Annonce
Aarhus

Budgetforhandlinger: Aarhus Byråd opretter klimafond

Partierne ankom i hold til dagens forhandlinger på Aarhus Rådhus om næste års budget: (fra venstre) Børn-og Ungerådmand Thomas Medom, SF-formand Søren Kronborg og byrådsmedlem Jan Ravn Christensen. Foto: Axel Schütt
Kravet forud for årets budgetforhandlinger var klart fra borgmesteren: Alle partier skal sige ja til en klimafond for at kunne deltage i forhandlingerne.

AARHUS: Allerede for flere dage siden fangede bordet for partierne i Aarhus Byråd, hvis de ville være med til at dele milde gaver ud ved årets budgetforhandlinger.

Budgetforhandlingerne startede torsdag fra kl. 10 på rådhuset og fortsatte aftenen igennem.

Men på forhånd stod det klart for partierne, at borgmesteren stillede krav om, at kommunen opretter en klimafond for at finansiere nye initiativer, der kan hjælpe klimaet. Og ville man være med til at forhandle om serviceforbedringer på driften i 2020 og de kommende år krævede det, at man sagde ja til klimafonden.

Det sagde samtlige partier samt løsgænger Almaz Mengesha ja til, og derfor var klimafonden ufomelt vedtaget, endnu før selve budgetforliget var i hus.

Dog gik Dansk Folkeparti fra forhandlingerne kl. 21.20 i vrede over, at der ikke blev givet et ordentligt løft til velfærd på ældre og ældrehandicapområdet, og står derfor heller bag klimafonden.

Annonce

Her er pengene

Den nye klimafond, som Aarhus Byråd vil oprette finansieres af en forventet gevinst fra skatteåret 2019, fordi kommunen har valgt såkaldt selvbudgettering.

Selvbudgettering betyder, at kommunen selv skønner sit beskatningsgrundlag for personindkomster og sit folketal, mens tilskuds- og udligningsbeløb beregnes som konsekvens heraf.

Senere genberegnes både skatteindtægter, tilskud og udligning ud fra den faktiske udvikling i beskatningsgrundlag.

Forskellen afregnes med kommunen som efterregulering tre år efter.

Her venter Aarhus at få 116 mio. kr. fra staten i efterregulering.

116 millioner kroner

Konkret er der omkring 116 millioner kroner til rådighed til klimafonden.

De kommer fra en forventet gevinst på skattegrundlaget i 2019, fordi Aarhus Kommune har valgt en såkaldt selvbudgettering frem for en såkaldt statsgaranteret udligning. Det ventes at udløse en gevinst i 2021.

- Vi skal bruge klimafonden til at afprøve nyt ting. For eksempel byggerier med højere energistandarder og eksempelvis som startkapital til klimaprojekter i erhvervslivet, forklarer Jan Ravn Christensen (SF).

Fra Venstre peger Gert Bjerregaard på at fondens penge skal anvendes som innovationsmidler og til udviklingsarbejde frem for konkrete anlægsprojekter.

- Det kan være vi skal samarbejde med private virksomheder om, hvordan vi bedst sikrer byen mod klimaforandringer som forhøjet vandstand, siger Gert Bjerregaard.

Permanent fond?

I Alternativet er der også stor glæde over klimafonden, som lige præcist er den slags initiativer, partiet har efterlyst.

- Vi er meget optaget af, at der bliver afsat penge til klimaarbejdet. Og vi tænker ikke, at det kun skal være for et år. Klimafonden skal fortsætte, siger Liv Gro Jensen (AL).

Alternativet vil for eksempel gerne udfordre anvendelsen af træ og biobrændsel i Studstrupværket, fordi de ikke mener, det er klimavenligt.

Hvis klimafonden skal række til mere end 2021, hvor pengene er afsat, kræver det en ny finansiering næste år.

På forhånd ser der også ud til fra klimafonden at være disponeret bl.a. 10 mio. kr. til elbusser, 5 mio. kr. til 'klimaalliance' og 2 mio. kr. til solceller. Men det er først sikkert, når budgettet for 2020 er vedtaget.

Følg afslutningen af budgetforhandlingerne på stiften.dk og i Århus Stiftstidende lørdag.

Forhandlingerne om budgettet startede kl.10 torsdag formiddag. Her Anders Winnerskjold (S) og Gert Bjerregaard (V). Bag ved i midten Susanne Green, Venstres lokalformand. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce