Annonce
Erhverv

Britisk økonomi lider under brexit-uro

Pool/Reuters
For første gang i syv år er den britiske økonomi blevet mindre. Det skyldes ifølge analytikere uro om brexit.

Storbritanniens bnp faldt med 0,2 procent i andet kvartal. Det er første gang i syv år, at den britiske økonomi er gået tilbage.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- De seneste data viser en økonomi i tilbagegang, der ligger på kanten af recession. Det skyldes den lavere økonomiske vækst, hvis effekt bliver gjort værre af den lammelse, som brexit medfører, siger økonom ved IHS Markit Chris Williamson.

Storbritanniens finansminister, Sajid Javis, siger til Reuters, at han ikke forventer en recession.

Det britiske pund bliver voldsomt svækket af nyheden og falder til 8,056 kroner. I slutningen af juli kostede et britisk pund 8,367 kroner.

Siden Storbritanniens befolkning i 2016 stemte for at forlade EU, har der været stor politisk usikkerhed om, hvordan det skal ske.

Den tidligere premierminister Theresa May opnåede efter flere år en omfattende aftale med EU, der vil holde Storbritannien i en toldunion og sikre en høj grad af frihandel mellem EU og Storbritannien.

Aftalen blev dog forkastet af parlamentet og Theresa May erstattet som premierminister af Boris Johnson.

Han har svoret, at Storbritannien vil forlade EU lige meget hvad den 31. oktober. Sker det uden en aftale med EU, vil det mærkbart fordyre og komplicere samhandlen mellem Storbritannien og EU.

Den store usikkerhed gør det svært og usikkert for det britiske erhvervsliv at foretage investeringer.

- Briterne mærker nu de kedelige konsekvenser af det meget rodede brexit-forløb. Økonomien skrumpede i andet kvartal, og udsigterne for de næste måneder er heller ikke særlig opløftende, skriver Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri, i en kommentar.

- De britiske industrivirksomheder har ikke været i dårligere humør siden finanskrisen. Den samlede tillid til økonomien er dykket kraftigt og signalerer meget svag aktivitet i britisk økonomi i de kommende måneder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce