Annonce
Debat

Bureaukratisk banesvigt

Lige om lidt - forhåbentlig - skal vi ud at køre med den nye Aarhus Letbane, som vi - forhåbentlig - bliver rigtig glade for og stolte af.

Lige om lidt - forhåbentlig - skal vi ud at køre med den nye Aarhus Letbane, som vi - forhåbentlig - bliver rigtig glade for og stolte af.

Det er dog tydeligt for enhver, som færdes i Aarhus Midtby for tiden, at der stadig mangler en del, før alt er på plads, og arealerne langs letbanen ligner de flotte billeder, vi har set i prospekterne med for eksempel et stort og friseret bylandskab mellem Dokk1 og Navitas ved havnen.

Men det er også tydeligt, at hærskarer af jernbanearbejdere og andre faggrupper lige nu knokler nærmest døgnet rundt for at få alt sat på skinner til den planlagte åbning 3. juni. Så fred med det, hvis nogle drilske detaljer skulle vise sig at forsinke banen, som har været undervejs i årevis, nogle dage. Det overlever vi nok.

Hvad der er anderledes svært at leve med i samme forbindelse, er den åbenlyse mangel på rettidig omhu, som forskellige offentlige instanser har demonstreret længere ude ad sporet.

Ude på Djursland står politikerne fra de to kommunalbestyrelser med en stak penge i hænderne og ryster opgivende på hovedet: De er parat til at modernisere stationerne ved letbanesporene i deres kommuner, så de kan være klar til letbanen ruller ud til dem i oktober. Men det kan de ikke få lov til. Der er nemlig gået godt, gammeldags, offentligt, bureaukratisk skrankepaveri i den sag.

At ingen af de involverede instanser er parat til at tage hovedansvaret og få banet vejen for moderniseringerne, har vi tydeligt beskrevet i de seneste dage. Og det er måske heller ikke muligt at pege entydigt på, om det er Banedanmark, DSB, DSB Bygninger, Midttrafik eller Aarhus Letbane, som burde have trådt i karakter og skaffet de nødvendige sikkerhedsgodkendelser af de planlagte moderniseringer af bygningerne.

Men i mangel af en hovedskurk at skyde på, finder vi, at det er helt rimeligt at skyde med spredehagl i denne sag: Vi har at gøre med en håndfuld offentlige virksomheder, som er ejet af os alle sammen. Du og jeg. Og som ejere vil vi altså ikke finde os i, at nøglepersoner i hverken den ene, anden, tredje, fjerde eller femte filial af forretningen Danmark ikke agerer på en viden om, at moderniseringen af stationerne på Djursland er kørt helt af sporet og at banen risikerer at måtte lukke i en periode næste år, når moderniseringerne - forhåbentlig - kan komme i gang.

Institutionerne bærer et kollektivt ansvar for at indkalde hinanden til en afklaring og afgørelse af ejerskabet til stationerne, så de kan blive fikset op og blandt andet få ajourført venteforholdene (inklusive toiletter), når de nye tog (uden toiletter) begynder at rulle. Og skulle de ikke kunne finde ud af det, så må de politisk ansvarlige for instanserne - ministeren og de lokale og regionale politikere i Letbanerådet og Midttrafik - kalde vores fælles selskaber til orden og få sat gang i processen. Nu.

Annonce

Institutionerne bærer et kollektivt ansvar for at indkalde hinanden til en afklaring og afgørelse af ejerskabet til stationerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce