Annonce
Udland

Britisk finansminister vil gå af i protest mod Boris

Toby Melville/Reuters
Uenighed med Boris Johnson, der ventes at blive ny britisk premierminister i næste uge, får Hammond til at gå.

Den britiske finansminister, Philip Hammond, siger, at han vil træde tilbage fra sit embede på onsdag.

Hammond forklarer, at det handler om uoverensstemmelser med Boris Johnson, der er favorit til at overtage posten som Storbritanniens premierminister, om håndteringen af brexit.

- Hvis man formoder, at Boris Johnson bliver premierminister, kan jeg forstå, at hans betingelser for at tjene i hans regering vil inkludere, at man accepterer en udtræden af EU uden en aftale den 31. oktober, siger Hammond i et talkshow på tv-stationen BBC søndag.

- Det er ikke noget, jeg nogensinde vil kunne forpligte mig til.

Hammond tilføjer, at han vil arbejde for, at Storbritannien ikke udtræder af EU uden en aftale, uden at parlamentet har sagt god for det.

Et flertal i parlamentet ønsker ikke et såkaldt no deal scenarie.

Uenighederne mellem finansministeren og Boris Johnson er så udtalte, at der er en forventning om, at Johnson vil fyre Hammond. Hvis altså Johnson som ventet vinder afstemningen om, hvem der skal være briternes næste premierminister.

- Jeg er sikker på, at jeg ikke bliver fyret. For jeg vil træde tilbage, inden vi når til det punkt, siger Hammond i talkshowet Andrew Marr Show.

Også justitsminister David Gauke siger, at han vil træde tilbage, fordi han ikke kan støtte Johnsons kurs. Et brexit uden en aftale vil være en national "ydmygelse", siger Gauke til The Sunday Times.

Ifølge avisen er mindst seks konservative parlamentarikere klar til at hoppe over til de langt mere EU-venlige Liberaldemokrater, hvis Johnson bliver ny partileder.

Andre medier har skrevet, at også udviklingsminister Rory Stewart vil gå af.

Efter planen skal Storbritannien forlade EU senest den 31. oktober.

Landet får ny premierminister i den kommende uge, når enten den tidligere udenrigsminister og London-borgmester Boris Johnson eller den nuværende udenrigsminister, Jeremy Hunt, overtager posten efter Theresa May.

Tirsdag bliver det meddelt, hvem af de to, der bliver ny partileder og premierminister. Vinderen tiltræder onsdag.

Johnson er forhåndsfavorit. Han har tidligere åbnet for at suspendere parlamentet, hvis det forsøger at blokere for hans brexitplan.

Han har understreget, at Storbritannien bør forlade EU som planlagt - også selv om det skulle betyde et farvel uden en skilsmisseaftale.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce