Annonce
Aarhus

Budgetforhandlinger: Aarhus Byråd opretter klimafond

Partierne ankom i hold til dagens forhandlinger på Aarhus Rådhus om næste års budget: (fra venstre) Børn-og Ungerådmand Thomas Medom, SF-formand Søren Kronborg og byrådsmedlem Jan Ravn Christensen. Foto: Axel Schütt
Kravet forud for årets budgetforhandlinger var klart fra borgmesteren: Alle partier skal sige ja til en klimafond for at kunne deltage i forhandlingerne.

AARHUS: Allerede for flere dage siden fangede bordet for partierne i Aarhus Byråd, hvis de ville være med til at dele milde gaver ud ved årets budgetforhandlinger.

Budgetforhandlingerne startede torsdag fra kl. 10 på rådhuset og fortsatte aftenen igennem.

Men på forhånd stod det klart for partierne, at borgmesteren stillede krav om, at kommunen opretter en klimafond for at finansiere nye initiativer, der kan hjælpe klimaet. Og ville man være med til at forhandle om serviceforbedringer på driften i 2020 og de kommende år krævede det, at man sagde ja til klimafonden.

Det sagde samtlige partier samt løsgænger Almaz Mengesha ja til, og derfor var klimafonden ufomelt vedtaget, endnu før selve budgetforliget var i hus.

Dog gik Dansk Folkeparti fra forhandlingerne kl. 21.20 i vrede over, at der ikke blev givet et ordentligt løft til velfærd på ældre og ældrehandicapområdet, og står derfor heller bag klimafonden.

Annonce

Her er pengene

Den nye klimafond, som Aarhus Byråd vil oprette finansieres af en forventet gevinst fra skatteåret 2019, fordi kommunen har valgt såkaldt selvbudgettering.

Selvbudgettering betyder, at kommunen selv skønner sit beskatningsgrundlag for personindkomster og sit folketal, mens tilskuds- og udligningsbeløb beregnes som konsekvens heraf.

Senere genberegnes både skatteindtægter, tilskud og udligning ud fra den faktiske udvikling i beskatningsgrundlag.

Forskellen afregnes med kommunen som efterregulering tre år efter.

Her venter Aarhus at få 116 mio. kr. fra staten i efterregulering.

116 millioner kroner

Konkret er der omkring 116 millioner kroner til rådighed til klimafonden.

De kommer fra en forventet gevinst på skattegrundlaget i 2019, fordi Aarhus Kommune har valgt en såkaldt selvbudgettering frem for en såkaldt statsgaranteret udligning. Det ventes at udløse en gevinst i 2021.

- Vi skal bruge klimafonden til at afprøve nyt ting. For eksempel byggerier med højere energistandarder og eksempelvis som startkapital til klimaprojekter i erhvervslivet, forklarer Jan Ravn Christensen (SF).

Fra Venstre peger Gert Bjerregaard på at fondens penge skal anvendes som innovationsmidler og til udviklingsarbejde frem for konkrete anlægsprojekter.

- Det kan være vi skal samarbejde med private virksomheder om, hvordan vi bedst sikrer byen mod klimaforandringer som forhøjet vandstand, siger Gert Bjerregaard.

Permanent fond?

I Alternativet er der også stor glæde over klimafonden, som lige præcist er den slags initiativer, partiet har efterlyst.

- Vi er meget optaget af, at der bliver afsat penge til klimaarbejdet. Og vi tænker ikke, at det kun skal være for et år. Klimafonden skal fortsætte, siger Liv Gro Jensen (AL).

Alternativet vil for eksempel gerne udfordre anvendelsen af træ og biobrændsel i Studstrupværket, fordi de ikke mener, det er klimavenligt.

Hvis klimafonden skal række til mere end 2021, hvor pengene er afsat, kræver det en ny finansiering næste år.

På forhånd ser der også ud til fra klimafonden at være disponeret bl.a. 10 mio. kr. til elbusser, 5 mio. kr. til 'klimaalliance' og 2 mio. kr. til solceller. Men det er først sikkert, når budgettet for 2020 er vedtaget.

Følg afslutningen af budgetforhandlingerne på stiften.dk og i Århus Stiftstidende lørdag.

Forhandlingerne om budgettet startede kl.10 torsdag formiddag. Her Anders Winnerskjold (S) og Gert Bjerregaard (V). Bag ved i midten Susanne Green, Venstres lokalformand. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tiltalt for voldtægt af fire unge kvinder: Ung mands sexliv rulles op i detaljer i godt fyldt retssal

Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Annonce