Annonce
Danmark

Brexit lurer hos landmand: - Vi har været hele følelsesregisteret igennem

Landmand Lars Høgh Jensen følger intenst med fra telefonen i spisestuen, hvor de seneste nyheder om alt fra brexit til svinepesten tikker ind. Foto: Alexander Walther Petersen.
Lars Høgh Jensen har satset hele sin produktion på UK-grise til det britiske marked. Men med et forestående brexit og en svinepest der lurer, er der ingen sikkerhed givet for fremtiden.

Brexit: For enden af en lang grussti flankeret af kartoffelmarker på begge sider bor landmand Lars Høgh Jensen. Vi befinder os lidt uden for landsbyen Isenvad, syd for Ikast. Det er en blæsende og regnfuld oktoberdag, men for tiden er det ikke kun træerne, der kæmper med at holde på bladene og tagrenden, som har svært ved at følge med. Der er et brexit på vej, og svinepesten ulmer ude i horisonten.

Landmand Lars Høgh Jensen driver til dagligt familieforetagendet Overisen Multisite sammen med sin bror og sin far. De producerer søer, smågrise og slagtegrise til Storbritannien. Faren Knud Jensen startede landbruget op for 52 år siden og de seneste seks år har de produceret UK-grise - også kendt som englandsgrise eller velfærdsgrise.

Årligt produceres der cirka 30.000 smågrise, hvoraf halvdelen fedes op i egne stalde og sendes til slagtning hos Danish Crown, mens de resterende smågrise bliver sendt rundt til andre danske landmænd, samt de store svineproduktionslande Polen og Tyskland.

Annonce

Sådan skabes en ”velfærdsgris” efter gældende UK-standarder

1) Søerne i løbeafdelingen skal kunne bevæge sig frit rundt.

2) Foderet må ikke indeholde blodprodukter eller animalsk fedt.

3) Der skal være alarmtjek i grisestaldene mindst én gang ugentligt.

4) Der bliver årligt anlagt besøg af ”Baltic Control” for at sikre opretholdelse af dyrevelfærd, fødevarer og foder og bæredygtighed.

5) Dørene skal holdes åbne for den engelske supermarkedskæde Tescos stikprøvekontroller.

En uvis fremtid

Lars Høgh Jensen forklarer, at omlægningen efter UK-standarder har været godt hjulpet på vej af økonomisk støtte fra Danish Crown, som de dengang tegnede en treårig aftale med, der gav dem 50 øre ekstra per kilo gris – i dag lyder det beløb på 30 øre. Men udsigten til et brexit har været med til at ændre situationen. - Som landmand har man igennem det seneste år haft brug for at spænde sikkerhedsselen og tage styrthjelm på. Det har virkelig set sort ud til tider, så vi har været hele følelsesregisteret igennem, siger han og tænker tilbage på mange måneders uvished om fremtidige eksportforhold. På Overisen Multisite var de nødsaget til at skære ned i produktionen med fem procent til jul sidste år og var klar til at skære endnu mere, da nogle vigtige producenter måtte dreje nøglen. Derfor har udsigten til flere handelsudfordringer med vigtige markeder, som UK, kunnet betyde flere nedskæringer. - Handlen inden for EU's grænser er altafgørende. Ellers skal vi til at slås mod spanierne, tyskerne og hollænderne, som blandt andet har et helt andet medicinforbrug og andre konkurrencevilkår, siger Lars Høgh Jensen. Hos Danish Crown frygtede man ligeledes konsekvenserne ved et brexit for især otte-ni måneder siden. - Hele industrien var i knæ, da de første forlydender om høje toldsatser kom. Særligt danske landmænd, der har baseret deres forretning på eksport til det britiske marked, så ud til at blive udfordret. Højere priser på dansk svinekød og en forringet britisk købekraft går bare ikke hånd i hånd, forklarer pressechef ved Danish Crown, Jens Hansen. Lars Høgh Jensen fulgte intenst med fra telefonen, mens vanskeligere afsætningsforhold og høje toldsatser sendte en presballe i retningen af svineindustrien. Men da svinepesten begyndte at ændre på markedet og skabte massiv international efterspørgsel på grisekød fra især Kina, fik piben en anden lyd. - Vi gik fra den ene yderlighed til den anden. Fra dyre foderpriser på grund af tørken og lave priser på grisekød det ene år til lave foderpriser og høje priser på grisekød i år. Brexit er derfor ikke det, der vækker den største bekymring hos landmanden, når han i dag kigger ind i krystalkuglen, selvom UK er Danmarks tredjestørste marked.

Svinepesten har skabt optimisme og frygt

På trods af at brexit har sat tankerne i gang hos Lars Høgh Jensen, er det den afrikanske svinepest fra syd, som i dag udgør den største trussel. Svinepesten har allerede bevæget sig op igennem Europa, hvor den har ramt lande som Belgien og Ungarn. - Svinepesten er en form for blockbuster, der har skabt gode muligheder for de nationer, som ikke er blevet ramt. Vores grise kan i dag sendes til Kina til fantastiske priser, men får vi svinepest i Danmark i morgen, så vi tilbage ved starten og frygten for den uvisse fremtid, siger Lars Høgh Jensen.

Dansk Yorkshire – den populære UK eksportgris

Grisen har sin oprindelse fra England, hvorfra den senere er adopteret og krydset med Dansk Landrace. Yorkshire har en høj kødprocent og kvalitet, vokser hurtigt og har et lavt foderforbrug. Derudover får søerne store kuld og har gode moderegenskaber.

Kilde: Landbrug & Fødevarer.

De dybe panderynker er forsvundet

Hos Danish Crown vurderer de ligeledes, at de danske landmænd, der lever af at sælge UK-grise, ikke vil støde panden mod en brexit-mur, fordi der simpelthen er opstået nye markeder, som eksempelvis det kinesiske, der har mistet op imod 25 procent af verdens grisebestand på grund af svinepesten, siger pressechef Jens Hansen. De danske svineproducenter tjener i dag 12,40 kroner per kilo gris (UK-grise producenter får et tillæg på 30 øre per gris, da der er flere omkostninger forbundet), hvilket er det højeste beløb i mange år. Samtidigt er prisen på foder lav efter en historisk god høst, hvorfor der er sikret gode bytteforhold for landmændene i de kommende år. - Brexit er gået fra at være en kæmpe udfordring til at blive et mindre bump på vejen, siger Jens Hansen. Hos landmand Lars Høgh Jensen er der heller ingen tvivl om, at de nuværende afsætningsvilkår og priser har stor betydning for, at der er lys for enden af tunnelen. - Frygten for brexit er aftaget, men vi ved jo, når vi vågner i morgen, så er der færre grise på verdensplan end der er i dag. Sådan er det bare og det vil fortsætte her i den kommende tid, afslutter han.

En tur forbi smågrisene: Landmand Lars Høgh Jensen driver til dagligt familieforetagendet Overisen Multisite sammen med sin bror og sin far. De producerer søer, smågrise og slagtegrise til Storbritannien efter gældende UK-standarder. Foto: Alexander Walther Petersen.
Der bliver årligt anlagt besøg af ”Baltic Control” for at sikre opretholdelse af dyrevelfærd, fødevarer og foder og bæredygtighed. Derudover skal dørene holdes åbne for den engelske supermarkedskæde Tescos stikprøvekontroller. Foto: Alexander Walther Petersen
Lars Høgh Andersen fortæller, at smågrisene spiser efter en kostvejledning, som tillader, at der af og til kommer kagemix sammen med mælkepulveret - indtil de når en vis alder. Det betyder, at grisen tager ét kilo på per kilo foder. Foto: Alexander Walther Petersen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce