Annonce
Erhverv

Butikschefer med klar melding: Vi har brug for ny strategi i Horsens

Lotte Johansen vil hellere sende sine kunder over til andre modeforretninger i byen, frem for at kunderne lægger deres handel uden for Horsens. Foto: Søren E. Alwan
Fire butikschefer byder planen om en ny handlingsanvisende strategi for detailhandlen i Horsens velkommen.

Horsens: Var man i tvivl om, hvor vidt der er opbakning til den varslede detailhandelsstrategi, der skal opruste Horsens' butiksliv til fremtiden, er man det ikke længere efter at have taget en tur rundt i midtbyens forretninger.

Det gjorde Folkebladet, og meldingen fra de forretningsdrivende var entydig: En detailhandelsstrategi er ikke blot imødeset, den er nødvendig.

Cityforeningens detailhandelsesudvalg med Mette Frost i spidsen bekendtgjorde for nylig i Folkebladet, at en ny strategi er ved at tage form. Med støtte fra kommunen og kulturlivet og med input fra flere end 100 af forretningslivets repræsentanter vil detailhandelsudvalget lancerer en handlingsanvisende strategi op mod julehandlen.

En strategi, der skal målrette og forene butikslivets anstrengelser for at vinde kampen om kunderne mod internethandlen og nabobyerne.

Det er en tankegang, der tiltaler Lotte Johansen. Hun er indehaver af modebutikken Lottes på Søndergade, og hun ser stort potentiale i et øget samarbejde.

- Der er behov for en samlende strategi, for som butikker kan vi ikke noget alene. Det er i fællesskab, at vi kan trække kunder til byen, siger hun.

Når en ny modeforretning rykker til byen, byder Lotte Johansen denne velkommen som en kollega frem for en konkurrent, for det er det, byens butiksliv har brug for, mener hun.

- I stedet for at modarbejde hinanden skal vi sende kunder over til hinanden, så kunderne bliver i byen. Det er det, strategien skal bidrage til: At vi beholder kunderne i byen, siger Lotte Johansen.

Annonce

I stedet for at modarbejde hinanden, skal vi sende kunder over til hinanden, så kunderne bliver i byen. Det er det, strategien skal bidrage til, at vi beholder kunderne i byen.

Lotte Johansen

Gensidig inspiration

En ny strategi skal ikke kun lægge op til samarbejde, men også gensidig inspiration.

Det mener Abdirizak Mohamed, der er medejer af Burger Shack i Graven. Han byder byder initiativet velkommen:

- Der er helt klart behov for en strategi. En strategi, der bidrager til fællesskab og nysgerrighed mellem forretningerne, så vi ikke kommer for langt væk fra hinanden. For det er vigtigt, at vi er nysgerrige på hinanden, selvom vi er konkurrenter, siger han.

Abdirizak Mohamed mener, at butikkerne kan hente meget ved at kigge på hinandens koncepter - også selvom man beskæftiger sig med forskellige brancher.

- Som forretning går vi blandt andet op i bæredygtighed, miljøvenlighed og fitness. Sidstnævnte betyder, at det eksempelvis giver mening for os at samarbejde med en sportsforretning, siger han.

For nyligt har Burger Shack blandt andet indledt et samarbejde med Horsens Ny Teater, hvor kunder kan kombinere spisning med oplevelser, og den form for samarbejde ser Abdirizak Mohamed potentiale i.

Kunderne skal ud af sofaen

Hos skobutikken Bianco i Bytorv Horsens er butikschef Christina Holmstoel enig i, at der er behov for at samarbejde butikkerne imellem.

- Jo mere samarbejde på tværs, jo større lyst har kunderne til at komme herind. Og det har vi behov for, blandt andet her i centret, siger hun.

- Vi har brug for at blive set og hørt af flere købelystne kunder, så det er perfekt, at der er en ny detailhandelsstrategi på vej, siger Christina Holmstoel.

Hun mener, at der især skal være fokus på, hvordan man håndterer udfordringen fra internethandlen.

- Vi skal have fundet ud af, hvordan vi trækker kunderne ud af sofaen og ned i butikken, hvor de får en helt anden service, end de gør på nettet, siger hun.

Peter Halse er ikke begejstret for tidspunktet for at indføre en nye detailhandelsstrategi. Han så hellere, at man ventede, til den nyrenoverede gågade stod færdig. Foto: Søren E. Alwan

Timingen kunne være bedre

Hos urmager Poul Halse på Søndergade byder butikschef Peter Halse også en ny detailhandelsstrategi velkommen.

Ikke så meget på grund af indholdet, men snarere på grund af den opmærksomhed den medfører.

- Jeg mener egentlig ikke, vi kan gøre meget mere, end vi gør i forvejen. Men alt, hvad der kan trække kunder til byen, er en fordel, og med en ny detailhandelsstrategi vil der blive snakket og skrevet om handlen, og det vil rette mere fokus mod Horsens, siger Peter Halse.

Han kan dog have sine betænkeligheder ved timingen.

- Jeg mener ikke, at det er nogen gevinst, hvis folk bliver trukket til Horsens for første gang, og det første de ser, er en by i byggerod. Så ville jeg hellere vente og i stedet invitere folk til byen, når den nye flotte gade står klar, siger han.

Næste step i udviklingen af en ny detailhandelsstrategi foregår 22. og 30. oktober, når detailhandelsudvalget og Horsens Kommune inviterer handelslivets repræsentanter til initiativ-møder.

Abdirizak Mohamed (til højre) ser potentiale i at samarbejde og lade sig inspirere forretningerne imellem. Han ejer Burger Shack i Graven sammen med Hamid Rahmani (til venstre). Foto: Søren E. Alwan
Christina Holmstoel håber, at den nye detailhandelsstrategi vil have fokus på, hvordan butikkerne kan tage kampen op med internethandlen. Foto: Søren E. Alwan
I midten af november har detailhandelsudvalget i City Horsens bebudet en ny detailhandelsstrategi, der skal ruste Horsens' forretninger til fremtiden. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce