Annonce
Erhverv

Brian M: Det blev ikke en finanslov med fokus på vækst og velstand

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Pr-foto

Mandag aften gik dørene til Finansministeriet op ved 21.30-tiden, pudsigt nok samtidig med DR's TV-Avisen, og regeringen og dens støttepartier kunne præsentere næste års finanslov. Den har mange, jeg selv inklusive, siddet med hovedet nede i, for selvfølgelig er status for statens finanser i 2020 en yderst vigtig sag. Set gennem erhvervslivets briller er der ikke tale om en fantastisk finanslov. Der er ikke mange initiativer, som vil give mere vækst og dermed mere velstand. Dog var der en del på forhandlingsbordet, for eksempel en ekstraregning til arbejdsgiverne i forbindelse med sygedagpenge, som røg af bordet undervejs. Det glæder vi os over. Vi kvitterer også for, at der er gode løft til uddannelsesområdet. Dygtige medarbejdere er en af de absolut vigtigste forudsætninger for at drive og udvikle virksomheder i Danmark. Vi har brug for dygtig arbejdskraft, og den kommer via et uddannelsesvæsen af høj kvalitet. Oprettelsen af en vækstfond, der skal sikre kapital til grøn vækst, er også en rigtig god idé. Og så til de dårlige idéer. Det er særdeles skidt, at arveafgiften atter kommer op på 15 procent. Uden at det skal blive for teknisk, så står arveafgiften til at blive højere, fordi værdisætningen bliver højere. Det skal en ekspertgruppe nu se på. Det kan jo lyde fornuftigt, når nu der desværre er et politisk flertal for at hæve arveafgiften. Problemet er bare, at det er en bunden opgave for arbejdsgruppen at sikre en model for værdisætningen samtidig med, at provenuet holder.

Den forhøjede bo- og arveafgift skal efter planen give en milliard kroner ekstra i statskassen, og de penge skal i kassen uanset hvad. Og prisen bliver betalt af familieejede virksomheder, som får sværere ved at generationsskifte. Åh ja, der er jo også ansatte i de nævnte virksomheder. De bliver selvsagt også berørt negativt. Det må vi ikke glemme.

Når vi ser på statens brug af konsulenter, så skal der skæres med 200 millioner kroner i 2020 og så med yderligere 625 millioner kroner om året fra 2021. Her er det vigtigt at huske på, at konsulenter i vid udstrækning laver opgaver for det offentlige, som det offentlige ikke selv kan løfte. Det kan for eksempel være, at know-how eller kapaciteten ikke er til stede det pågældende sted. Så konsulenter tilføjer merværdi og hjælper til opgaveløsninger og innovation. Og det offentlige har brug for innovation for at løfte opgaverne med for eksempel flere ældre og flere børn i de kommende år, for slet ikke at tale om klimaområdet. Det kan ende med at blive et dyrt sted at spare. Og så blev plastafgiften ikke bare fordoblet, som der først blev lagt op til, den blev tredoblet. Det virker ærlig talt unødvendigt, når nu salget af plastikposer allerede er stærkt dalende. Vi skal tænke i forskning og innovation, ikke afgifter, hvis vi skal indfri de nødvendige klimaambitioner. I Dansk Erhverv kan vi helt enkelt ikke sige det ofte nok: Forskning og innovation er helt afgørende – særligt hvis vi ønsker, at den grønne omstilling også skal sikre vækst og jobskabelse. Højere afgifter er ikke vejen frem, hverken nationalt eller globalt set.

Annonce
Vi skal tænke i forskning og innovation, ikke afgifter, hvis vi skal indfri de nødvendige klimaambitioner

Brian Mikkelsen

Mandag aften - lige op til en nyhedsuddsendelse - kunne Nicolai Wammen (S) præsentere sin første finanslov. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå - lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1

Bølgerne går højt omkring byudviklingen i Aarhus, og denne avis har sammen med FO netop afholdt et offentligt møde derom på rådhuset. Der var mødt omkring 500 op til mødet (om det er mange i en by med 300.000 indbyggere, skal jeg ikke kunne sige), og det har allerede forårsaget et par læserbreve. I dag (21. ds.) et af Svend Carstensen, der anbefaler at bygge boliger i midtbyen uden parkeringspladser. Man må så købe sig til en parkeringsplads eller/og cykle. Begge synspunkter – boliger uden parkeringspladser og at cykle – var fremme på mødet. Det at cykle blev fremhævet igen og igen og bliver det i øvrigt meget ofte alle steder. Og det er helt sikkert også sundt og ikke miljøbelastende. Men hvorfor er der aldrig én, der nævner, at man kan gå. Det er da helt uden mekanisk hjælpemiddel af nogen art og lever på den måde fuldstændig op til ønskerne om at nedsætte køb af al industrielt fremstillet. At vi så ikke når målet (i fht. CO2-udledning, red.) alligevel, er noget helt andet. Der skal globale krav om indskrænkninger på flyrejser, al godstrafik over på bane, og næste bilkøb skal være en el- eller hybridbil. Men det at gå er dejligt, sundt, og du ser og oplever meget mere, end hvis du sidder i egen bil eller i et offentligt transportmiddel. Selv bor jeg på Langenæs og bruger aldrig bilen, hvis jeg skal ind til midtbyen. Det tager et kvarter til tyve minutter, så er du ved banegården eller rådhuset, og fem minutter mere, så er du ved domkirken. GÅ-GÅ-GÅ. Lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1, og lad København, som vi alligevel ikke kan nå, forblive Danmarks cykelby nr. 1.

Annonce