Annonce
Østjylland

Bredbånd - regeringen holder landdistrikterne for nar

Læserbrev: Regeringen siger et, men gør noget andet.

Det lød godt da regeringen lancerede en bredbåndspulje, der især skulle skabe vækst, bosætning og bedre muligheder for iværksættere i tyndt beboede områder.

Som begrundelse for bredbåndspuljen sagde Energi og Forsyningsminister Lars Christian Lilleholt "Bredbånd er bydende nødvendigt for at få virksomheder og familier til at flytte til". Ministeren hævdede samtidig at mange flytter ind til de store byer på grund af dårligt internet.

Ud fra de kriterier var det naturligt at vi på Djursland så på mulighederne for at komme med i puljen, med en vis optimisme. I efteråret 2016 blev gjort et stort arbejde. Der blev udarbejdet projektområder.

Opsøgt naboer, for at få så mange med i ansøgningen som muligt. Den del lykkedes rigtig godt. I alt er der fra Djursland indsendt 21 ansøgninger. For hele landet var det 173.

I slutningen af året kom så det nedslående resultat. Alle 21 projekter fra Djursland fik afslag. De 78 millioner der er udloddet er fordelt med 15,6 millioner i Hovedstadsområdet. (F.eks. har en stor grundejerforening ved Hareskovvej i København fået over kr. 3 millioner ). Det er mere end der blev uddelt i Regionerne Midt og Nordjylland.

Det er tomme ord når regeringen siger de vil gøre noget i de områder hvor vi ikke bor så tæt, hvis de samtidig laver regler og pointsystemer, der giver de områder hvor man bor tæt, de bedste kort på hånden.

Det er klart at det er billige pr. hustand jo flere der bor tæt på hinanden. Norddjurs, Mols, Helgenæs og mange andre områder på Djursland vil vi aldrig blive mange nok hvis vi skal sammenlignes med en Københavnsk grundejerforening ved med 319 medlemmer.

Det positive ved forløbet er det engagement og det lokale sammenhold, og den opbakning vi blev vist i forbindelse med at samle grupper af naboer, til en fælles ansøgning. Det sammenhold skal vi bygge videre på, i samarbejder med de 2 kommuner på Djursland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Velforberedte indbrudstyve: Tog strømmen, brugte medbragt stige og klippede dyre lamper ned

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce