Annonce
Debat

Bredbånds-makværk

En helt grotesk og åbenlys fejl tegner sig, hvis man zoomer ind på det centrale København. Her optræder Christiansborg Slot 1 - hvor selve Folketinget holder til - som en adresse med dårlig netdækning og mulighed for tilskud.

Staten, kommunerne, sygehusvæsenet, trafikselskaberne, politiet, told og skat, domstolene og så videre - er meget forhippede på at få os alle sammen til at bruge nettet, når vi skal søge oplysninger, indberette dette og indkaldes til hint. Hvilket jo giver god mening .

Annonce

Men i yderområderne med dårlig netdækning kan det godt være en prøvelse at få tjekket skatten, søgt om boligsikring og hjemmehjælp, omregistreret bilen, og hvad man ellers har behov for som privat borger.

Og nemmere er det ikke for virksomheder i yderområderne at indberette moms, medarbejderes sygestatistik, gødningsforbrug, feriepenge og hvad de ellers har pligt til.

Derfor giver det også rigtig god mening, at det offentlige vil støtte bredbånds-udbredelse i områder, hvor teleselskaberne vægrer sig ved at tilbyde hurtigt net, fordi det er en dårlig forretning for dem.

Men desværre synes det offentlige overhovedet ikke at have styr på, hvem der er tilskudsberettiget, og hvem der ikke er. Det mere end antyder et kort, som Energistyrelsen har lagt ud på ens.dk. Kortet viser med røde prikker hver eneste adresse i kongeriget, hvor der ikke umiddelbart er mulighed for at få hurtigt net - hvilket borgerne og virksomhederne på de røde prikker så efter ganske indviklede regler måske kan søge om.

Problemet er blot, at kortet er fløjtende fuldt af fejl. For eksempel er der rigtig langt mellem de røde prikker på Djursland, selv om der her er store områder med meget sløv netdækning..

Fejlen skyldes, som vi fortalte i gårsdagens avis, at Energistyrelsen ser for optimistisk på muligheden for mobilt net, hvilket kommunerne og de lokale udbydere nu kæmper for at overbevise styrelsen om, er helt galt.

Det kan dog undre, at styrelsen ikke selv har tænkt, at der må være noget galt med opgørelsen på Djursland, da den slap kortet ud - og at den ikke har studset over alle de andre mærkværdigheder, som kortet rummer. For eksempel er det pærelet at finde eksempler på, at en adresse i en tætbebygget by står til at kunne få tilskud, mens en tætliggende nabo - måske i klyngehuse - ikke kan, fordi der allerede er godt net.

En helt grotesk og åbenlys fejl tegner sig, hvis man zoomer ind på det centrale København. Her optræder Christiansborg Slot 1 - hvor selve Folketinget holder til - som en adresse med dårlig netdækning og mulighed for tilskud. Hvilket vi nægter at tro på er tilfældet.

Energistyrelsen kan simpelthen ikke være bekendt at forstyrre og vildlede borgerne og stille dem tilskud eller afslag i udsigt med sådan noget notorisk makværk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce