Annonce
Udland

Briter: Europæisk mission skal beskytte skibe i Hormuzstrædet

Handout./Reuters
Irans tilbageholdelse af et britisk olietankskib er statsligt pirateri, siger Hunt efter krisemøde i London.

Storbritannien vil have de europæiske lande til at stå i spidsen for en flådemission, der skal beskytte skibe på vejen gennem Hormuzstrædet.

Den opfordring kommer mandag aften fra Storbritanniens udenrigsminister, Jeremy Hunt, tre dage efter at Iran har opbragt et britisk olietankskib i regionen.

Ifølge nyhedsbureauet AP har Hunt diskuteret forslaget direkte med Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, og udenrigsministrene fra blandt andet USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Finland.

- Ifølge folkeretten har Iran ingen ret til at obstruere skibets passage, og da slet ikke borde det. Det var derfor statsligt pirateri, siger Hunt.

Han fremlagde den britiske regerings planer efter et møde i regeringens kriseudvalg. Her drøftede medlemmerne, hvad den britiske reaktion skal være, efter at iranske soldater bordede skibet, "Stena Impero".

- Vi vil nu forsøge at sammensætte en europæisk ledet maritim beskyttelsesmission, der skal støtte en sikker passage for både besætning og last i denne vigtige region, siger Hunt.

Han understreger i samme ombæring, at det ikke betyder, at europæiske lande skal bidrage militært til USA's hårde kurs over for Iran.

Den flådemission, briterne har i tankerne, "vil ikke være en del af den amerikanske politik med at lægge maksimalt pres på Iran", siger Hunt.

Storbritannien og de øvrige europæiske lande har forsøgt at holde sig neutrale i den stadig mere spændte situation mellem USA og Iran.

Men briterne blev alligevel inddraget, da et iransk olietankskib den 4. juli blev opbragt ud for Gibraltar, der er britisk territorium.

Iran har truet med at gøre gengæld og opbragte så "Stena Impero" fredag. Ifølge Iran havde skibet overtrådt de internationale søfartsregler.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce