Annonce
Aarhus

Penge på vej til velfærd og klima: Bredt budgetforlig vedtaget i Aarhus

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) står i spidsen for et budgetforlig med 29 af af byrådets 31 medlemmer.Foto: Axel Schütt
29 af byrådets 31 medlemmer står bag velfærdsforlig for 2020 med blandt andet hjælp til et nødlidende socialområde. Der afsættes 200 millioner kroner ekstra i 2020 til velfærd.

AARHUS: Et bredt flertal i Aarhus Byråd – 29 ud af 31 medlemmer - står bag det budgetforlig, som torsdag aften er indgået efter forhandlinger på rådhuset. Forhandlinger, der ellers tog en dramatisk drejning torsdag aften.

Det skete, da Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne og smækkede med døren med en usædvanlig skarp personlig kritik af borgmester Jacob Bundsgaard for ikke at tilgodese ældreområdet nok.

Ikke desto mindre skriver borgmesteren i en pressemeddelelse, at budgetaftalen i særlig grad styrker velfærdsområderne til gavn for børn, ældre og socialt udsatte. Samtidig har forligspartierne afsat 116 millioner kroner til en Klimafond for at styrke indsatsen for bæredygtig omstilling.

I budgettet er i forvejen afsat 1,2 milliarder kroner over fire år til såkaldte budgetmodeller, der automatisk afsætter flere penge til dagtilbud, folkeskoler, sociale ydelser og ældrepleje.

Derudover åbner budgettet mulighed for udvidelser på årligt 200 millioner kroner, hvoraf de knap 70 millioner kroner er afsat til indsatser på socialområdet.

- Jeg glæder mig rigtig meget over, at et bredt flertal i byrådet er blevet enige om at prioritere velfærden for børn, ældre og ikke mindst socialt udsatte. Det kommer til at gøre en mærkbar forskel. Det er samtidig et budgetforlig, som sætter et nyt fokus på klimaet med bindende klimamål, der vil stå som et eksempel for andre byer i og udenfor Danmark. Byrådets partier fortjener stor ros for deres konstruktive tilgang til opgaven, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Annonce
Keld Hvalsø og Lone Norlander (th) fra Enhedslisten er også med i det budgetforlig, der landede natten til fredag. Foto: Axel Schütt

Indsats mod hjemløshed

Budgetforliget tager blandt andet fat om det stigende problem med hjemløse og borgere i risiko for hjemløshed ved at sikre bevillinger til at holde weekendåbent i stofindtagelsesrummet, til to sociale viceværter på Klostertorv og ved at give mulighed for udvidede åbningstider i Værestedet i Jægergårdsgade.

- Ved at afsætte mere end 70 millioner kroner til de sociale indsatser tager forligskredsen livtag med det store udgiftspres, som området har været underlagt i en årrække. Det er et flot resultat, som jeg gerne vil ønske alle parter til lykke med, siger socialrådmand Kristian Würtz (S).

Socialområdet har i flere år kæmpet med at få budgetterne til at række til stadigt flere borgere med et voksende behov for støtte.

- Resultatet er et historisk stort løft til de sociale indsatser. Det kommer til at gøre en enorm forskel for den støtte, vi fremover kan tilbyde voksne og børn med handicap, psykisk syge i socialpsykiatrien, misbrugerne, de hjemløse og andre sårbare medborgere, der har hårdt brug for vores hjælp, siger Kristian Würtz.

Forliget foreskriver samtidig, at Kristian Würtz i det nye år skal komme til byrådet med et forslag til, hvordan han vil sikre en økonomisk fremover på socialområdet.

Specialundervisning og inklusion

Antallet af børn og unge i specialpædagogiske undervisningstilbud stiger, og flere og flere børn er ikke en del af fællesskaberne på den lokale folkeskole. Forligspartierne ønsker derfor, at folkeskolerne skal udvikle nye former for specialundervisning, og samtidig skal medarbejderne i institutioner og skoler tilbydes kompetenceudvikling for at sikre god inklusion.

I budgetforliget er der også sikret finansiering til aftalen om de udsatte boligområder i Bispehaven og Gellerup, aftalen om skoletilbud i Vestbyen, ekstra midler til afholdelse af valg samt midler til drift af en ny skole i Nye.

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad med bl.a. byrådsmedlem Eva Borchorst Mejnertz ved sin side da budgetforhandlingerne startede torsdag morgen. Foto: Axel Schütt

Klima og bæredygtig omstilling

Partierne bag budgetforliget ønsker en ny, ambitiøs klimahandlingsplan, der kan sikre bindende klimamål for Aarhus Kommune. Planen skal udgøre rammen for den grønne omstilling og skal pege på de konkrete handlinger, der er nødvendige at igangsætte nu for at nå byrådets mål om CO2-neutralitet i 2030.

Der skal for eksempel omstilles til el-busser, men der skal også være den nødvendige kapacitet af el-ladestandere, el-nettet skal dimensioneres i forhold den nye virkelighed, og strømmen skal produceres bæredygtigt.

Klimahandlingsplanen skal udgøre den samlede ramme for omstillingen og håndtere de mange komplekse sammenhænge.

For at finansiere omstillingen er der som en del af budgetaftalen etableret en klimafond, som skal bidrage til finansiering af de nødvendige initiativer i de kommende år. I første omgang afsættes et beløb på 116 millioner kroner.

Rådmand for Teknik og Miljø (V) er glad for at byrådet med forliget tager fat i de første projekter, der kan afhjælpe mobiliteten, som hans afdeling netop har beskrevet i en analyse "Mobilitet frem mod 2050". Foto: Axel Schütt

Investering i bedre fremkommelighed

Partierne bag budgetforliget er også enige om en lang række anlægsinvesteringer over de kommende fire år.

Det gælder investeringer i fremkommelighed for biler, busser og cykler, flere sikre skoleveje, støjhandlingsplan, øget sikkerhed ved Aarhus Å mm.

Derudover er der afsat penge til en ny koncertplads ved Eskelund, Moesgård Vildskov, bedre idrætsfaciliteter, faglokaler på skolerne, nye skoletoiletter, klimasikring mm.

Desuden rummer forliget et årligt løft af den kollektive trafik på 10 millioner kroner, der ellers er hårdt ramt af store underskud, som udskydes i fire år.

Forliget indebærer uændrede skatteprocenter og -promiller.

Kun Dansk Folkeparti står uden for forliget.

Budgettet skal formelt vedtages af Aarhus Byråd ved 2. behandlingen onsdag 9. oktober.

Den konservative forhandlingsgruppe med byrådsmedlem Mette Skautrup i midten flankeret af Nicolai Bang og Victoria Kilpatrick på vej til budgetforhandlinger. De konservative fik tre mærkesager på socialområdet med i forliget. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: De kriminelle prøver at løbe om hjørner med politiet

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce