Annonce
Aarhus

Busser kører med massive forsinkelser: - Det er meget ustabilt

Det tager tid at lempe letbanen gennem Nørreport-krydset. Lyset her og i Mejlgade-krydset er rødt så længe, at der i myldretiden dannes lange køer op ad Nørrebrogade. Foto: Axel Schütt

Tung trafik, snævre veje og et problematisk kryds presser gule og blå busser ud i store forsinkelser.

AARHUS: Både de gule bybusser og de blå, regionale rutebiler kæmper lige nu en kamp for at overholde deres køreplaner i Aarhus.

En måling, Midttrafik lavede i november, viser, at i myldretiden er kampen meget ofte forgæves.

En tredjedel af bybusserne var forsinket mere end fire minutter. Fem busser mere end 15 minutter.

En sammenligning viser, at situationen er værre i andet halvår af 2018 end i årets første halve år.

I en orientering til bestyrelsen konstaterer Midttrafiks planchef, Ole Sørensen, at:

"Forsinkelser i bustrafikken i myldretiden har i efteråret 2018 nået et niveau, der medfører en stor forringelse af kvaliteten i den kollektive trafik i Aarhus og til og fra Aarhus."

Annonce

Store forsinkelser i bustrafik

Der er store forsinkelser i bustrafikken i Aarhus. Og situationen er forværret fra første til andet halvår af 2018.Det viser en måling, Midttrafik har lavet i november. Her er et par resultater:

Om mandagen:

66 busser er mere end 4 minutter forsinket.

7 busser er mere end 15 minutter forsinket.

Om fredagen:

32 busser er mere end 4 minutter forsinket.

1 bus er mere end 15 minutter forsinket.

Biler og letbane

Ole Sørensen peger på tre hovedårsager til, at bybusserne må snegle sig afsted i myldretiden.

Den ene er en støt stigende mængde biler på vejene.

Den anden er den indsnævring af Kystvejen langs havnen fra fire til to spor, der i 2012 blev en realitet i forbindelse med omlægningen af havnepladsen mellem Navitas og Dokk1.

Den tredje grund er Nørreport-krydset.

Mens Nørreport er en vigtig korridor for bybusser og rutebiler, så er Mejlgade en lige så vigtig korridor for cyklisterne. Omkring 10.000 cyklister kører gennem Mejlgade i løbet af et døgn.

Biler stuver sig op

Og da letbanen begyndte at køre og skulle svinge fra Kystvejen op ad Nørreport, passede lyssignalerne i krydset ved Kystvejen ikke sammen med lyssignalerne ved Mejlgade.

Ikke hvis man var en cyklist i hvert fald. Cyklister måtte vente noget over tålegrænsen på grønt lys, inden de kunne cykle over Nørreport.

Derfor benyttede Aarhus Kommune sommerferien til at skrue på knapperne, så cyklisterne ikke behøvede vente så længe.

Resultatet er en voldsom opstuvning af biler, busser og lastbiler på både Nørreport og Nørrebrogade.

Opstuvningen strækker sig så langt tilbage, at den rammer byens to vigtigste buskorridorer, nemlig Nørregade og Busgaden samt Kystvejen.

Ustabil afvikling

Den gode nyhed er, at Aarhus Kommune til årsskiftet planlægger endnu en justering af signalanlæggene ved Mejlgade og Kystvejen, så trafikafviklingen forbedres.

Den dårlige nyhed er, at der er kommet langt flere biler på vejene i Aarhus. Ifølge Danmarks Statistik steg antallet af personbiler i Aarhus Kommune fra 2007 til 2018 med 29 procent, så der i dag kører 115.811 personbiler rundt på kommunens veje.

Det er noget, der kan mærkes på for eksempel Ringvejen. Her lægger Midttrafik i myldretiden 12 minutter til linje 6A's køreplan. Ikke desto mindre kører 17 procent af afgangene med mindst fire minutters forsinkelse oven i de 12 minutter.

- Linje 6A er massivt forsinket med meget store forsinkelser og en ustabil afvikling, siger Ole Sørensen.

Han forklarer, at forsinkelserne betyder, at mange busser klumper sig sammen og kører lige efter hinanden.

- Det betyder, at servicen bliver væsentligt ringere, end den kunne have været, siger Ole Sørensen.

Store forskelle

Køreplanlæggernes opgave bliver ikke lettere af, at situationen er så ustabil. På en slem dag kan op mod 80 busser være forsinket mere end fire minutter.

På en god dag er det 25 busser, der kører med mere end fire minutters forsinkelse.

Dertil kommer, at der er store forskelle på ugens dage. For eksempel er 66 busser forsinket mere end fire minutter om mandagen. Et tal, der halveres, når det bliver fredag.

- Så reelt skulle vi lave køreplaner for hver enkelt ugedag. Det kan vi jo ikke siger Ole Sørensen.

Med den befolkningstilvækst, Aarhus Kommune oplever, forventer Ole Sørensen, at antallet af biler vil fortsætte med at stige.

- Så på længere sigt må den rigtige løsning være busbaner, hvor busserne kører i deres eget spor, siger Ole Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce