Annonce
Aarhus

Budgetforhandlingerne for næste år er i gang: Det sagde partierne

At gøre noget for handicappede børn og voksne og udsatte borgere står højt på mange partiers ønsker forud for budgetforhandlingerne. Foto Michael Svenningsen

AARHUS: Aarhus Byråd indledte torsdag aften officielt forhandlingerne om næste års budget.

Fra hvert parti holdt en ordfører tale. Her er en række udpluk, som blot er eksempler på de mange ønsker og budskaber fra partierne forud for budgetforhandlingerne.

Annonce

Socialdemokratiet, Anders Winnerskjold

Anders Winmnerskjold

- Vi skal blive ved med at turde have visioner, der har solidaritet og social balance som omdrejningspunkt. Hvis vi skal blive ved med at gøre indtryk, må vi aldrig blive bange for at sætte aftryk. Og at give byen udtryk. Det gælder, uanset om vi taler kultur, klima eller kernevelfærd.

- Vi skal give de ældre en tryg og værdig alderdom. Og det gælder såvel demente, som de mange multikronikere. Vi skal huske, at alder ikke er en dom.

- Det er afgørende, at vi får alle med i fællesskabet. Og at vi er klar til at yde en ekstra indsats over for dem, der har ondt i livet.

Venstre, Bünyamin Simsek

Bünyamin Simsek

- Vi ønsker at der hurtigst muligt indføres en budgetmodel for idræts- og foreningsfaciliteter, så der - på lige fod med daginstitutioner, skoler med mere - også afsættes midler til det.

- Vi ønsker yderligere midler til renovering og etablering af toiletter på folkeskolerne. Vi ønsker også at styrke indsatsen for forældre til børn med handicap.

- Borgernes basale velfærdskrav skal leveres. Pengene skal gøre en reel forskel for borgerne. Vi har i Venstre været insisterende på, at vores oplandsbyer er forsømte. De har krav på samme investeringer og servicetilbud som den indre by.

SF, Jan Ravn Christensen

Jan Ravn Christensen

- Vi prioriterer velfærden højest. Hvad enten det er byens hjemløse, der trænger til tag over hovedet og støtte til en bedre livsbane, ældre hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for personale med mere tid, eller byens børn, der har brug for flere voksne omkring sig, så er SF klar på at prioritere velfærd.

- Vi står også med en socialpsykiatri, der oplever et massivt økonomisk pres, hvor en stigende andel af århusianerne har brug for hjælp, og hvor kompleksiteten er steget uden økonomien er fulgt med.

- År efter år har vi skåret, vi har presset servicen og medarbejderne til det yderste. Det kan ikke blive ved. Så lad os nu få afskaffet finansieringsbidraget.

Radikale, Eva Borchorst Mejnertz

Eva Borchorst Mejnertz

- Vi har alt for mange mennesker der er sårbare og flere mennesker i alle aldre, føler sig ensomme – og vi bliver nødt til at kunne handle på de signaler.

- Vi har bl.a. stillet vigtige budgetforslag om digital dannelse, specialundervisning og om at øge pædagogernes tid med vores børn.

- Vi har en lang række forslag på kulturområdet. Og vi ønsker en budgetmodel for sports- og foreningsaktiviteterne.

- De svageste ældre borgere har - ligesom vores børn - brug for et løft. Vi vil forbedre indsatsen for demensramte og deres pårørende og styrke tandsundheden for de svageste og de udsatte.

Enhedslisten, Keld Hvalsø

Keld Hvalsø

- Vi bliver af hensyn til de mest udsatte medborgere nødt til give et reelt løft af velfærden. Handicappede børn og voksne er igennem en del år blevet ramt hårdt af nedskæringskniven – det må stoppes nu.

- Kulturen skal styrkes. Teater kan være brobygger til andre unge, ligesom fodboldbanen er det. Vi skal have et kulturpas til de børn, der ikke selv har mulighederne for at betale for kulturoplevelser.

- M.P. Bruunsgade skal være parkeringsfri og indtages af mennesker i stedet for biler. Og vi vil sikre cykelstier mellem Solbjerg og Tranbjerg og fra Borum til Viborgvej, ligesom boligområdet ved Holmstrupgård skal forbindes med den nye supercykelsti.

Dansk Folkeparti, Knud N. Mathiesen

Knud N. Mathiesen

- Vi skal istedet for letbanen satse på flere busser til alle dele kommunen, og de skal selvfølgelig køre på el. Og vi ønsker elbusserne fremrykket.

- Vi skal tage hånd om de skæve forhold i budgetmodellerne på ældreområdet. Og vi ønsker budgetmodeller for vintertjeneste og idrætsfaciliteter.

- Kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for deres ydelse, og hjælpe med at holde byen ren.

Alternativet, Liv Gro Jensen

Liv Gro Jensen

- Vi skal sikre en økonomi, der trives, og ikke kun vækster. Det kræver, at vi indregner, at børn får trivsel og balance i deres liv. Vi skal fortsætte fremdrift, men det skal ske i balance med vores planet.

- Vi ser flere børn og unge i mistrivsel. Vi ser et socialområde, der er presset, hvor flere har brug for hjælp. Det er tid til grundlæggende soul searching.

- Vi foreslår en klimapulje, 100 procent vedvarende energi, elbiler og cyklisme, frisætning af institutioner og fede initiativer for iværksættere.

Det Konservative Folkeparti, Mette Skautrup

Mette Skautrup

- Aarhus skal være en god by for alle. Vi skal derfor give misbrugere mulighed for at komme ud af misbruget. Og ingen bolig uden bostøtte, for der skal støtte til et nyt liv.

- Der er også stort pres på handicapområdet, både for børn og voksne. Det skal styrkes.

- Det er vigtigt, at vi får løst problemerne med den offentlige trafik. Borgerne har krav på en god offentlig trafik og cykelstier i oplandet.

Løsgænger, Almaz Mengesha

Almaz Mengesha

- Fordi handicapområdet optager mig så meget, har jeg naturligvis stillet budgetforslag om at tilbagerulle nogle af de besparelser, man vedtog ved sidste års budgetforlig, samt forslag om at styrke retssikkerheden på børnehandicapområdet.

- Den kollektive transport kan kun løse en mindre del af trafikken. Det er stadig biler og cykler, der fylder det meste af trafikken. Og vi skal ikke tvinge trafikanter til at benytte en transportform, de ikke ønsker, men facilitere borgerne med den infrastruktur i form af veje og cykelstier, der er nødvendige ud fra borgernes eget valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce