Annonce
Østjylland

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Selv om kommunen ikke vil låne flere penge de næste fire år, skal der bruges penge på at klimasikre Hou. Arkivfoto
Der er sat penge af til udvikling i midtbyen og klimatilpasning. Og så regner kommunen med at lave en ny børneinstitution i Odder Vest og endda lægge penge i kommunekassen.

Odder: Partierne bag næste års kommunale budget er tilfredse med den aftale, de har skruet sammen. De fremhæver, at låneværktøjet er lagt ned i værktøjskassen.

I stedet vil kommunen over de næste fire år betale 85 millioner kroner tilbage, og når det er sket, så vil gælden ifølge aftalen ligge lidt under landsgennemsnittet. Desuden vil der være råd til at sætte penge ind på kommunens bankkonto - seks millioner årligt de to næste år.

Avisen har spurgt Venstre, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti om, hvad de er mest glade for.

- Jeg er glad for, at låntagningen er stoppet, siger John Rosenhøj (DF).

- Vi er særdeles glade for, at vi ikke skal ud at låne penge, og for at skatten bliver holdt i ro. Og vi er glade for, at vi har lavet et budget, der kan hænge sammen også i de næste åringer, siger Niels Rosenberg (V).

Annonce
Vi har lavet en undersøgelse af, hvorfor skolerne ikke overholder deres budgetter. Jeg er træt af, at den undersøgelse ikke blev færdig, før vi lavede budget, for vi skal have kigget på de skoler.

John Rosenhøj, DF

Bjerre bliver formand

Han glæder sig også over, at der er skrevet ind i aftalen, at der skal laves et råderumskatalog og et omprioriteringskatalog. Det er nye værktøjer, men hvad de helt præcist skal indeholde, står der ikke noget om i budgetaftalen.

- Vi skal se på, om vi har for mange medarbejdere. Eller om der er ting, der skal formindskes eller laves om. Virksomheder kigger hele tiden efter, om de har nogle ting, de kan skære væk. Det er sund fornuft, siger Niels Rosenberg.

11 politikere står bag budgetaftalen, så de borgerlige partier kunne godt have klaret sig uden Kresten Bjerre fra De Radikale. Det betød, at han ikke kunne stille ultimative krav, så han er glad for, at der blev nedsat et klimaudvalg, som han skal være formand for.

- Det skal tage fat i hvordan vi sikrer en grøn og bæredygtig udvikling og lever op til den klimalov, der kommer. Og så er der sat ekstra halvanden million kroner af til arbejdet. Udvalget bliver bredt sammensat med andre end politikere, og jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet, siger Kresten Bjerre.

Der bliver sat penge af til klimatilpasningsprojekter i Odder og Oldrup i 2019-2021 og i Hou i 2022-2023. Budgetpartierne regner også med, at der i 2021-2022 skal bruges 14 millioner kroner til en havnepromenade og klimasikring, når kommunen får solgt det område ved havnen Hou, som tidligere i år blev sendt i udbud.

Penge til brandsikkerhed

Borgmester Uffe Jensen (V) fremhæver den økonomiske ansvarlighed.

- Jeg er glad for, vi har været med til at skaffe råderum og sikre kommunen en god udvikling, samtidig med vi tager hensyn til, at vi har en stram økonomi. Vi har så mange drømme og planer; det er superskønt, men vi kan ikke holde det tempo, siger Uffe Jensen.

Han er tilfreds med, at der trods den stramme økonomi er sat penge af til en ny børneinstitution, sundhedshus, midtbyplan og brandsikkerhed. Der skal bruges fem millioner kroner på at opgradere brandsikkerheden i institutioner, især de steder, hvor der overnattes. Desuden skal der kigges på de almene boliger, der stilles til rådighed for vanskeligt stillede og borgere med handicap.

- Vi gør alt, hvad vi kan, i forhold til brandsikkerhed, siger Uffe Jensen.

Aftalen kan se på www.odder.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce