Annonce
Debat

Brug energi- fantasien, byråd

vilhelmsborg sø: Ude ved Vilhelmsborg ligger der resterne af en gammel sø - af samme navn. Søen repræsenterer noget enestående her i landet. Dels ligger den ovenpå en å, der også er unik i den danske natur, idet den på et relativt kort stykke falder hele ni en halv meter, og dels er 'søen' et resultat af en opdæmning, der gav vandkraft ikke bare til sin egen vandmølle, men også virkede som 'vandbank' for de tre vandmøller længere nede ad Giberåen. De tre kan man selv se derude i dag - i 'gangbar' stand.
Annonce
Efter sin glorværdige funktion, som opsamler af vand til drift af vandmøllerne i tørre perioder, blev et af de første vanddrevne el-anlæg i Danmark installeret, et pragteksempel på de første sprøde spirer til udnyttelse af vandkraften - også i dette område. Bæredygtig energiproduktion var i gang i Danmark.
Nu vil byrådet måske fjerne denne vigtige del af vores energi-kulturhistorie - eller skal vi sige nogle betydelige spor af den, netop fra den periode i vores historie, hvor det lidt senere begyndte at gå for stærkt for naturen. I dag arbejder vi os langsomt tilbage til bæredygtig energiproduktion; og vi mangler denne del i forklaringen til de kommende slægter.
På vores anden store herregård her i Syd, Moesgård, celebrerer vi afbrænding af naturligt træ og knister fra flintesten fra stenalderen, hvor selv dronningen kommer til stede.
Med alle de anstrengelser der gøres for at forbedre produktionen af energi - fra afbrænding af det endnu ældre træ i form af kul og olie til bæredygtig energi fra vind og vand - ville det dog være mere i takt med tiden, at man genoprettede både sø og vandmølle ved Vilhelmsborg. Det kan gøres enkelt og effektivt, så de unge i alle aldre fik det ind i deres bevidsthed, at det ikke er nyt, men naturligt - helt tilbage fra H.C. Andersens tid - at udnytte vand på en intelligent og bæredygtig måde.
At den siden 6. september sidste år nærmest bortskyllede dæmning, der kontrollerede søen ved Vilhelmsborg, nu fremtræder som et affaldsdumping-område, gør sagen meget pinlig for vores by. Hvert år besøges området af ca. 86.000 turister, der passerer ind og ud af det Nationale Hestesportscenter, som herregården og dermed kommunen er vært for. Der er da ingen af dem, der kommer tilbage til Aarhus frivilligt.
Så forslaget er så at genoprette søen og indrette (genoprette) et arbejdende vandmølleanlæg efter de oprindelige hensigter, dels til glæde for vores gæster (nationens gæster til hestesporten) og dels til demonstration af vores allerede dengang gode vaner indenfor energiproduktion. En herlig oplevelse for alle skolebørn i Aarhus og omegn - transporteret så flot med den nye letbane - i kulturåret 2017.
Alternativet: Tre små havørreder mere til de umættelige sportsfiskere pr. måned - og nul gedder til de stakkels børn, der plejer at fiske gratis i søen, da den var der i fuld størrelse.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce