x
Annonce
Aarhus

Ugens loppefund: Iøjnefaldende retrolamper har fået hæderspladsen

De grønne og gule Bumling-lamper hænger smukt over spisebordet i Åbyhøj-villaen. Foto: Flemming Krogh
To sjove lamper i kraftige farver blev købt til langt under nyprisen. Bumling-lamperne er skabt af svenskeren Anders Pehrson.

LOPPEFUND: Klassiske design indenfor møbler og lamper er i høj kurs. Betegnelsen ’Made in Denmark’ har i mange år været et kvalitetsstempel, som danske møbelproducenter var fælles om. Med navne som Børge Mogensen, Arne Jacobsen, Werner Panton og Hans Wegner er danske design blevet verdenskendt.

Skandinavisk Design er en anden fælles betegnelse, hvor designere fra vores nordiske naboer hører med. Svenskeren Bruno Mathsson er kendt for sine lette og lyse lænestole, hvorimod landsmanden svenske Anders Pehrson er mere ukendt udenfor Sveriges grænser.

Den svenske designer tegnede en række spændende lamper i 60'erne, hvor navnet Bumling er den mest udbredte. En voluminøs pendel i et enkelt design. Lampen blev lanceret af det svenske firma Atelje Lyktan i 1968 i en række af datidens stærke farver som gul, grøn og naturligvis en tidstypisk chokoladebrun.

Anders Pehrson opdagede min design-interesserede kollega på avisen, Kirstine Lefevre Sckerl, for nogle år siden. Nu hænger der både en velholdt og smuk version i såvel gul som grøn over spisebordet i villaen i Aarhus.

Annonce

Loppefund: Bumling-lampe

Ugens loppefund: Original, grøn Bumling-lampe: 600 kroner, vurdering på auktion: 1.000 kroner.

God pris på grøn Bumling

Min kollega har siden barndommen haft en stor kærlighed til broderlandet med Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og uendelige granskove. På den måde passer den svenske designer godt i hjemmet, hvor en bred loungestol med træpinde i ryggen tager imod gæsterne i indgangen.

Stolen er designet af svenske Yngve Ekström i 1955, selvom den snildt kunne have haft et danske FDB-stempel i bunden.

Udover de to Bumling-lamper over spisebordet står en tredje version af lampen i kælderen. Indtil videre. I en brun udgave.

- Den gav jeg 1.500 kroner for på en net-auktion. Det var lidt dyrt, men jeg blev nok grebet af auktionen, lyder det fra Kirstine Lefevre Sckerl, som var mere heldig med den grønne version.

Den grønne Bumling, som er 100 procent intakt, kostede 600 kroner på en auktion. Omkring halvdelen af vurderingsprisen.

Kirstine Lefevre Sckerl og resten af familien nyder lyset fra lamperne over spisebordet. En enkel men ganske funktionel lysdæmper er indbygget i lampen, der har to fatninger. Trykker man én gang lyser den ene pære. To tryk får begge til at lyse.

Lampen skiller sig ud

En grøn standerlampe, der står i et kælderrum, har også Anders Pehrsons signatur. De to skærme har samme facon som Bumling-lampen, men i en mindre udgave. En bøjelig hals gør standerlampen funktionel og anvendelig. Standerlampen kostede 500 kroner, men så har den også et par skrammer.

Ofte får husets beboere positive kommentarer fra gæster, der ikke kender til de særlige lamper.

- Jeg synes, de er pæne og skiller sig ud fra andre mere kendte modeller. PH's lamper ser man for eksempel overalt. Og så har designet noget humor, mener Kirstine Lefevre Sckerl, som fornemmer, at kendskabet til Anders Pehrsons lamper vokser.

Bumling-lampen bemærkede min kollega for øvrigt på et hipt hotel i London denne sommer. I hotellets foyer stod en række udgaver af lampen i en standerlampe-version.

Ligesom flere af Verner Pantons 60’er lamper er i produktion igen, kan man købe nye udgaver af Bumling-lampen. Her ligger prisen på omkring 4.000 kroner i en serie med mere afdæmpede farver end de oprindelige retro-farver.

Nu drømmer min kollega om et nyt, svensk indslag til sit hjem. Hun overvejer at købe en tidstypisk, forkromet Bruno Mathsson-stol med navnet Karin. Stolen har fire hjul og fås både i læder og fløjl. Den vil passe fint til retro-hjemmet.

Den brune Bumling-lampe har ikke fundet sin plads i huset indtil nu. Den står i kælderen sammen med en standerlampe af samme designer. Foto: Flemming Krogh
På en ferie i London sidste år, hvor Kirstine Lefevre Sckerls familie boede på et Ace Hotel i Shoreditch-området stod flere af Anders Pehrsons karakteristiske lamper i hotellets lobby. Privatfoto
byline
logo
prisseddel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce