Annonce
Debat

Britta, du stemte selv for ny-ordningen af skatteinddrivelsen

Ebbe Christensen


Skat: I et debatindlæg 2. marts stiller Britta Schall Holberg spørgsmålet: "Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor i alverden skatteinddrivelsen skulle tages fra kommunerne for nogle år siden og lægges ind centralt?..."

Det er et noget usædvanligt spørgsmål i betragtning af, at hun som medlem af Folketinget var med til at træffe beslutningen. Hendes efterfølgende kommentarer mindsker bestemt heller ikke behovet for at få nogle fakta på plads.

Inddrivelsesopgaven var frem til 2006 fordelt på flere myndigheder, herunder Told&Skat, Finansstyrelsen, politiet samt de 275 kommuner. Ca. to-tredjedele af de, der arbejdede med restanceinddrivelse, var ansat i kommunerne, men statens del af restancerne udgjorde ca. 85 pct. Inddrivelsen af offentlige restancer indgik ikke som en del af Strukturkommissionens betænkning. Baggrunden var, at Rigsrevisionen allerede i august 2003 offentliggjorde en beretning, hvor konklusionen bl.a. var, at den IT-mæssige understøttelse var utilstrækkelig, og at der var for mange myndigheder involveret i opgaven. Desuden viste en sammenligning, at restanceinddrivelsen i Danmark var langt mindre effektiv end i Sverige, hvor én myndighed varetog al inddrivelse af gæld til det offentlige.

På baggrund heraf blev der igangsat et analysearbejde, der blev afsluttet i marts 2004, og havde følgende hovedkonklusioner:

- Svækket retssikkerheden som følge af forskelle i administrativ praksis, serviceniveau og inddrivelsesregler hos de involverede myndigheder.

- Omfattende dobbeltarbejde, da ca. 150.000 restanter blev behandlet af mere end én myndighed med et ressourcetab på ca. 10 pct.af de samlede udgifter årligt.

- Markante produktivitetsforskelle.

- Behov for såvel regelforenklinger som en bedre systemunderstøttelse.

På den baggrund valgte regeringen at medtage inddrivelsesområdet i sit udspil til en kommunalreform, og resultatet blev, at den offentlige inddrivelsesopgave blev samlet i Skat - vel meget naturligt, når 85 pct. af fordringerne var statslige.

Det er i den sammenhæng vigtigt at skelne mellem konsekvenser af strukturelle ændringer og konsekvenser af et IT-mæssigt kollaps.

Jeg mener ovenstående giver svaret på Britta Schall Holbergs spørgsmål, og samtidig viser, at der lå grundige analyser og gode argumenter til grund for, at Britta Schall Holberg stemte for forslaget både ved førstebehandlingen 24. februar 2005 samt ved den endelige vedtagelse 16. maj 2005.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce