Annonce
Danmark

Brexit en gave til Sinn Fein

Tilhængerne af irsk genforening og af partiet Sinn Fein har vind i sejl og bannere efter valget i Irland. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Sinn Fein, der ønsker irsk genforening, triumferede ved Irlands parlamentsvalg. Brexiterne Nigel Farage og Boris Johnson har aktier i genopblusset ønske om et samlet Irland, mener irlandsekspert Michael Böss.

Irland: Mens danskerne lige nu fejrer 100-året for genforeningen med Sønderjylland, er pulsen vokset i ønsket om en samling af republikken Irland og den britiske provins Nordirland.

Det skete i første omgang med brexit, der skabte uro om den åbne grænse på den irske ø, og det skete i anden omgang i lørdags, da det irske parlamentsvalg blev ét stort triumftog for det venstreorienterede parti Sinn Fein.

Selv om valget handlede om alt muligt andet, fik genforeningstilhængerne for alvor vind i sejlene:

- Hele brexit-bevægelsen har været med til at fremme spørgsmålet om irsk genforening. Fra Nigel Farage til Boris Johnsonn har man leveret en gave til Sinn Fein, siger Michael Böss, irlandsekspert, dr. phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet.

Sinn Fein er i sin tid skabt som den politiske overbygning på den Irske Republikanske Armé, IRA, som var en stærk militant stemme i det genforeningsspørgsmål, der fra 1968 til 1998 resulterede i en regulær borgerkrig i Nordirland med 3500 dræbte.

I den sydlige del af øen, i Irland, blev Sinn Fein i lørdags vælgernes største parti med 24,5 procent af stemmerne, men kun det næststørste i parlamentet, fordi det ikke opstiller i alle valgkredse, og derfor kun fik 37 af parlamentets 160 pladser.

Annonce
Hele brexit-bevæglesen har været med til at fremme spørgsmålet om irsk genforening. Fra Nigel Farage til Boris Johnsonn har man leveret en gave til Sinn Fein.

Michael Böss, dr. phil.

Hjerteblod og fortid

På grund af den fortid, Sinn Fein er skabt af, er genforeningen af de to irske lande hjerteblod for partiet. Partiets leder Mary Lou McDonald har midt i valgjubelen lovet, at det spørgsmål skal sendes til folkeafstemning inden for fem år.

Det kan hun bare ikke uden videre gå ud fra vil ske, vurderer Michael Böss.

- Det kræver, at Sinn Fein kommer i regering, og meldingerne fra de andre partier tyder ikke på, at det er muligt, siger han.

Michael Martin er leder af Fianna Fáils, der er et af de de to store politiske midterpartier, der i årevis har domineret parlamentet og sprunget buk om regeringsmagten; det andet er Fine Gael. Da valgresultatet blev kendt, åbnede han en dør på klem for et regeringssamarbejde med Sinn Fein. Men han blev hurtigt kaldt til orden af mange andre ledende skikkelser i Fianna Fáils.

Det er irernes nære og blodige fortid, der ifølge Michael Böss her spiller ind med en hånd fyldt med moralske kort.

- Fianne Fáils er resultatet af en splittelse af Sinn Fein. Det skete, da nogle syntes, at partiet var for voldeligt indstillet og lænede sig for meget op ad IRA. Med den forhistorie vil tanken om regeringssamarbejde med hovedkonkurrenten, være udelukket for mange, siger Michael Böss.

Et samarbejde med det andet store parti, det borgerlige Fine Gael, anses som udelukket af politiske grunde.

Utilfredshed med de gamle partier

På den ene side var genforeningen slet ikke et tema i valgkampen, på den anden side har ønsket om folkeafstemning fået stor opbakning efter valget.

- Valget handlede om, at befolkningen er utilfreds med de gamle partier og ønsker reformer i bolig- sundheds- og socialpolitikken. Det gælder især dem mellem 18 og 34 år, og det var dét, Sinn Fein målrettede valgkampen efter - og vandt med især de unges stemmer, siger Michael Böss.

Exitpolls efter valget har så samtidig vist, at 75 procent af disse unge vælgere også støtter Sinn Feins ønsker om genforening og krav om folkeafstemning. Tallet er 60 procent hos gruppen mellem 25 og 34 år og svagt faldende, jo ældre befolkningsgrupperne er.

Selv om disse tal kan lyde markante, understreger Michael Böss, at det er tal, der kun vedrører den fjerdedel af vælgerne, der stemte på Sinn Fein. I de store politiske partier vil der være modstand mod en folkeafstemning. Og det skal man så forstå på den rigtige måde ud fra historien, understreger han:

- Som irsk politiker kan man ikke sige, man ikke ønsker genforening, men man ønsker det ikke på kort sigt. Sandsynligheden for voldelig modstand i Nordirland er for stor til, at man tør vove det. Man er egentlig meget godt tilfreds efter fredsaftalen i 1998, hvor man fik den åbne grænse, den fri bevægelighed af mennesker og varer, og hvor borgerne kan vælge mellem irsk og britisk statsborgerskab, siger Michael Böss.

Det delte Irland

En historisk modsætning mellem katolikker og protestanter førte i 1968 krav fra katolsk side om, at Nordirland blev løsrevet fra Storbritannien og i stedet blev en del af republikken Irland.

Urolighederne fik året efter Storbritannien til at sætte militæret ind i Nordirland.

Det udløste regulær borgerkrig mellem en række paramilitære grupper. Irish Republican Army, IRA, på katolsk side og Ulster Defence Association, UDA, på protestantisk side var de toneangivende grupper.

3500 mennesker døde som direkte følge af konflikten. Den stod påfrem til 10. april, langfredag, 1998, da der blev indgået en fredsaftale mellem parterne.

Aftalen var betinget af en total afvæbning af begge parter. Den var gennemført i oktober 2005, da IRA destruerede de sidste våben.

Et væsentligt punkt i aftalen var, at grænsen mellem Irland og Nordirland skulle være åben, kontrolfri og ubevogtet. Samtidig skulle befolkningerne på begge sider af den usynlige grænse frit kunne vælge mellem irsk og britisk statsborgerskab.

Brexit

Det er den ro og balance, der er kommet i svingninger, dels ved resultatet af det aktuelle parlamentsvalg i Irland, dels ved de følgevirkninger, brexit har fået.

I hele brexit-spørgsmålet har grænsen mellem Nordirland og Irland, og dermed grænsen mellem Storbritannien og EU, været den store anstødssten. Grænsespørgsmålet har skabt politisk ballade og vækket slumrende militante IRA-tilknyttede grupper og foranlediget demonstrationer og voldelige sammenstød, også med sprængstoffer involveret.

Ud over usikkerheden om den kommende grænse var der også den omstændighed, at et nordirsk flertal ønskede at blive i EU, altså var imod det vælgerflertal, der kom til at gælde for hele Storbritannien.

- Det har skabt megen debat og uro. Selv blandt klassiske unionister (tilhængere af det nationale fællesskab med Storbritannien, red.) har der været røster om, at det kunne være en fordel at forene Irland på en eller anden måde. Der er ingen tvivl om, at brexit har givet argumenter for en irsk genforening, siger Michael Böss.

Lederen af Sinn Fein i Irland, Mary Lou McDonald er omsværmet af både vælgere pg pressefolk for tiden. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Der er ingen tvivl om, at brexit har givet argumenter for en irsk genforening, siger Michael Böss. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce