Annonce
Østjylland

Bredbåndspuljen får kritik på Djursland

Der kom på landsplan flest ansøgninger til de 80 millioner kroner i 2016 fra Syddjurs Kommune. Men alligevel var der ikke nogen projekter, der fik støtte. Det er svært at leve op til kriterierne på Djursland, lyder det fra Maiken Sørensen, projek

DJURSLAND: 17 ansøgninger fra Syddjurs Kommune og 4 ansøgninger fra Norddjurs Kommune. Sådan lød status på den første omgang af ansøgninger til bredbåndspuljen i 2016, hvor 80 millioner kroner skulle finde sine ejermænd, der alle kan se frem til bedre bredbåndsmuligheder.

På landsplan var Syddjurs Kommune den kommune med flest ansøgninger, men alligevel gik ikke én eneste krone til Djursland, og det vakte kritik og debat, da det fælleskommunale bredbåndsprojekt DjurslandOnline tog hul på en ny række møder i Udviklingsparken i Mørke.

- Udmeldingerne var, at puljen skulle gå til projekter, hvor markedsvilkårene var så dårlige, at man ikke kunne udbrede bredbånd. Men projekterne, der har fået støtte, ligger jo i nogle områder, hvor vilkårene i forvejen er gode. Så puljen har ikke levet op til sine mål, lød det fra salen, da de to projektleder, Maiken Sørensen og Henrik Friis, fra henholdsvis Norddjurs og Syddjurs kommune åbnede debatten.

Og der er ikke meget, der peger i retning af, at Djursland vil få del i de 40 millioner kroner i 2017, hvis ikke kriterierne ændres.

- Det projekt, der fik flest point ud fra kriterierne, var stadig langt fra at få støtte. Kriterierne kommer ikke til at tilgodese Djursland, hvor vi ikke kan samle 100 adresser i et projekt indenfor meget kort afstand. Der er ofte lang afstand mellem husene og så er vi allerede faldet på to ud af fem kriterier. Vel og mærke kriterier, som vi ikke kan gøre så meget ved. Så et område som Djursland får ikke mulighed for at få støtte, hvis ikke kriterierne ændres, siger Maiken Sørensen.

De fem kriterier, som Enerigistyrelsen vurderer ansøgninger efter er: Tilslutningsprocenten ved maksimalt 10/2 mbit/s, tilslutningsprocenten ved maksimalt 5/1 mbit/s, projektets størrelse, totalprisen ved tilslutning og endelig egenbetalingen.

- Det eneste vi kan ændre på er egenbetalingen. Der kan folk på Djursland betale meget mere for at få lavet bredbånd, men vi kan stadig ikke ændre størrelsen på projektet eller totalprisen, der vil være højere, når der er længere mellem husene, siger Maiken Sørensen, der peger på at langt de fleste af de projekter, der modtog støtte havde over 100 adresser i projektet.

Én måde at få prisen på et projekt ned på kan være med hjælp fra trådløse bredbåndsforbindelser som f.eks selskabet Skywire leverer. En løsning, hvor der ikke skal graves rør ned men i stedet sættes en sender op i en mast, lade eller gammelt vandtårn, hvorfra modtagerne skal have frit udsyn til senderen.

Men ikke et eneste af projekterne fra Djursland var koblet op med en trådløs bredbåndsleverandør. Og det er der en god forklaring på i følge Jens Jönsson, indehaver af Skywire.

- Langt de fleste tænker stadig fiber- eller bredbåndsløsninger som noget, der skal graves ned. Men vi er godt i gang med at gøre folk opmærksomme på, at vi kan levere en løsning, der er lige så stabil, hurtig og kan etableres til en langt mindre pris i områder, hvor en nedgravet bredbåndsløsning ikke kan lade sig gøre, siger Jens Jönsson, der havde fundet vej til debatten om bredbånd på Djursland sammen med en lang række andre leverandører.

Han er som udbyder heller ikke glad for bredbåndspuljen, da den efter hans opfattelse er med til at forvride konkurrencen.

- Bredbåndspuljen er ikke en god løsning, for størstedelen af pengene går til de store udbydere, der kun fokuserer på de områder, hvor markedet er godt. Vi har gennem tre år snakket med Mariagerfjord kommune omkring området ved Vive Hede, der fik støtte gennem bredbåndspuljen, om at sætte en mast op. Det har vi ikke kunnet, og nu får en lille del af beboerne i området bedre internet, men hvad med resten? Vi er jo ikke intereseret i at smide penge i et område, hvor et andet selskab har fået støtte til at etablere sig, siger Jens Jönsson.

Hos DjurslandOnline betyder de negative reaktioner på bredbåndspuljen ikke, at arbejdet stopper.

- Nej, vi er ikke kun fokuseret på bredbåndspuljen. Vi er fokuseret på at få udbredt hurtigt internet til hele Djursland, og vi kan se på baggrund af ansøgningerne, at der er et kæmpe behov på Djursland. Og vi arbejder videre med mange andre projekter - men også bredbåndspuljen, når Energistyrelsen melder ud omkring den nye omgang, siger Maiken Sørensen.

Hvornår kriterier og deadlines for bredbåndspuljen 2017 meldes ud, ved kun Energistyrelsen.

Annonce

Det projekt, der fik flest point ud fra kriterierne, var stadig langt fra at få støtte. Kriterierne kommer ikke til at tilgodese Djursland, hvor vi ikke kan samle 100 adresser i et projekt indenfor meget kort afstand.

Maiken Sørensen, DjurslandOnline, Norddjurs Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce