Annonce
Aarhus

Broen kommer tættere på: Millioner til Kattegat-undersøgelse skal få røde partier om bord

- Den tidsbesparelse, som danskerne ville få ved at få tog over Kattegat, ville ikke stå mål med den kæmpe investering, det ville være, siger transport-, bygnings og boligminister Ole Birk Olesen til doorstep i ministeriet.

Ole Birk vil have ren vejforbindelse over Kattegat, mens røde partier gerne vil have tog koblet på også.

To forundersøgelser skal afveje fordele og ulemper ved henholdsvis en ren vejforbindelse og en kombineret tog- og vejforbindelse over Kattegat.

Men kun en vejforbindelse er for alvor "realistisk", mens undersøgelsen af en løsning med tog hovedsageligt søsættes for at få røde partier med i en aftale.

Det siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), efter at regeringen og DF kunne præsentere udmøntningen af 60 millioner kroner fra finansloven til undersøgelserne.

- Screeningen viser, at det her er et levedygtigt projekt, hvis der er tale om en vejforbindelse. Derfor er det værd at gå videre med en forundersøgelse, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

En vejforbindelse kan realiseres uden økonomisk bidrag fra staten, viser en screening.

Omvendt vurderes det, at en kombineret tog- og vejforbindelse vil kræve et økonomisk bidrag på mellem 40 og 50 milliarder kroner.

Flere af de røde partier har ønsket en togforbindelse og transportordfører Rasmus Prehn (S) har tidligere kaldt det "noget uambitiøst" ikke at ville lave en sådan.

Men ifølge Ole Birk Olesen er det simpelthen for dyrt.

- Den tidsbesparelse, som danskerne ville få ved at få tog over Kattegat, ville ikke stå mål med den kæmpe investering, det ville være, siger Ole Birk Olesen.

Det er dog stadig nødvendigt at undersøge muligheden for en kombineret vej- og jernbaneforbindelse.

- Der er partier, som i dag er meget insisterende på, at der skal tog over Kattegat, selv om det ser anderledes urealistisk ud. Så vi vil også gerne lave en forundersøgelse af en kombineret forbindelse for tog og biler, siger ministeren.

Hvorfor egentlig undersøge det, du selv kalder et urealistisk scenarie?

- Det er vigtigt at have bred opbakning til det her store infrastrukturprojekt, der vil få positiv betydning for mange danskere. På det nuværende stadie synes vi også, at det er vigtigt at have socialdemokrater, radikale og SF'ere med, siger Ole Birk Olesen.

Derfor vil de øvrige partier i den grønne forligskreds, som også tæller Socialdemokratiet, SF og De Radikale, i begyndelsen af det nye år blive inviteret til et møde om forbindelsen.

Her vil de blive forelagt en principaftaletekst, som ministeren håber, at de vil tilslutte sig.

Ministeren forventer, at forundersøgelsen vil tage to til tre år.

Herefter skal der igangsættes en VVM-undersøgelse, som skal danne endeligt beslutningsgrundlag for at kunne sætte byggeriet i gang.

Derfor håber ministeren, at byggeriet kan gå i gang "i midten af 20'erne", og at forbindelsen kan stå færdig "i midten af 30'erne", fortæller han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce