Europa

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce