Annonce
Østjylland

Bredbånd: Djursland får en lang næse

<p>Frederik Thøgersen får i dag sit bredbånd fra en trådløs sender på en nærliggende gård. Foto: Martin Gundesen</p>

Der er åbnet op for at søge om millioner kroner fra Statens bredbåndspulje. Men mange på Djursland føler sig snydt.

I begyndelsen af sommerferien offentliggjorde Energistyrelsen kriterierne for at søge penge fra Bredbåndspuljen, der alene i 2016 indeholder 80 millioner kroner. Sammen med kriterierne kom også en liste over de adresser, der opfylder betingelserne for at søge.

Annonce

Der er tæt ved 300.000 husstande på listen, Men den er langt fra i overensstemmelse med virkeligheden, mener man på Djursland.

En af dem, der ikke er kommet med, er Frederik Thøgersen, der bor med sin familie på Stensmarkvej nord for Grenaa.

»Jeg synes, det er fuldstændig kritisabel,« siger han.

Et af kriterierne for at søge er blandt andet, at man i dag ikke har mulighed for at få bredbånd på mere end 10/2 M/bit, der siger noget om, hvor hurtigt man kan downloade og uploade ting på nettet.

»Det er typisk dansk«

Frederik Thøgersen får i dag sit bredbånd trådløst fra Grenaas.net, men det er så som så med bredden. Som regel ligger hastigheden på mellem 3 og 4 M/bit, både op og ned. Og dermed burde han have lov til at søge ifølge kriterierne.

Men på grund af Energistyrelsens måde at opgøre trådløs bredbåndsdækning på, så er han sammen med mange andre med dårlige forbindelser ikke kommet med på listen.

»Jeg synes ikke, det er rimeligt. Man forlanger, at vi skal bruge e-boks og gøre meget selv over nettet. Og det er fair og fint. Men så må man også hjælpe os den anden vej,« siger Frederik Thøgersen, lærer på handelsskolen i Grenaa.

»Jeg er helt afhængig af et velfungerende internet arbejdsmæssigt. Tiden er en knap ressource, og det er et stort frustrationsmoment, når det ikke virker eller kører langsomt.«

Frederik Thøgersen har stillet sig i spidsen for et par håndfulde adresser i området, der er i samme situation, som ham selv. Men han ser ikke specielt lyst på chancerne.

»Jeg har tænkt mig at sende en klage, men jeg tror ikke på, at det nytter,« siger Frederik Thøgersen, der ikke ligefrem glæder sig til at skulle i gang med det bureaukrati, der er omkring søgeprocessen.

»Og nu skal vi til at udarbejde en indsigelse, før vi overhovedet kan begynde at søge. Det er så typisk dansk,« siger han.

Norddjurs hårdest ramt

Ifølge Maiken Bjerre Sørensen, Projektleder i Norddjurs Kommune, er Frederik Thøgersen langt fra alene med sine frustrationer.

»Der er virkelig mange fejl på den her liste, og det er et kæmpe problem,« siger hun.

Hun er en del af Djursland Online, der er et fælleskommunalt projekt for at få mere bredbånd på Djursland. Og her får de meldinger fra hele Djursland fra folk, der undrer sig over, at de ikke kan få lov til at søge. Værst ser det dog ud i Norddjurs, hvor der lige nu kun optræder 930 adresser på listen. Og det er ifølge kommunens egne vurderinger omkring 3000 for få.

»Jeg mener ikke, at Energistyrelsen har gjort deres hjemmearbejde godt nok. Og jeg mener, at de gør det for firkantet. Hvis de får en ansøgning ind, og der er nogle, der ikke står på listen, så bliver den skrottet med det samme,« siger Maiken Bjerre Sørensen, der i disse måneder arbejder på højtryk for at få så mange som muligt på Djursland til at søge penge fra puljen.

Hun opfordrer fok til at gå ind på ens.dk og se, om de er på listen. Og hvis de ikke står på listen, men mener de burde, så skal de skynde sig at gøre indsigelse inden 31. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Læserbrev

Læserbrev: Kampen og forståelsen for de 1000 flere sygeplejersker har været en lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Vejen til de "1000 flere sygeplejersker" har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding m.h.b. på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte for at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav, der blev rejst, fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver 7. nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget, som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker nå de samme opgaver på 38 minutter, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De "1000 flere sygeplejersker" bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har bl.a. affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over- og merarbejde og udbetalt sjette ferieuge svarende til over 100 millioner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde og vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion, med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over- og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce