Annonce
Debat

Burkaforbud: Symbolpolitisk, diskriminerende lov med accepterede og betydelige bivirkninger

Jeg har det ærligt talt lidt svært ved burka og niqab. Ikke med kvinderne, som bærer det, men med selve beklædningen.

Uanset hvor religiøs man måtte være er valget af niqab eller burka imidlertid ikke en nødvendighed for en kvinde, men en radikal overfortolkning af de islamiske skrifter.

1. august 2018 trådte den tidligere regerings kontroversielle, symbolpolitiske tildækningsforbud, også kendt som burkaforbud, i kraft. Loven forbyder personer på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, medmindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål. Politikernes motiv bag loven var et klart ønske om at få fjernet burka og niqab fra det offentlige rum og straffe de muslimske kvinder, som bærer sådan en beklædning.

Flere politikere lagde heller ikke skjul på, at Folketinget havde vedtaget et forbud mod burka og niqab. De konservatives Naser Khader gik nærmest så langt som at opfordre politiet til at gå målrettet efter kvinder i niqab og burka og undlade at gå efter personer med anden ansigtstildækning.

Disse politikere anså klædedragten som et symbol på kvindeundertrykkelse, negativ social kontrol og i øvrigt udansk. For at undgå at komme i karambolage med Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens bestemmelser om beskyttelse af religionsfrihed, var de ivrige lovgivere i nød til at undlade at formulere et målrettet forbud mod religiøst begrundet tildækning. Derfor gjorde man loven bred og med åbne øjne accepterede en betydelig grad af ”collateral damage”, der betød at loven også skulle ramme og straffe andre borgere end kvinder iført burka.

Tal fra Rigspolitiet viser nu også, at i alt 39 personer et år efter lovens tilblivelse er blevet sigtet for overtrædelse af tildækningsforbuddet, heraf 22 personer for at bære burka eller niqab. Det vil sige, at næsten halvdelen – altså 17 personer - er blevet sigtet for at have båret hætter, masker, halsedisser, elefanthuer, kasketter, tørklæder, solbriller og lignende på sådan en måde, at deres ansigter har været skjult. På den baggrund må man konkludere, at loven rammer bredt, selvom lovgivernes inderste intention med loven har været, at den alene skulle få ram på kvinder iført burka og niqab. Loven har derfor i bund og grund også ført til utilsigtet kriminalisering af andre end kvinder iført burka samt til kriminalisering, hvor overtrædelsen i sig selv ikke udgør nogen form for trussel, fare eller ulempe for andre og det øvrige samfund.

Til forskel fra det mere specifikke maskeringsforbud, der gælder i forbindelse med møder, forsamlinger, optog, demonstrationer og lignende på et afgrænset område og i en specifik, konkret kontekst rammer tildækningsforbuddet i almindelighed bredt samt gælder over alt i det offentlige rum.

Burkaforbud er hån mod vores retsstat og personlige frihed og et eksempel på, hvad blanding af muslimhad, populisme, symbolpolitik og kampen om magten er i stand til at udrette.

Selvom jeg personligt har det svært med burka og niqab, så er jeg modstander af, at staten skal udøve tvang og lovgive, hvordan kvinder skal gå klædt. Især når flertallet af disse kvinder tilsyneladende frivilligt selv vælger at gå iført denne beklædning. I stedet for at lovgive på det her område burde samfundet bruge energi og ressourcer til at række hånden ud til disse kvinder. Og skabe bedre muligheder og rammer, således at de få kvinder der eventuelt måtte være tvunget til at bære burka eller niqab mod deres vilje, kan få bedre hjælp til at slippe ud af patriarkens negative sociale kontrol og manipulation.

Lovindgrebet hjælper ikke de stakkels få kvinder, der eventuelt måtte være hjernevaskede eller undertrykte af patriarkalske mænd og påtvunget burka. Den er med til yderligere at isolere dem og deres børn og presse dem endnu længere væk fra det offentlige rum og skubbe dem yderligere ud i isolation og marginalisering.

Det må have i forvejen været stressende og hårdt i mødet med det omgivende samfund at blive mødt med blikke vekslende mellem medlidenhed, fordømmelse og had.

Lovgiverne og staten har nu oven i købet givet de selvretfærdige, hadefulde selvtægts personer endnu mere ammunition til at chikanere og behandle disse kvinder som kriminelle og legitime jaget vildt, der straks skal anmeldes til politiet og straffes med bøder. Disse stakkels kvinder har i forvejen udfordringer og problemer nok i deres liv. Som samfund behøver vi ikke at marginalisere og undertrykke dem yderligere.

I stedet for burde vi f.eks. styrke yderligere kvindekrisecentrene, fornuftige kvindenetværk som bydelssøstre og bydelsmødre, der i forvejen gør et fantastisk arbejde med at hjælpe kvinder ud af den negative sociale kontrol.

Annonce
Elvir Abaz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];