Annonce
Erhverv

Britisk arbejdsmarked tabte pusten henover sommeren

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Et ellers stærkt britisk arbejdsmarked viste små svaghedstegn over sommeren.

Det var ikke lige så nemt at finde et job i Storbritannien her til sommer, som det har været de senere år.

Efter flere måneders solid fremgang med flere i arbejde og færre arbejdsløse mistede det britiske arbejdsmarked pusten henover sommeren.

I august var der for anden måned i træk færre i arbejde, og arbejdsløsheden tog et nøk op til 3,9 procent.

Det viser den britiske pendant til Danmarks Statistik, Office for National Statistics.

Ifølge Danske Banks udregninger var 84.000 færre i arbejde i Storbritannien, da august sluttede sammenlignet med starten af måneden. Arbejdsløsheden voksede marginalt fra 3,8 procent til 3,9 procent.

Beskæftigelsen i Storbritannien er dog stadig historisk god. Bortset fra en kort periode i 70'erne har arbejdsløsheden aldrig været lavere.

Og man kan ikke finde noget tidspunkt før december 2018, hvor en større andel af befolkningen har været i arbejde.

Ifølge Danske Banks senioranalytiker Mikael Olai Milhøj har beskæftigelsen i landet været interessant at holde øje med i brexit-perspektiv.

Andre økonomer har ifølge Reuters haft den tese, at beskæftigelsen blandt andet har klaret sig så godt, fordi virksomhederne ikke har turde lave store investeringer. Derfor har de haft flere penge til at øge lønningslisterne, som de ved, at de hurtigt kan nedbringe.

Ifølge Mikael Olai Milhøj kan den udvikling meget vel være gået den almindelige brites næse forbi.

- Forbrugerne mærker ikke så meget til brexit endnu, da de kan købe de varer, de altid har gjort, skriver han i en analyse.

- Men for virksomhederne betyder usikkerheden, at man har holdt igen med investeringerne, fordi man ikke ved, om de er profitable på den lange bane eller ej, når man ikke kender det fremtidige økonomiske samarbejde mellem Storbritannien og EU.

- Indtil videre har det britiske arbejdsmarked været robust over for usikkerheden, og jobvæksten har i en lang periode været pæn.

Han peger i sin analyse på, at nogle indikatorer tyder på, at de britiske virksomheder er i gang med at reducere antallet af ansatte.

- Det kan starte en negativ spiral, skriver senioranalytikeren.

- Fyringer betyder lavere jobsikkerhed, hvilket betyder lavere forbrugertillid og mindre forbrug, hvilket så igen kan medføre endnu flere fyringer og dermed endnu mindre forbrug.

- Det er den typiske måde, en økonomisk nedtur bliver forværret på.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce