Annonce
Udland

Europæiske lande optrapper patruljering ved moskéer

Storbritannien har tilbudt at bistå New Zealand med efterforskning. Samtidig øger lande sikkerhed ved moskéer.

Storbritanniens antiterrorpoliti er parat til at assistere myndighederne i New Zealand med efterforskningen af skudmassakrer ved to moskéer i Christchurch fredag. Mindst 49 mennesker blev dræbt.

De britiske myndigheder meddeler samtidig, at politiet optrapper patruljeringer i Storbritannien i områder nær moskéer, og at der er blevet tilbudt særlig rådgivning til alle trossamfund om mulige sikkerhedsforanstaltninger.

Den britiske premierminister, Theresa May, skriver på Twitter: "På vegne af Storbritannien udtrykker jeg min dybeste medfølelse med New Zealands befolkning efter det frygtelige terrorangreb i Christchurch".

Dronning Elizabeth, som er statsoverhoved i New Zealand, udtrykker dyb bedrøvelse over skudangrebene og sender sine kondolencer til ofrenes familier og venner.

I Frankrig er sikkerhedsforanstaltninger ved moskéer og andre religiøse bygninger også blevet skærpet efter angrebene i New Zealand.

Den franske indenrigsminister, Christophe Castaner, tweetede fredag formiddag, at han har givet ordre til flere patruljer og forstærket overvågning.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, fordømmer angrebene, som han kalder en "odiøs forbrydelse".

Frankrig er hjem for Europas største muslimske samfund.

I USA kalder Det Hvide Hus angrebene i Christchurch for "onde hadforbrydelser". Præsident Donald Trump siger, at USA står bag New Zealand efter "frygtelig massakre" i moskéer.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, er chokeret over de "frygtelige angreb", og han fordømmer volden og "manglen på fornuft hos fanatikere og ekstremister".

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, siger, at "den brutale forbrydelse" ryster folk fra alle verdens religiøse samfund.

- Hvis folk bliver slået ihjel udelukkende på grund af deres religion, så er det et angreb på os alle, siger Maas.

I Rom siger pave Frans, at "alle newzealændere og i særdeleshed det muslimske samfund i landet har hans dybfølte sympati".

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce