Annonce
Blog

Butikkerne ligger som de selv har redt

Faktisk er butikkerne den branche, som flest mennesker forbinder med netop ordet service. Og det synes ikke at være kommet helt ind under huden i mange butikker, hvor man ofte har det indtryk, at personalet mener kunderne er et forstyrende element i dagens arbejde.

Butikker lukker i hobetal overalt i landet. Hver dag drejer detailhandlere nøglen om - enten fordi de ikke længere kan se noget formål med at holde åbent eller fordi banken beder dem om at lukke - eller endnu værre: fordi kreditorerne erklærer dem konkurs. Fælles for alle scenarier er, at kassen er tom.

Og ingen er fredet - også store, gamle velestimerede firmaer må give op: Fona og BR, for blot at nævne et par virkelig kendte, og snart vil følge flere af de firmaer man aldrig havde troet ville komme i vanskeligheder.

Den væsentligste årsag til ulyksalighederne er nethandlen, som fortfarende buldrer frem. Det er sørme heller ikke let at drive en lille sidegadebutik, når kunderne foretrækker at sidde hjemme i sofaen, og via computeren handle med enhver anden butik i hele verden.

Men der findes også andre årsager til den manglende omsætning i de gadebutikker, som her og nu stadig tager imod klingende mønt. Det gælder formentlig alle steder, men vi kender da i hvert fald til det i Aarhus: Når bystyrets flertal i deres iver for at bygge boliger overalt, samtidig er bedøvende ligeglade med anlæggelse af veje og parkeringsmuligheder, hvilket afstedkommer, at kunderne bliver afskåret fra at komme ind til byen og handle. Det giver indlysende lukkede butikker og på sigt en død by, for det har jo siden Arilds tid været sådan, at det er butikkerne der trækker læsset, butikkerne som skaber liv og giver byen puls.

Men når alt det er sagt, så er det vel også på tide at vi får den væsentligste årsag til de dårlige tider i butiksbranchen frem i lyset og op på disken: Butikkerne ligger et langt stykke hen ad vejen, som de selv har redt.

Det er bestemt ikke i alle butikker man er bekendt med, at man tilhører servicefaget. Ja, faktisk er man den branche, som flest mennesker forbinder med netop ordet service. Og det synes ikke at være kommet helt ind under huden i mange butikker, hvor man ofte har det indtryk, at personalet mener kunderne er et forstyrende element i dagens arbejde.

På grund af de mange og lange åbningstider er butikkerne også i for høj grad tvunget til at benytte sig af ufaglært arbejdskraft, hvilket jo heller ikke gør servicen og professionalismen bedre. Desuden er firmaerne – især de store kædebutiks-firmaer – temmelig ringe til at bakke op om deres elevers uddannelse. De unge mennesker er ofte overladt til sig selv hjemme i butikken, og sendes så ellers bare afsted på fagskole uden speciel forudgående introduktion.

Butikschefen, som burde fungere som elevens fagligt kloge principal, er ofte blot en medarbejder med nogle få måneders længere erhvervserfaring end lærlingen, så dér er ikke megen hjælp at hente.

Det er der heller ikke hos distrikschefen eller landechefen – som naturligvis har titel af at være Country Manager – der som typisk cand. merc’er er så akademisk i sin tilgang til butiksfaget, at han ikke aner en kæft om indpakningspapir og gavebånd.

Det er også distriktchefen, som altid ringer til gadeforeningen og med bedrevidende arrogance spørger til, hvad butikkens kontingentindbetaling egentlig bruges til – “for vi vil helst ikke betale!” Han overser som alle sine artsfæller juleudsmykningen, flagene på dronningens fødselsdag, musik og underholdning på gadeplan otte-ti gange om året og meget, meget andet. Alt sammen noget som iværksættes for at skaffe flere kunder ind til byen – og ind i denne veluddannede detailists kædebutik.

Skal butikkerne ikke indenfor en overskuelig årrække blive totalt udraderet af internet-handlen, så skal hele detailhandlen virkelig tage sig sammen. Lige fra den lillebitte enkentmands-butik i den hyggelige sidegade, over familiebutikkerne i centrene og de større gader, til de meget store kædebutikker på Strøget.

Centraliseringen har for længst spillet fallit, så derfor skal vi have decentraliseringen tilbage til den daglige leder af butikken, så hun kan agere her og nu sammen med naboerne – i stedet for ustandseligt at skulle stå og vente på besked fra en country manager, som alligevel aldrig er til stede i hverken butikken eller på telefonen.

Kunderne skal møde service, service, service og top-faglighed hver eneste dag. Personalet skal fremstå soignerede, smilende og i nyeste snit, men uden tyggegummi i munden og mobiltelefon i hånden.

Indbydende og trimmede butikker, hvor flere af salgsdekorationerne skiftes igen og igen. Vinduesdekorationerne skal stå knivskarpe og skal totalskiftes efter maksimalt 10 dage – men gerne punktvis hver anden dag.

Butikkerne skal indiskutabelt slutte sig sammen i center-, gade-, og/eller cityforeninger for med fælles fodslaw at trække på samme hammel – omkring markedsføring, salgsevents og dekorationer på fællesarealer.

Hvis ikke alle disse ting efterleves, så gå bare hen og drej nøglen om. Så har e-handlen for længst vundet – for kunderne, de har allerede sat sig til rette med computeren i sofaen og der skal dælme noget ekstraordinært til, før de gider lette rumpetten og tager ind til byen.

Annonce
Lars Svendsen, skribent og foredragsholder
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF snublede mod Silkeborg foran rekordstort publikum

AGF

Minut for minut: Gyserafslutning - Silkeborg henter sejren hjem i kampens sidste minutter 

Annonce